Samliv

Yvonne og Charlotte opdagede de var søstre – men sandheden var meget vildere end det

Yvonne og Charlotte opdagede først i 2006, at de er søskende, men deres biologiske far gjorde alt for, at de ikke skulle lære hele sandheden at kende.

En varm sommeraften i 1966 leger den 12-årige Charlotte Spang på legepladsen foran boligkomplekset i Lyngby, hvor hun bor. Der er flere børn på legepladsen, da børnenes mødre begynder at kalde dem ind. Klokken er 18, og det er spisetid.

- Vi har rigtige mødre, men du skal ind til din stedmor, vrænger en af drengene, som Charlotte leger med.

Charlotte bor hos Erling og Else Marie. De er da hendes forældre, tænker hun undrende. Da hun kommer ind til sin mor, spørger hun, hvad legekammeraten mener.

- Det taler vi om, når far kommer hjem, siger Else Marie og sender Charlotte ind på sit værelse.

Charlottes far er selvstændig og kommer sent hjem fra arbejde. Da han har spist, kalder han hende ind i stuen. Han forklarer, at hendes biologiske forældre ikke ville have hende, og at Else Marie ikke kunne få børn. Indgående beretter han om, hvordan de hentede Charlotte på Rigshospitalet.

- Du er vores ønskebarn, forsikrer Erling og fortæller, at de valgte hende, fordi hun havde så store øjne som baby.

Charlotte vokser op som enebarn. Men midt i 1980’erne, da hun er midt i 30’erne, bliver hun nysgerrig. Mon hun har søskende?

Faktaboks: Hemmeligheder og løgne 17. august

Hvis du har tænkt dig at se TV 2-dokumentaren "Hemmeligheder og Løgne" i tv, så skal du måske vente med at læse artiklen færdig, da den indeholde væsentlige oplysninger fra udsendelsen, inklusiv slutningen.

Udsendelsen sendes onsdag den 17. august kl. 20.00 på TV 2, men kan allerede nu ses på TV 2 PLAY.

Charlotte skriver til Københavns Overformynderi og får navnene på sine biologiske forældre. Det viser sig, at hendes far, Willy Nielsen, havde en flirt med den 17-årige Gudrun, mens han var soldat. Hun blev gravid, men han forlod hende, og derfor blev Charlotte bortadopteret. Adressen på hendes biologiske mor, Gudrun, er nem at finde, og Charlotte sender et brev. Men Gudrun sender et køligt og kortfattet brev tilbage. Hun vil ikke have noget med Charlotte at gøre.

Charlotte Spang.

- Dumme kælling, tænker Charlotte skuffet. Faren, Willy Nielsen, er derimod sværere at finde.

Rejser til Canada med dækhistorie

Ikke langt fra Kgs. Lyngby, hvor Charlottes barndomshjem ligger, vokser Yvonne Østerbæk op som enebarn hos sin mor Rita og stedfaren John på Nørrebro i København. John driver en slikbutik. Rita har dårlige nerver.

- Som barn kunne man ikke forstå det. 'Se nu at blive rask', husker Yvonne Østerbæk i dag at have tænkt.

Barndommen igennem fortæller hendes mor hende om hendes biologiske far, Willy. Han var en høj, flot fyr med overskæg, fortæller Rita. De flyttede til Canada, da Yvonne var et år, men blev skilt få år efter. Rita fortæller også, at Yvonne har en søster i Canada, som hedder Ann. Hun blev hos Willy i Canada, da Rita tog Yvonne med hjem til Danmark.

Men der forsvinder kontakten.

Jeg havde det ikke godt. Jeg havde det frygteligt.

Yvonne Østerbæk

Rita forsøger flere gange at finde sin yngste datter. Hun skriver til sin skilsmisseadvokat og får adressen på Willy, men der kommer intet svar. Da Yvonne bliver 20 år, forsøger hun på egen hånd gennem Røde Kors og Frelsens Hær. Men sporet ender blindt.

