Børn skal også have ferie – med deres forældre!
Debatten raser igen om, hvorvidt forældre må holde ferie alene, mens deres børn sendes i institution.
Jeg glemmer aldrig min forargelse, da jeg som relativt nybagt mor for godt 20 år siden stod til en sommerfest og diskuterede ferieplaner, og værtinden uden skam eller blusel åbent bekendtgjorde:
"Jeg har aldrig holdt ferie med mine børn!"
Hendes børn var på det tidspunkt store teenagere, og uden et ord må jeg alligevel have givet udtryk for mine følelser, for hun fortsatte ufortrødent:
"Nej, det gider jeg simpelthen ikke! Jeg er dagplejemor. Det har jeg altid været, så jeg har også altid været sammen med mine børn. Så når jeg har ferie, vil jeg have ferie. Uden børn."
Jeg valgte at holde min kæft i situationen, men tog den efterfølgende med min søster, der godt forstod min forargelse.
Børn skal også have ferie
For lige så godt, som jeg sagtens kunne sætte mig ind i hendes situation med, at der bare var børn, børn, børn hele dagen alle ugens dage. Uge ind og uge ud. Måned efter måned. Og år efter år.
Så kunne jeg for dælen også sætte mig ind i børnenes: At det ville have været voldsomt rart bare at være sammen med deres mor, uden alle mulige andres børn rendende rundt. Og uden at være med hende på arbejde. Også at have fri fra andre børn i institutionen. Have fri sammen med hende og lave noget sjovt. Eller lave ingenting. Være stille sammen. Bare være.
For hvor spøjst det end kan lyde, så er institutions- og skolelivet vores børns arbejde. Og det trænger de også til at holde fri fra. Og de trænger rigtig meget til at være sammen med os. Deres forældre.
Det er okay at lave ingenting
I en travl hverdag, der ofte også forgriber sig på weekenderne med diverse sociale arrangementer eller sportskampe, er der nemlig ikke meget tid til bare at være sammen som familie. Tid til at geare ned og få fred helt inderst inde. En fred, vi alle sammen har brug for. Og vi har brug for ferien til at finde hinanden igen.
Når forældre i dag ofte mener, at det er bedre for børnene at være i institutionen, hvor der sker ’noget’, handler det måske især om frygten for freden. Frygten for, hvad vi nu skal lave, når der ikke er andre, der arrangerer en masse for os. Og selvfølgelig handler det også om, at vi som forældre har brug for tid til at finde hinanden igen. Det behøver bare ikke at være i ferieperioderne, vel?
Den sjove weekend væk kan sagtens foregå på helt andre tidspunkter af året. Det kan ’Dinner and a Show’ også. Og der er heller intet barn endnu, der rent faktisk er død af kedsomhed, fordi forældrene skulle klippe hæk, male carport eller i gang med en større ombygning. Selv om de nok skal påstå, at det netop er det, der er lige ved at ske. Men det gør det ikke. Måske de endda kunne lære lidt ved at være med til nogle af alle de praktisk ting, de fleste børn skånes for i dag – inklusive mine egne.
Børnene skal ikke betale prisen
Selvfølgelig skal der være plads til ’partid’ i et moderne parforhold, om ikke andet fordi det er en god investering, og måske kan være det, der gør, at vi ikke ender med at gå fra hinanden, fordi vi gled for langt væk til, at det kunne reddes.
Men vores børn skal ikke betale prisen for det med stress, mave- og hovedpine. Så hvis det ikke kan være anderledes, end at det absolut skal være i ferieperioderne, så må vi sørge for, at der er noget andet, de kan lave, som ikke betyder, at de ikke får fri. Vi kan sende dem på koloni, ud til bedsteforældre eller på fodboldskole. Men når vi har ferie, skal de også have ferie. Og de skal så vidt muligt have den sammen med os.
For lige som med dagplejemoren, der havde børn i sit liv hver eneste dag, så har vi andre det også, når vi har valgt at sætte dem i verden. Og når vi har ferie, har vi ferie fra vores arbejde - ikke vores liv. Ikke fra vores børn.