Samliv

Mathilde Gersbys efterladte mand: Sygdommen fik ikke lov til at slå vores kærlighed ihjel

Enkemanden til tv-barnestjernen "Hulubulu-Lotte" alias Mathilde Gersby fortsætter nu kampen for at få lovliggjort aktiv dødshjælp i Danmark.

I dokumentaren 'Må Mathilde dø?' kunne seerne mandag aften følge den tidligere barnestjerne Mathilde Gersby gennem de sidste seks måneder af hendes liv, og frem til hendes pludselige død den 16. september i år. I en alder af 37-år gav hendes krop endelig op over for den uhelbredelige lungesygdom cystisk fibrose.

I programmet medvirkede også Mathildes 11-årige søn, Hjalte, og hendes mand, Søren Saustrup Kristensen, som hele vejen igennem har været hendes trofaste støtter. Også i hendes utrættelige kamp for at få lovliggjort aktiv dødshjælp. Se videoklip øverst.

- Det betød utroligt meget for Mathilde at hjælpe svage og syge mennesker, der ikke har overskud til at tage kampen selv. Indtil to dage før sin død deltog hun stadig aktivt i debatten, både på Facebook og i et interview til TV 2 Nyhederne, siger Søren Saustrup Kristensen til TV 2 og tilføjer.

- Heldigvis blev aktiv dødshjælp ikke aktuelt i Mathildes tilfælde, fordi hun døde naturligt. Men der er masser af mennesker, som dør en kummerlig og uværdig død, fordi de ikke kan få lov til at komme herfra i tide, og dem vil jeg gerne være med til at give en stemme, konstaterer Mathildes Gersbys enkemand.

Nedenfor fortæller Søren Saustrup Kristensen om kampen for aktiv dødshjælp i 'Go' morgen Danmark'.

Enkemanden til den afdøde tv-barnestjerne Mathilde Gersby fortæller i 'Go' morgen Danmark' om, hvordan han vil fortsætte kampen for lovliggørelsen af aktiv dødshjælp.

Fik besked om Mathildes sygdom ved det første møde

Allerede ved sit første møde med Mathilde til en fest på HF-studiet for 15 år siden, fik Søren Saustrup Kristensen sandheden at vide om hendes medfødte og livstruende sygdom. 

- Vi kom ret hurtigt i nærkontakt med hinanden den aften og kyssede. Så Mathilde mente, at hun lige så godt med det samme kunne fortælle mig om sin sygdom, før jeg opdagede, at hun havde en lille bule på halsen dér, hvor der sad en ”port à cath” (en ventil til intravenøs medicin, red.) under huden, fortæller den i dag 36-årige Søren, og fortsætter.

Vi blev enige om, at vi kun ville have et uforpligtende forhold, som vi skulle slutte, hvis den ene af os fik følelser for den anden.

Søren Saustrup Kristensen, socialpædagog

- På det tidspunkt var ingen af os interesserede i at få en kæreste. Mathilde havde netop afsluttet et forhold, og jeg var lige kommet hjem som soldat fra Kosovo. Så vi blev enige om, at vi kun ville have et uforpligtende forhold, som vi skulle slutte, hvis den ene af os fik følelser for den anden. Men dét var ikke op til os at bestemme, husker han med et lille grin.

- Hun forsøgte at smide mig ud

Da parret var kommet sammen i et par måneder, måtte Mathilde erkende, at hun var faldet for Søren, og at de derfor skulle afslutte forholdet.

Hvad er cystisk fibrose?

Cystisk fibrose, ofte kaldet CF, er en arvelig, genetisk betinget sygdom, der primært kommer til udtryk i lungerne.

Symptomerne er blandt andet tarmstop hos nyfødte, saltsmagende hud, pibende/raslende vejrtrækning, vedvarende hoste og hyppige infektioner, Sygdommen udvikler sig meget forskelligt hos patienterne. 