Rita forsøger at tage sit liv to gange, og Yvonne lover sin mor, at hun vil finde Ann og fortælle hende sandheden.

Da Rita dør af et hjerteanfald i 1998, foreslår Yvonnes datter, Jeanette, at de prøver på internettet. På hjemmesiden PeopleFinder.com lykkes det mor og datter at finde adressen på flere mænd ved navn Willy Nielsen i Canada.

Yvonne skriver et brev til den første på listen, men han kender ikke noget til en datter i Danmark. I andet forsøg har hun heldet med sig. Willy Nielsen, hendes biologiske far, ringer pludselig op fra Canada. Han spørger, hvad hun laver, og hvor hun bor.

Yvonne Østerbæk

Willy Nielsen bor stadig i Canada med sin kone Marilyn, hvor han har seks andre børn. Den ene af dem er Ann, Yvonnes helsøster. De taler i halvanden time uafbrudt, og Willy inviterer sin datter til Canada. Men på én betingelse: Yvonne må ikke røbe hemmeligheden om, at Rita er Anns rigtige mor. Det er også et ufravigeligt krav, at de skal holde kontakten. Yvonne undrer sig. Hvorfor siger han det ikke bare, som det er? Hun forstår ham simpelthen ikke.

Da hun møder Ann i år 2000, er det derfor med historien om, at de er halvsøskende. Ann tror fortsat, at hendes mor er Willys nuværende kone, Marilyn. Det plager Yvonne under hele besøget. Hun har jo lovet deres fælles mor at fortælle sandheden.

- Jeg havde det ikke godt. Jeg havde det frygteligt, og jeg tror, at Ann kunne se det, husker Yvonne.

Men hun er konfliktsky og forsøger at være gemytlig. Hun har endelig fundet sin far, og hun vil ikke ødelægge den skrøbelige kontakt.

I mellemtiden leder Charlotte hjemme i Danmark stadig efter sin biologiske far, Willy. Og en dag i 1983 sker der noget besynderligt.

Flaskeposten der satte begivenhederne i gang

Charlotte, som har et sommerhus på Lolland, går en af sine sædvanlige ture langs stranden, da hun får øje på en flaske i vandkanten. Da hun samler den op, viser det sig til hendes overraskelse at være en flaskepost fra en mand ved navn John Gronert, der bor i Canada.

Hun skriver til adressen, og tre-fire uger senere modtager hun et langt brev fra John, som hurtigt bliver en nær ven.

Om det er rene tilfældigheder, der gør, at netop Charlotte finder Johns flaskepost, eller om skæbnen spiller hende et pus, kan man kun gisne om. Men kontakten til Canada skal vise sig at blive nyttig i jagten på Charlottes ophav. Nærmest et forvarsel.

Det kunne virkelig være skønt at få nogle søskende. Og så kunne det være rart, at der blev ryddet op. Det er et mål, jeg har her i livet. Efterhånden som man får ryddet op, så får man det også bedre.

Charlotte Spang

For fem år senere, i 1988, lykkes det Charlotte at finde sin biologiske faster, der kan fortælle, at hendes far bor i netop Canada. Fasteren vil imidlertid ikke ud med hans adresse. Da John Gronert hører det, kender canadieren straks løsningen. Han tilbyder at tage på det canadiske motorkontor. Der kan ikke være mange i Canada, der hedder Willy Nielsen, mener han. Og ganske rigtigt.

John finder Willys adresse og sender den til Charlotte med posten sammen med billeder, han har taget af farens hus.

Men Charlottes breve til Willy kommer retur uåbnede. Der skal gå næsten 20 år, før hun kommer nærmere sit ophav.

Hendes biologiske faster har nemlig fortalt, at Charlotte også har en halvsøster i Danmark. Men hun nægter igen og igen at give Charlotte navnet, så hun kan opsøge hende. Men da fasteren dør i 2006, og hendes datter finder Charlottes breve, sender hun straks oplysningerne.

