Samliv

Se listen: Her er de singleapps, du ikke kendte

Tinder eller Happn. Der er rigeligt med scoreapps for singler, men der findes også brugbare apps for singler, som du nok ikke kender.

Der findes et hav af datingapps på markedet, men der er også flere apps, som ikke umiddelbart henvender sig til singler, der faktisk kan bruges til lige netop at jage en mage.

- Alle sociale medier er i virkeligheden datingsites, hvis man bruger dem lidt nøjagtigt, siger gadgetekspert Nathalie Larsen hos Go' Morgen Danmark.

Nathalie Larsen guider dig igennem hvilke apps, der ikke umiddelbart skriger SINGLE, men som er ganske smarte at have på din Iphone eller Android, hvis du er fri på markedet.

Mere end Tinder

Her giver eksperten også sit bud på apps, som de fleste ikke nok ikke allerede kender. 

Det er nemlig ikke kun Tinder og Happn, der findes på markedet. Kender du eksempelvis Made My Day? Men den app kan du sende en kop kaffe på din yndlingscafe til din udkårne. 

Du kan se alle Nathalie Larsens bud på dating-apps herunder: 

Ukendte apps for singler

  1. Foursquare

    Foursquare er et socialt medie, hvor du har en strøm af forskellige begivenheder. Du skriver dig op i forhold til din interesseområder, eller om du kun vil se begivenheder som dine venner har anbefalet.

    Appen viser dig events, restauranter og så videre i forhold til, hvor du befinder dig. Som single kan du gå på opdagelse i, hvem der ellers har din yndlings café som favorit, og så er emnet for den første samtale i hvert fald på plads.

    Denne app er gratis.

  2. Nearify

    Nearify er rigtig god, hvis du her til sommer skal til udlandet, for appen er især populær uden for Danmarks grænser. Alt efter hvor du befinder dig, får du en liste om begivenheder, med alt fra koncerter, og nyåbnede caféer til filmvisninger.

    Med denne app kan du være meget præcis omkring, hvilke ting der interesserer dig, så du har mulighed for at møde nye mennesker med samme specielle interesse - for eksempel årgangsvin eller pileflet.

    Denne app er gratis.

  3. Made My Day

    Made My Day er god, hvis du har en potentiel mage i kikkerten. Med denne app kan du vælge din yndlingscafé, og så sende en kop kaffe til den udkårne. Du betaler på forhånd for kaffen, kagen eller blomsterne, og så får din specielt udvalgte en besked om, at du inviterer ham eller hende ud.

    Denne app kan bruges mere eller mindre offensivt alt efter dine scorestil. For at kunne sende kærlighedsgaver til en anden, kræves det dog, at I er venner på et socialt medie, eller at han eller hun også har appen.
    Denne app er gratis.

  4. Group Cam

    Med Group Cam kan du oprette et fælles fotoalbum med venner og bekendte. På den måde kan du være med dér, hvor du rent faktisk ikke selv er. Appen kan også bruges til - tilfældigvis - at dukke op, hvor en mulig flirt befinder sig.

    Men igen afhænger det måske af, hvor offensiv du er i din jagt på en kæreste.
    Denne app er gratis.