I Danmark er cirka 3 procent af befolkningen eller 1 ud af 34 personer anlægsbærere for cystisk fibrose, det vil sige cirka 150.000 danskere er bærere af genet, der disponerer for sygdommen. Kun hvis begge forældre er anlægsbærere, er der risiko for at få et barn med cystisk fibrose.

- Hun bad mig om at forlade hendes lejlighed, og hun forsøgte endda at smide mig ud. Men det lykkedes ikke, for jeg kunne jo fortælle hende, at jeg også havde følelser for hende, og kort efter flyttede jeg ind i lejligheden, siger Søren Kristensen.

Det samme scenarie gentog sig dog senere i deres forhold, hvor Mathilde insisterede på, at Søren skulle forlade hende og finde en anden kvinde, som han kunne få børn med. Lægerne frarådede nemlig Mathilde at blive gravid på grund af sygdommen,

- Igen måtte jeg bede hende om at få ro på. For der fandtes jo også andre muligheder, vi kunne overveje, for eksempel adoption eller rugemor. Men det viste sig, at der slet ikke var nogen grund til at frygte, at vi ville overføre den alvorlige sygdom til et barn, for jeg var heldigvis ikke bærer af sygdommen, siger han.

Det lykkedes da også parret at få et barn sammen, sønnen Hjalte, som er helt sund og rask og har været en kæmpe lykke for dem begge. Se tidslinjen over begivenhederne i Mathilde og Sørens liv nederst i artiklen.

Har overskredet mange grænser 

Men én ting er at holde liv i kærligheden, mens man er nyforelskede, unge og forholdsvis friske, noget andet er at bevare gnisten, når den ene part i forholdet har en kronisk sygdom, der bare bliver værre og værre.

- Mathilde var meget bevidst om, at sygdommen ikke måtte styre hende, og selv om hun indimellem var depressiv, havde hun samtidig en utroligt stærk psyke og formåede at holde modet oppe hele vejen, siger Søren Saustrup Kristensen.

Her ses den lille familie, mens alt stadig var lutter idyl. Snart efter fulgte Mathildes første lungetransplantation.

I betragtning af, at Mathilde Gersby har gennemgået to lungetransplantationer og været indlagt på diverse intensivafdelinger i sammenlagt syv måneder, er det klart, at sygdommen har givet store udfordringer for forholdet. Og mange grænser er blevet overskredet undervejs.

- Vi har bogstaveligt talt været igennem meget "lort" sammen. Mathilde var så uheldig at få en stomi, som jeg indimellem har passet, når hun var svag. Hjalte har også lært at tage blodprøver på sin mor. I perioder flyttede vi vores familieliv ind på intensivafdlingen og hyggede os derinde. Dét tog lidt af alvoren ud af det, forklarer Søren Kristensen og konkluderer:

- Sygdommen fik ikke lov til at ødelægge vores kærlighed.

Hjalte har været med i det hele

Ifølge Søren Saustrup Kristensen har det kun haft en gavnlig effekt på Hjaltes sorgbearbejdning, at han har været med til det hele, og at der aldrig er blevet holdt noget hemmeligt for ham.

- Han er en fuldstændig fantastisk søn, som har stor forståelse for det hele. Jeg er overbevist om, at det er bedst at være åben omkring de ubehagelige ting. Det er lidt ligesom, hvis et barn tror, at der ligger et monster under sengen. Så hjælper det, at man kigger derned sammen og ser, at der ikke er noget, lyder det fra Mathildes enkemand.

Søren Saustrup Kristensen og sønnen Hjalte ses her under et besøg hos Mathilde på hospitalet.

Men selv om Hjalte blev indviet i alt, bortset fra de mest voldsomme detaljer, var Mathilde meget opmærksom på at tage et særligt hensyn til sin søn og mand.

- Mathilde har hele tiden insisteret på, at hun ville dø på hospitalet. Så hjemmet ikke skulle kobles sammen med død. Det var godt og kærligt tænkt af hende, siger han.