Charlottes halvsøster hedder Yvonne Østerbæk. Ja, den Yvonne, der har været i Canada for at besøge sin far og søster.

Samme dag ringer Charlotte til Skive, hvor Yvonne bliver mundlam. Ud over helsøsteren Ann og en række halvsøskende i Canada, har Yvonne nu pludseligt en dansk halvsøster også. Charlotte og Yvonne taler i over en time om alt mellem himmel og jord, og samme sommer kommer Yvonne til Lolland for at besøge sin halvsøster Charlotte.

Charlotte og Ann støtter hinanden i projektet.

Men her stopper historien ikke. Her begynder derimod en kompliceret familiesaga, som vises i TV 2-dokumentaren ”Hemmeligheder og Løgne”, der kan ses på TV 2 PLAY. Har du tænkt dig at se udsendelsen i tv, skal du nok vente med at læse resten af denne artikel. Den afslører nemlig, hvordan udsendelsen ender.

- Vi gør det af kærlighed

Dette er historien om to danske halvsøstre, Yvonne og Charlotte, der krydser kontinenter for at finde deres rødder. Og for endelig at få sandheden om deres ophav frem i lyset. Familiens hemmeligheder er nemlig mangfoldige. Familien er ikke blot langt væk, men også forgrenet.

Charlotte vil gerne møde sine biologiske halvsøskende i Canada. Og Yvonne vil gerne fortælle Ann, at de faktisk er helsøskende. Men hun er bange for at skabe ravage.

- Jeg ville gerne skåne Marilyn, fortæller den nu 60-årige Yvonne Østerbæk om sin biologiske fars kone.

Men Charlotte, som er ivrig efter at møde sin canadiske familie, presser sin halvsøster. Det er på tide at fortælle sandheden.

- Det kunne virkelig være skønt at få nogle søskende. Og så kunne det være rart, at der blev ryddet op. Det er et mål, jeg har her i livet. Efterhånden som man får ryddet op, så får man det også bedre, siger Charlotte Spang, der i dag er 62 år gammel.

Det er Yvonne fra Danmark. Din søster. Kan du huske mig?

Yvonne Østerbæk

I foråret beslutter Yvonne og Charlotte derfor, at de vil finde Ann og fortælle hende sandheden: At Yvonne er hendes helsøster, og at Charlotte er deres halvsøster.

- Efter hvad jeg har fået at vide om, hvordan Ann er, så er hun også forvirret, siger Yvonne, da de sidder ved Charlottes spisebord i Nykøbing på Falster, hvor hun bor med sin kæreste og deres datter.

Mens søstrene skriver noter om navne og fødselsår på deres mange canadiske familiemedlemmer på lyserøde post-its og hænger dem på væggen, planlægger de, hvordan de skal gribe opgaven an.

- Vi gør det jo ud fra, at vi håber, det vil hjælpe Ann videre med forståelse for, hvorfor hendes opvækst og hendes liv har været så besværligt, siger Charlotte.

Søstrene ved ikke meget om Ann. Men de ved, at hun blev smidt ud hjemmefra af Marilyn som 17-årig for derefter at bo på gaden i to år.

- Vi gør det af kærlighed, nikker Yvonne.

- Nu skal det være slut med alle de løgne og hemmeligheder.

Men det er en svær mission.

Ingen følelser for barnet - overhovedet

Willy vil nemlig gøre alt for, at sandheden ikke kommer frem i lyset. Han har allerede advaret Yvonne mod at sige sandheden til Ann. Gør hun det, vil han afbryde alle forbindelser. Derfor må Willy ikke finde ud af, hvad hans to danske døtre er ude på, beslutter Charlotte og Yvonne. Aner han uråd, vil han lukke den eneste dør, de lige nu har til deres søskende i Canada.

- Han har sagt til mig, ’Charlotte og Ann skal ikke have noget at vide overhovedet’. Og de andre skal ikke vide noget om jer, forklarer Yvonne.

