Livsstil

Kernefamilien i opbrud – solomødre er den nye normal

Tal fra Dansk Fertilitetsselskab viser, at antallet af børn der blev født af solomødre, er steget med 29 procent siden 2013.

Kommende generationer af vuggestuebørn vil komme fra hjem med et virvar af forskellige familieformer.

Danmarks Statistik arbejder nu med 37 forskelige familieformer. En af dem, der stiger mest, er solomødre. Kvinder som har valgt faren til deres barn i en sædbank.

En af dem er Susanne Kold Jensen. Hun er mor til Agnes Tiggi på tre måneder.

- Det er ikke et fravalg af en mand. Det er et tilvalg af mit barn.

- Det er jo ikke sådan en rødstrømpebeslutning; du ved, så er mænd bare nogle svin. Det er en anden vej at gå, og så kan det være, at der dukker en mand op i mit liv på et senere tidspunkt. Det ville være et stort plus, siger Susanne Kold Jensen.

Tal fra Dansk Fertilitetsselskab viser, at antallet af børn der blev født af solomødre, er steget med 29 procent siden 2013. Hos verdens største sædbank, Cryos, er 70 % af afsætningen af donorsæd i Danmark nu til singlekvinder. Firmaet leverer donorsæd til 80 lande, og udviklingen er den samme internationalt.

- Det, vi kan se, er, at der hen over de seneste ti år er sket en kraftig udvikling i antallet af singlemødre, der vælger at anvende donorsæd, siger Peter Reeslev, Vicedirektør i Cryos International.

Sygeplejerske Maria Salomon står bag et nationalt forskningsprojekt om solomødre, der blandt andet viste, at singlekvinderne er lidt ældre, men ellers ikke adskiller sig meget fra de par, der går i fertilitetsbehandling.

- Kvinderne ligner alle andre uddannelsesmæssigt og har samme overvejelser omkring moderskabet som kvinder, der er i behandling med en partner. Så på den måde afspejler de baggrundsbefolkningen. Forskellen er mest, at de er presset ud i at tage den her beslutning nu af frygt for, at de ikke når at få en familie, siger hun.

”Det er altid egoistisk at få et barn”

Susanne Kold Jensen er 41 år – med fast job som eventkoordinator og en række forhold bag sig. Hun følte det biologiske ur tikke.

- Jeg startede nok med at tænke over det for fem-seks år siden. Min veninde og jeg gik og snakkede om det. Så dukkede der nogle mænd op på min vej, og vi blev kærester, men det sluttede igen. På et tidspunkt kunne jeg pludselig mærke, at - jamen - det vigtigste for mig, det er at blive mor.

- Det lyder måske forkert at sige, men kærester kan man altid få - det kan man ikke med børn. Børn er for evigt, det er kærester ikke altid, siger Susanne Kold Jensen.

Du opfylder jo dit eget behov for at blive mor, men fravælger faren på dit barns vegne?

- Det er rigtigt. Det gør jeg, og det var helt klart en af mine overvejelser. Jeg tænkte: ’Kan jeg godt tillade mig det?’ Også fordi jeg var så glad for min egen far og ser mange gode fædre, så det er en stor beslutning at tage på sit barns vegne. Men jeg talte med en læge om det, og han sagde, at det kan du ikke kalde egoistisk – det er altid egoistisk at få et barn.

- Jeg håber, jeg giver hende så meget styrke i livet, at hun kan håndtere, at der ikke er en far. At hun kan håndtere de negative ting, der er omkring det. For der vil selvfølgelig være mange, der har fordomme. Til gengæld er hun 100 procent et ønskebarn, og man tager jo så mange beslutninger på vegne af sine børn, siger Susanne Kold Jensen, som har valgt en ikke-anonym donor. På den måde har i dag tre måneder gamle Agnes Tikki et valg til den tid, hvis hun vil opsøge sin biologiske far.