Sorgen kommer i bølger

Nu, hvor Mathilde ikke er der længere, kan tomheden indimellem blive tyngende for både Søren og Hjalte. Men heldigvis har Hjalte mødt stor forståelse blandt sine klassekammerater.

- I Hjaltes klasse har de tidligere mistet en mor, så de er utroligt åbne og taler om tingene. Hjalte kom også rimeligt hurtigt tilbage i skolen igen og klarede det fint, siger Søren og fortsætter.

- Sorgen kommer lidt i bølger, og når det sker, tager vi os af det. I dag kom Hjalte tidligt hjem, fordi han havde det dårligt og var lidt ked af det. Og så var farmor der for at tage imod ham. Vi har også planer om, at Hjalte skal starte op i en sorggruppe, så han kan få læsset lidt af, siger Søren, der selv arbejder som socialpædagog hos Røde Kors, hvor han er bisidder for uledsagede flygtningebørn.

- Vi vil også have lov til at være lettede

Trods sorgen og tomheden over tabet af Mathilde, er der også andre følelser, der er fulgt i kølvandet på hendes død.

- I årevis har Hjalte og jeg gået og frygtet det værste. At vi ville få en opringning fra hospitalet om, at Mathilde var død. Men dén frygt og det evige pres er nu væk. Så vi vil også have lov til at være lettede, forklarer Søren Saustrup Kristensen, der véd, at han samtidig taler på sin kones vegne.

Mathildes største ønske var, at vi kunne fortsætte og have et godt liv.

Søren Saustrup Kristensen, socialpædagog

- Mathildes største ønske var, at vi kunne fortsætte og have et godt liv. Det sagde jeg også i min tale til gravøllet, konstaterer han.

Kører ud i det blå i efterårsferien

Selv om det ligger Søren Saustrup Kristensen meget på sinde at fortsætte Mathildes kamp for aktiv dødshjælp, kommer den nærmeste fremtid til at gå med at vende fokus mod sin egen og sin søns situation.

- Hjalte og jeg skal til at redefinere vores liv nu, hvor Mathilde ikke er her længere. Vi har først og fremmest brug for bare at være os to sammen. Så her i efterårsferien tager vi på en køretur rundt i Danmark. Helt primitivt. Med telt og trankia-sæt. Ingen iPad og mobil, lyder det fra Søren, som dog ikke helt vil cutte forbindelsen til omverdenen.

- Vi kender folk overalt i Danmark, så vi vil nok også lægge vejen forbi nogen af dem og blive forkælet lidt, slutter han.

TIDSLINJE: Mathilde Gersbys liv i billeder

  1. 1978

    1. Mathilde bliver født

      Mathilde Gersby bliver født i 1978.

      Mathilde Gersby Rasmussen bliver født med den genetisk betingede lungesygdom cystisk fibrose. Men det er først, da hun er fyldt to år, at hendes forældre får mistanke om, at der er noget galt. Hun er nemlig meget ofte forkølet og hoster.

      Da Mathilde bliver undersøgt, viser det sig, at hendes hud er meget salt, hvilket er et symptom på cystisk fibrose. Og diagnosen bliver stillet.

  2. 1982

    1. Mathilde må fra helt lille have medicin for at fordøje maden.

      Lige fra Mathilde er helt lille, skal alle hendes måltider tilsættes et enzym-granulat, som sætter gang i fordøjelsen. Cystisk fibrose påvirer nemlig også maven og  hindrer tarmene i at optage næring.
      Hun får desuden en særlig maske, som hun skal bruge hver dag, så hun nemmere kan hoste slim op fra lungerne. Da hun begynder i børnehaven, overtager en fysioterapeut denne funktion ved at ”banke hende” på ryggen hver dag for at løsne slimen.