- Hvor bange er de for ham Willy? spørger Charlotte.

- Det er det, vi ikke ved. Og det er derfor, vi ikke går direkte til ham, siger Yvonne.

Hun har derfor kun sine forældres skilsmissepapirer fra 1960 at gå ud fra. Dokumenterne, der er fra Canada, beskriver, hvordan Yvonne og Ann var som børn. Og hvordan forældrene delte dem mellem sig, inden Rita rejste hjem til Danmark. Det er hård læsning.

Barndomsbillede af Ann (forrest) og Yvonne.

Sagsøger (mand) oplyser, at der ikke er problemer i forhold til adgang. Han har aftalt ikke at besøge Yvonne, og sagsøgte (kone) har aftalt ikke at besøge Ann. Sagsøgte (kone) oplyser, at hun ikke har nogen følelser for Ann overhovedet”, står der blandt andet med maskinskrift.

Søstrene hyrer derfor en canadisk privatdetektiv fra ”Bird and Associates Private Investegators.”

Tager sagen i egen hånd

Privatdetektiven skal finde Ann, uden at deres fælles far, Willy, opdager det. Da detektiven har været på sagen i en uge, kører Yvonne igen fra Skive, hvor hun bor med sin mand, til Lolland for sammen med Charlotte at finde ud af, hvad han har fundet frem til.

- Jeg hader sådan noget her, hvisker Chalotte, mens telefonen ringer op.

- Indtil videre har jeg samlet masser af information. Men jeg har svært ved at finde Ann specifikt. Jeg har lavet en liste med spørgsmål, siger detektiven, da han tager telefonen.

Yvonne sukker og ser skuffet på Charlotte henover spisebordet.

- Ved I, hvilket år Ann blev gift? spørger detektiven.

- Niks, siger Yvonne.

- Har Ann nogen mellemnavne eller flere fornavne?

- Det ved jeg ikke, svarer Yvonne og ryster opgivende på hovedet, mens hun ser ned i mobiltelefonen på bordet.

- Jeg er så skuffet lige nu. Han er overhovedet ikke kommet længere, end jeg selv er, siger hun, da samtalen er slut.

Derfor beslutter søstrene sig for selv at rejse til Canada og tage sagen i egen hånd. Men på hotelværelset i Toronto mærker Yvonne pludselig sagens alvor. Hun lammes af nervøsitet.

- Det rører mig dybere, end jeg egentlig troede, konstaterer hun og ser tomt ud i luften.

- Selvfølgelig gør det det, siger Charlotte.

Charlotte trøster Yvonne.

- Det er nogle kæmpe store ting, vi har fat i. Vi ved ikke, hvad vi kommer ud til. Vi ved ikke, hvad vi bliver mødt med. Vi ved ikke, om vi får en røvfuld, eller om vi bliver mødt med åbne arme.

- Det kan jeg sagtens tage stilling til, svarer Yvonne.

- Men jeg ved ikke, hvordan Ann tager imod det, siger hun og tørrer en tåre væk fra kinden. Hendes grønne øjne er fyldt med vand.

- Ved du hvad? Vi klarer det, siger Charlotte trøstende og holder om sin halvsøster, der trykker sit hoved ind mod hendes arm.

- Jeg tænker på det dag og nat, og nu er jeg så tæt på, siger Yvonne.

Pludselig ringer telefonen.

- Hun skal holde sin kæft

Privatdetektiven er ankommet til hotellet, lyder det i telefonen. Han er kommet for at dele det sidste nye i efterforskningen.

- Jeg har taget en masse papirarbejde med, fortæller detektiven Matthew, da han sætter sig foran søstrene i det hvide værelse.

- Vi har ikke kontaktet nogen familiemedlemmer, men det ville have været meget nemmere, siger han.

- Selvfølgelig, siger Yvonne og kigger i de papirer, han rækker hende.

Privatdetektiven ønsker af hensyn til sit arbejde ikke sin identitet frem i udsendelsen.

- Det ser ud til, at Ann har ændret sit efternavn, så det er den første forhindring. Desværre kender vi ikke det navn, og det har gjort det meget svært. Vi har ikke kunnet finde noget direkte knyttet til Ann Nielsen. Så desværre var jeg ikke i stand til at finde hende, forklarer detektiven.

- Det er noget skidt, siger Charlotte skuffet.

Men søstrene har en plan B. De har besluttet sig at trodse Willy, deres biologiske far, og tage direkte kontakt til én af deres fælles halvsøskende Kim Nielsen. Hende føler Yvonne sig fortrolig med, og hun håber, at Kim kan holde tæt.

- Hun skal holde sin kæft til dagen efter, for så kan vi nå ud og få fat i Ann, siger Charlotte.

- Jeg skal lige have hende på tomandshånd. Så tror jeg, det går, nikker Yvonne.

- Må jeg komme ind?

Charlotte og Yvonne pakker deres ting og rejser fra Toronto til byen Hamilton, hvor deres canadiske familie bor. Men byen har 520.000 indbyggere, så at finde Ann er som at lede efter en nål i en høstak. Hvis ikke Kim kan hjælpe dem, ender sporet her.

- Turen her har stor betydning. At få fred i min sjæl og vide, at nu har jeg fortalt Ann sandheden. Så har jeg fået mit budskab ud og sagt det, min mor ønskede, forklarer Yvonne.

Da søstrene er tjekket ind på Hotel Sheraton, ringer Yvonne op til Kim. Hun har ikke Anns adresse eller telefonnummer. Men hun lover at spørge sine forældre, Willy og Marilyn, uden at røbe, hvad der foregår.

Da Kim ringer tilbage, fortæller hun undrende, at Willy og Marilyn smækkede røret på, da hun bad om Anns telefonnummer.

- Jeg ved ikke hvorfor, siger Yvonne til Kim i røret.

- Men der er noget vigtigt, jeg er nødt til at fortælle dig. Kan jeg stole på dig? Jeg er her i Hamilton, og der er én her, du skal møde.

Charlotte, som står ved siden af, nikker ivrigt.

- Så kører det! Pisse godt! udbryder hun, da Yvonne lægger på.

Da Kim ruller op foran Sheraton i en stor, sort SUV, forklarer Yvonne gennem bildøren, hvorfor hun er i Hamilton. Kim er ikke overrasket. Hun har længe undret sig over, hvordan det kan være, at Ann er født i 1957, når Willy først mødte deres mor i 1959. Kim sværger ikke at fortælle noget til forældrene, før Yvonne har kontakt med Ann. Hun siger også ja til at møde Charlotte. Inden for på hotellet står hun længe og betragter sin halvsøster med tårer i øjnene.

- Gud, hvor du ligner vores far, siger hun så til Charlotte.

- Det er dejligt at møde dig.

Selvom Kim ikke kan give Yvonne og Charlotte telefonnummeret eller adressen på Ann, giver hun dem det nye efternavn. Hun hedder nu Ann James. Med det rigtige navn, kan Yvonne og Charlotte selv at slå Anns adresse og telefonnummer op. De kører ud på adressen, og da de holder foran rækkehuset i det sociale boligbyggeri Montmorency i Hamilton, ringer Yvonne til sin søster.

- Det er Yvonne fra Danmark. Din søster. Kan du huske mig? spørger hun, da Ann svarer.

- Det er da noget af et langdistanceopkald, siger Ann i telefonen.

- Nej… Jeg er faktisk udenfor, svarer Yvonne.

- Må jeg komme ind?

Afsløringen og chokket

- Sid ned, siger Ann og gestikulerer mod to sofaer, da de kommer indenfor i det sparsomt indrettede rækkehus. Her bor Ann, som er truckfører på en fabrik, med sin søn Mark, som sidder i stuen og følger nysgerrigt med i det uventede besøg.