  3. 1985

    1. Trods sygdommen er Mathilde en frisk pige, der klarer sig på lige fod med kammeraterne i skolen.

      Da Mathilde begynder i skolen, får hun piller med, som hun skal tage sammen med sine måltider, i stedet for enzym-granulatet.
      Hun mærker dog ikke noget særligt til sygdommen under sin opvækst, og hun deltager i de fleste aktiviteter på lige fod med sine kammerater. Kort efter at hun er startet i første klasse, får hun hovedrollen som Katja i DR’s børne-tv-serie ’Tiger Badiger’.

  4. 1986

    1. Mathilde Gersby bliver tv-stjerne som otteårig.

      Som otteårig bliver Mathilde landskendt, da hun får endnu en hovedrolle i en DR-børne-serie, nemlig i ’Da Lotte blev usynlig’. Hun bliver valgt til rollen blandt 200 børn, der er mødt op til audition hos Nordisk Film i Valby. I serien spiller hun den rødhårede pige Lotte, som pludselig opdager, at et simpelt tryk på navlen gør hende usynlig. Fra serien huskes især ørehængeren ”Hulu Bulu – Lotte, hvor er du henne?”, som kommer på hitlisterne.

  5. 1992

    1. Som 14-15-årig begynder Mathilde at få infektioner, som skal behandles.

      Fra 14-15-års alderen begynder Mathilde at få flere og flere infektioner, som betyder, at hun jævnligt skal have intravenøs behandling. Heldigvis kan hun dog selv tage behandlingen i hjemmet, hvor hendes mor hjælper med at blande medicinen.
      Trods sygdommen fortsætter Mathilde dog med masser af aktiviteter, i september 1994 medvirker hun eksempelvis i en mindre birolle i filmen ’Vildbassen’, og derudover optræder hun i diverse reklamer.  
      Fra 8.-10. klasse tager hun på efterskole.

  6. 1998

    1. Mathildes far dør i 1998. Her ses han på et foto fra 1979, hvor han kigger i billedbog med en spæd Mathilde.

      Da Mathilde er 19 år, dør hendes far (foto ovenfor), der arbejdede som pædagog på et fritidshjem i Tingbjerg uden for København. Hans indsats for hjemløse og udsatte unge var en stor inspiration for Mathilde og hendes tre år ældre bror, Marius, gennem deres opvækst.

      Mathilde går nu på teaterhøjskole, og efterfølgende medvirker hun i en række forestillinger på Krudttønden i København, deriblandt ’Profeten' og ’Jul på Titanic’ sammen med bl.a. skuespilleren Christian Tafdrup. 

      Behandlingerne med intravenøs medicin fortsætter, og Mathilde har nu fået indopereret en "port à cath", en slags ventil, i halsen, så medicinen direkte kan ledes direkte ind i hovedpulsåren via den.

       

  7. 2000

    1. I 2000 begynder Mathilde Gersby sit frivillige arbejde for Reden i Købehavn.

      I september 2000 begynder Mathilde som frivillig medarbejder på Reden, som er et værested for narkoprostituerede i København. Og trods et meget røgfyldt miljø, som ikke er godt for hendes lunger, fortsætter hun det frivillige arbejde helt frem til maj 2005.

  8. 2001

    1. Mathilde læser HF og møder Søren

      Mathilde møder Søren til en fest på HF-studiet, og de bliver kærester.

      I 2001 begynder Mathilde som 22-årig at læse HF-enkeltfag på Efterslægten i København.
      Ved en skolefest i november samme år møder hun Søren Saustrup Kristensen, der netop er hjemvendt som fredsbevarende soldat fra Kosovo. Han læser ligeledes HF enkeltfag.
      Selv om ingen af dem på det tidspunkt ønsker en fast kæreste, bliver de forelskede og indleder et forhold.

  9. 2003

    1. Søren sendes til Irak, og Mathilde poserer for FHM

      I foråret 2003 tager Søren til Irak som soldat, og i december samme år poserer Mathilde som letpåklædt model i FHM.

      Mathilde og Søren må undvære hinanden i et års tid, da Søren i foråret 2003 sendes på sin anden fredsbevarende mission, denne gang til Irak.

      I mellemtiden lever Mathilde jetset-livet hjemme i København, hvor hun blandt andet færdes blandt de kendte på natklubben NASA, og i december poserer hun som meget letpåklædt model for mandebladet FHM.
      Kendislivet bliver dog hurtigt for intetsigende for Mathilde, som hellere vil kanalisere sin energi over på at hjælpe de svage i samfundet.

  10. 2004

    1. Mathilde og Søren køber hus - og bliver forlovet

      På en rejse til Rumænien i sommeren 2003 giver Sørens frieri til Mathilde pote, og de køber hus sammen.

      Da Søren vender hjem fra Irak i foråret 2004, finder han og Mathilde sammen igen.
      På en kærlighedsrejse til Rumænien samme sommer, frier Søren til Mathilde, og får et stort JA. Efterfølgende køber de hus sammen i Herlev uden for København.
      I slutningen af 2004 bliver Mathilde gravid, selv om lægerne havde frarådet det og heller ikke mente, det kunne lade sig gøre.

  11. 2005

    1. I august 2005 kommer Hjalte til verden.

      3. august 2005 kommer Hjalte til verden, stik imod lægernes forudsigelser.
      Hun er den første danske kvinde med cystisk fibrose, der føder et barn.
      Efter fødslen svækkes Mathilde, og hendes lungefunktion er nu nede på 21-30 procent. Hun er derfor meget begrænset i sin fysiske gøren og laden.

  12. 2006

    1. Bryllup - og uddannelse

      I maj 2006 bliver Mathilde og Søren gift.

      I maj 2006 bliver Mathilde og Søren gift, og etårige Hjalte er med på armen.

      I juni 2006 begynder Mathilde at læse til socialrådgiver på Professionshøjskolen Metropol i København.

  13. 2007

    1. Søren begynder politiskolen i 2007, men må to gange under uddannelsen gå på skånetjeneste på grund af Mathildes sygdom.

      I december 2007 begynder Søren på politiuddannelsen.
      På det tidspunkt er Mathildes tilstand forværret, og i løbet af uddannelsen må Søren i to perioder bede om at komme på skånetjeneste, fordi Mathilde er kritisk syg.
      I forlængelse af den anden skånetjeneste bliver Søren fyret i starten af 2012.

  14. 2008

    1. Mathildes første lungetransplantation

      Mathilde får sin første lungetransplantation i december 2008.

      I maj 2008 er Mathildes tilstand så dårlig, at hun kommer på venteliste til en lungetransplantation. I den forbindelse får hun en "akuttelefon", som hun altid skal have på sig. Det er dén, hun vil blive ringet op på, hvis der skulle komme nye lunger.
      I december kommer opkaldet, og Mathilde får sin første lungetransplantation. Hun bliver udskrevet bare 14 dage efter transplantationen, og har det strålende.
      Mathildes gode tilstand varer nøjagtigt ét år. I december 2009 bliver hun akutindlagt med en lungefunktion på 15 procent.
       

  15. 2010

    1. Mathilde er færdiguddannet socialrådgiver

      Som 31-årig afslutter Mathilde Gersby sin uddannelse som socialrådgiver i juni 2010.

      Trods sygdomsmæssige udfordringer lykkes det Mathilde at færdiggøre sin uddannelse som socialrådgiver.
      Efter et halvt års udsættelse tager hun sin bacheloreksamen i juni 2010 sammen med sin medstuderende Louise, som også har udsat sin eksamen for at kunne følges med Mathilde det sidste stykke.
      Mathilde var ret syg, da hun gik til eksamen, men det var vigtigt for hende at gennemføre uddannelsen, så hun kunne kalde sig Socialrådgiver, og ikke bare blive omtalt som Hulubulu-Lotte eller "hende den syge".