Yvonne og Charlotte sætter sig i sofaen med Ann og hendes barnebarn.

- Hvad så? siger Ann venligt og ser spørgende på den kvinde, hun tror er hendes halvsøster.

- Lad os tage det stille og roligt, siger Yvonne.

- Du ved, jeg er født i 1955 i København, af Willy og Rita, min mor. De tog til Canada, da jeg var omkring et år. Og der fik de dig.

Ann løfter øjenbrynene og stirrer på Yvonne.

Ann er forvirret over, hvad der sker.

- Men jeg forstår ikke…

- Du blev født i 1957. Min mor er din mor, siger Yvonne.

- Du blev ikke opfostret af din egen mor, supplerer Charlotte, da Ann stadig ser perpleks ud.

Hendes øjne flakker usikkert mellem dem. Så ser hun spørgende på sin søn Mark.

- Det forklarer meget i forhold til din mor, og hvordan hun opdragede dig, konstaterer han.

Anns søn, Mark.

Marilyn tæskede Ann, indtil hun stak af hjemmefra som 17-årig. Det er derfor, hun boede på gaden i to år som teenager. Bare vi havde fundet hende dengang, tænker Yvonne.

- Så min mor er ikke min mor? siger Ann, og stemmen knækker.

- Nej. Din mor er dansk, siger Charlotte.

- Det forklarer virkelig, hvor dårligt hun har behandlet dig mor, siger Mark igen.

Ann braser i gråd. Yvonne sætter sig ved siden af hende og lægger armen om hende. Ann trykker sig ind til hende og hulker.

- Det er sandt. Det er sandt, siger Yvonne, mens hun knuger sin lillesøster.

Ann river sig løs.

- Det er ikke sandt! Det kan ikke være sandt, råber hun. Hendes ansigt er sammentrukket i gråd.

- Nu skal jeg vise dig det, siger Yvonne og rækker ud efter et sort ringbind. Hun peger i papirerne.

- Se her: Første barn, Yvonne, fire år. Andet barn, Ann, to et halvt år, er den sunde, velskabte yngste med en munter personlighed.

Ann tager en hånd op for munden, mens Yvonne læser højt.

- Jeg ved godt, det er et chok for dig. Vores mor døde i 1998, siger Yvonne beroligende, mens Ann bryder sammen og begraver igen sit hoved i Yvonnes favn.

- Ja, bare græd. Bare græd, siger Yvonne trøstende, mens hun vugger sin lillesøster blidt.

- Du er en tro kopi af min mor. Af vores mor, siger hun kærligt.

- Du kan se i papirerne, at hun ledte efter dig, men at din far lukkede døren hver gang, forklarer Charlotte.

- Ledte hun efter mig? spørger Ann og sætter sig op. Det er som om, den oplysninger får hende til at falde til ro.

- Hun elskede mig tydeligvis, hvis hun ledte efter mig, siger hun.

- En mor, der ønskede mig. Det er en lettelse. Nu giver det hele i det mindste mening. Det er ufatteligt. Som 59-årige ved jeg det endelig. Men hvordan passer du ind i det her? spørger Ann pludselig Charlotte.

Charlotte forklarer, at Willy havde en flirt med en 17-årig pige i Danmark, mens han var soldat, og at han forlod hende, da hun blev gravid. Hun fortæller, at hun derfor blev bortadopteret.

- Du godeste, Charlotte, siger Ann, som er ved at komme sig over chokket.

- Det er overvældende. Der er kærlighed. Det er familie, konstaterer hun opløftet.

I forhaven omfavner de tre søstre hinanden.

Yvonne, Charlotte og Ann krammer hinanden i forhaven.

- Vi tre. Vi er perfekte, siger Charlotte tilfreds.

- Absolut, siger Ann og smiler.

Se TV 2-dokumentaren "Hemmeligheder og løgne" på TV 2 PLAY.