    2. Mathilde holder "afskedsfest"

      Mathilde holder afskedsfest for venner og familie i august 2010, da hun ikke regner med at leve ret meget længere.

      I august 2010 er Mathildes tilstand så dårlig, at hendes og Sørens traditionsrige sommerfest for venner og familie dette år bliver til en "afskedsfest". Mathilde regner nemlig ikke med at leve meget længere.
      Under festen sidder Mathilde, ifølge Søren, på den samme stol i 10 timer, da hun ikke er i stand til at bevæge sig ret meget. Hun sørger for at drikke så lidt som muligt, så hun slipper for at skulle på toilettet i tide og utide.

       

    3. Første koma

      I oktober 2010 indlægges Mathilde første gang i koma.

      I oktober 2010 er Mathildes lungefunktion så dårlig, at hun ender i koma. Hun er indlagt på Herlev Hospital.

    4. Tilbud om retransplantation

      I november 2010 får Mathilde tilbud om retransplantation, og livsgnisten vender tilbage i øjnene.

      I november 2010 får Mathilde Gersby som den første dansker nogensinde tilbud om at blive lungetransplanteret for anden gang. Ifølge lægerne er begrundelsen, at Mathilde har en ukuelig fighter-vilje.
      Udsigten til at få livet tilbage igen, fører til en mirakuløs ændring af Mathildes mentale tilstand, og hun får gnisten tilbage i øjnene igen.

  16. 2011

    1. Anden koma

      I januar 2011 ligger Mathilde igen i koma.

      På trods af udsigten til endnu en lungetransplantation er Mathildes tilstand fortsat meget dårlig, og i starten af 2011 ryger hun igen i koma.

    2. Genoptræning i respirator

      For at være stærk nok til sin anden lungetransplantation må Mathilde i gang med genoptræning på hospitalet.

      I februar 2011 går det lidt fremad igen, og Mathilde begynder genoptræning, mens hun ligger på hospitalet, for at være fysisk stærk nok til sin anden lungetransplantation. Genoptræningen foregår dog, mens Mathilde er tilsluttet en respirator.

       

       

    3. Anden lungetransplantation

      Som den første dansker gennemgår Mathilde Gersby i april 2011 sin anden lungetransplantation. Efterfølgende er hun frontfigur i en kampagne for organdonation.

      I april kommer der et par nye lunger til Mathilde, og hun får dem begge, da der ikke på det tidspunkt er andre aftagere til den anden lunge.

      Som den første dansker nogensinde gennemgår Mathilde sin anden lungetransplantation. Men denne gang går det ikke helt så nemt som første gang, og hun er indlagt et godt stykke tid efter operationen.

       

    4. Foredrag og jobsøgning

      Efter transplantationen begynder Mathilde og Søren at holde foredraget

      Efter anden lungetransplantation begynder Mathilde og Søren at holde foredrag om, hvordan man får et familieliv til at fungere på en intensivafdeling. Både for at ruste folk til en lignende situation og for at få dem til at tale om døden og organdonation, før det bliver nødvendigt.

      I oktober 2011 begynder Mathilde at søge job som socialrådgiver.

  17. 2013

    1. Mathilde får job som socialrådgiver

      Efter halvandet års jobsøgning lykkes det endelig for Mathilde at få godkendt et flexjob som socialrådgiver.

      Efter halvandet års jobsøgning lykkes det endelig Mathilde i april 2013 at blive ansat i et flexjob som socialrådgiver i Handicap- og Psykiatri-afdelingen under Gentofte Kommune.

      Inden da havde hun ellers haft tre forskellige job på hånden, men grundet kommunens lange sagsbehandlingstid med at godkende dem som som flexjobstillinger, nåede de at blive afsat til anden side.

  18. 2014

    1. Hele familien tager på ferie sydpå

      Mathilde blomstrer op efter sin anden lungetransplantation og i januar 2014 tager hele familien på ferie sydpå.

      Mathilde trives både fysisk og psykisk efter sin anden lungetransplantation, og i januar 2014 tager hele familien på en rejse sydpå til Fuerteventura.

      Jobmæssigt går det også godt for Mathilde, der er dybt respekteret som socialrådgiver og populær både blandt kolleger og klienter.

  19. 2015

    1. Mathilde deltager i debat om aktiv dødshjælp

      I efteråret 2015 begynder Mathilde Gersby for alvor sin kamp for at få lovliggjort aktiv dødshjælp i Danmark.

      I efteråret 2015 begynder Mathilde Gersby for alvor at agitere for sit budskab om, at aktiv dødshjælp bør være lovligt i Danmark. Blandt andet deltager hun i en debataften i Nordjylland (se foto). Her debatterer hun mod en lokal læge, som har det modsatte synspunkt.

       

    2. Renovering af huset

      Søren og Mathilde går i gang med at gennemrenovere familiens hus.

      I oktober 2015 går Søren og Mathilde i gang med en gennemrenovering af huset i Herlev. En renovering, der er planlagt til at vare frem til april 2016.

      Planen er, at Mathildes mor, Anna Gersby, skal flytte ind i underetagen.

      Undervejs skrider tidsplanen, og på et tidspunkt er huset så ubeboeligt, at familien må leje en beboelsescontainer og flytte derind. Desværre er der fugt og utætheder i den lejede bolig, hvilket forværrer Mathildes tilstand.

  20. 2016

    1. I marts 2016 bliver Mathilde så dårlig, at hun i sidste øjeblik må opgive at tage på ferie med Søren og Hjalte.

      Ved årsskiftet 2015-16 begynder det at gå ned ad bakke igen med Mathildes helbred.

      Da familien skal på ferie til Tenerife i marts, må Mathilde i sidste øjeblik springe fra, fordi hun er for syg til at rejse. Hun bliver indlagt på hospitalet, mens Søren og Hjalte rejser sydpå. Men hun kan dog vinke glad til dem via Skype.

       

       

    2. Optagelser til tv-dokumentar begynder

      Optagelserne til dokumentaren 'Må Mathilde dø?' begynder i marts 2016 og er planlagt til at vare i et-to år.

      I marts 2016 påbegyndes også produktionen af en tv-dokumentar, som er planlagt til at skulle filmes over et til to år og følge Mathildes kamp for at få indført Aktiv dødshjælp.

    3. Mathilde er i TV 2 Nyhederne

      Mathilde Gersby medvirker i et indslag i TV 2 Nyhederne to dage før sin død.

      På trods af sin svækkede tilstand deltager Mathilde Gersby flittigt i debatten for aktiv dødshjælp hen over foråret og sommeren 2016.

      I april stiller hun eksempel op til interview i 'Go' morgen Danmark', og d. 14. september medvirker hun i et indslag til TV 2 Nyhederne. Se indslaget her.

      Derudover kommenterer hun ivrigt i Facebook-gruppen "Alle har ret til en værdig død".

    4. Mathilde dør

      Den 16. september 2016 dør Mathilde Gersby pludseligt og efterlader sin mand, Søren, og sin 11-årige søn, Hjalte, i dyb sorg.

      Til familien og venners store forfærdelse bliver Mathilde pludselig så dårlig, at hun må indlægges d. 16. september. Samme aften kl. 20.45 sover hun ind på hospitalet med den nærmeste familie omkring sig.

    5. Mathilde bisættes

      Mere end 300 familiemedlemmer og venner deltager i bisættelsen af Mathilde Gersby.

      Torsdag d. 29. september 2016 ankommer mere end 300 venner og familiemedlemmer for at tage en gribende afsked med Mathilde Gersby i Gladsaxe Kirke.

Gik du glip af dokumentaren 'Må Mathilde dø?', kan du se den lige nu på TV 2 Play