Samliv

Lad os nu flirte lidt mere

Fordi det gør os glade. Fordi det er livsbekræftende. Fordi det ikke er utroskab. Og fordi netop flirt måske kan gøre, at vi undgår at gå videre end det.

På vej til et aftenarrangement med min næstældste datter, går vi forbi en mand på fortovet, der skal den modsatte vej. Jeg ved ikke hvorfor, men noget ved ham fanger mit blik. Måske fordi han fanger mit blik. Og holder det. For han er ikke specielt flot. Eller høj. Ikke en mand, der umiddelbart ville fange mit blik, men det gør han alligevel. Jeg ser det, kigger væk, men lige idet vores veje krydses, fanger vi igen hinandens øjne, og han hilser med et "hej!" og et smil. Per automatik siger jeg også "hej" og smiler tilbage. Et par meter længere fremme kigger min datter spørgende på mig med et skævt smil, og jeg svarer: "Nej, jeg kender ham ikke…" og griner.

Måske er det svært at flirte med det modsatte køn uden at blive misforstået. Måske er det især svært for kvinder.

Charlotte Højlund

Det var en hverdagens små flirterier. En af den slags, der giver en - mig - et smil på læben, men som så heller ikke betyder mere end det. Jeg går ikke derfra med tanken: "Hvorfor stoppede jeg ikke op og gav ham mit nummer?" Det var et øjebliks intimitet. Et kort sekunds "Jeg har set dig…"

Flirt er ikke seksuelt

Jeg kan selvfølgelig tage fejl, men jeg bilder mig ind, at jeg gør det, flirter, med alle - både mænd og kvinder. Bilder mig ind, at der ikke er forskel på mit kropssprog, min ageren, mit smil afhængig af, om det er en mand eller kvinde, jeg anderkender med en flirt. Fordi flirt for mig er netop det. En anerkendelse med et smil, der når helt op i øjnene. Et smil, der også har et glimt i øjet. Og ikke er afhængig af køn.

Men når jeg slår ordet ’flirt’ op, står der: ’Let, uforpligtende seksuel tilnærmelse.’

Men er det det?

Seksuelt?

Ikke for mig.

Eller også har jeg så en bredere seksualitet, end jeg selv var klar over, for jeg gør det som sagt med alle. Og jeg nyder det. Jeg nyder, når jeg kommer i Netto og bliver betjent af min søde, unge Nettomand, der ja også ser temmelig pæn ud uden at være i Brad Pitt-ligaen, fordi han altid kvitterer med et kæmpe smil, et glimt i øjet og i stedet for den sædvanlige mumlende "Hav en god aften" siger: "Må du have en helt fantastisk aften", så jeg går derfra med et smil. Han gør det gør det også med min datter og de fleste andre kunder, kvinder som mænd, og det giver bare en god stemning. Og loyalitet. For jeg handler da sjældent andre steder end min lokale Netto, fordi jeg her for det meste får en god oplevelse. Det gjorde jeg også med en af hans unge, kvindelige forgængere, der gerne kom med en længere tale om de forskellige juicers fortræffeligheder og altid med et stort smil og glimt i øjet. Flirt.

En flirt er en anerkendelse

Og jeg husker stadig min tidligere tankmand, der altid hilste mig med et "Halløjsa! Og hvad kan jeg så gøre for dig i dag?" og elevatorblikket, uanset hvor træt og skidt jeg så ud, så jeg ikke kunne lade være med at slå ud i latter. Eller hans kvindelige chef, der gerne råbte til mig, når hun åbnede den anden kasse: "Hey, dig med de lange blå, ja, jeg sagde ikke ben, kom du herned…" og skraldgrinede til mig med sin henvisning til mit foretrukne cigaretmærke den gang - og flirtede med glimt i øjet.

Da jeg var på vej til arrangementet med min datter, kørte vi forbi Hjem-Is-damen, som min datter lidt tidligere havde hilst på fra trappen, og hun vinkede, smilede og blinkede til os i øjeblikket, og vi kvitterede, for det var hjerteligt, oprigtigt og for at bruge et af vor tids mest fortærskede ord ’autentisk’.

Og er det egentlig ikke det, flirt er? Et hjerteligt, oprigtigt og autentisk øjeblik, hvor vi med et smil, et glimt i øjet eller en hurtig kommentar får sagt "Jeg ser dig, og jeg kan lide, hvad jeg ser", uden at det nødvendigvis handler om udseende eller seksuel tilnærmelse?

Flirt kan misforståes

Det er det for mig. Og derfor er det intet at blive jaloux eller usikker over. Det er et øjeblik. Det er anerkendelse. Og det er at turde være ’noget’ for et andet menneske, at turde give et andet menneske ’noget’ - selv om det er en fremmed.

Det er, når jeg går ned ad gaden og ser en ældre mand male soklen på sin forretningsfacade, og jeg stikker ham et smil og siger: "Det ser godt ud", og han lidt forskrækket kigger tilbage, fordi en ’fremmed’ har talt til ham, men lyser op i et smil og siger "tak". Eller når jeg i nabolaget kommer forbi en kvinde, der ligger på knæ og luger sin forhave, og ikke kan lade være med at sige: "Hvor bliver det flot!", og hun bliver glad, og vi indleder en snak om blomster, selv om vi ikke kender hinanden.

Men måske er det svært at flirte med det modsatte køn uden at blive misforstået. Måske er det især svært for kvinder. For som en ven sagde, da vi diskuterede flirteriets natur: "Når kvinder flirter, bliver de en trussel. Hvis en gift kvinde flirter, føler hendes mand sig truet, for er hun så tro? Og hvis en singlekvinde flirter, er hun en trussel mod de andre kvinder, fordi de tror, at hun vil tage deres mænd. Og hvis man flirter med kassedamen, truer det vores samfundsorden, fordi man gør hende til et menneske og ikke bare et serviceorgan. Flirt er for mange en trussel mod vores samfundsorden…"

En barsk udmelding, tænker jeg. Men hvis det er rigtigt, så er der noget galt med vores samfundsorden - ikke med flirten. For flirt er okay. Det er faktisk meget mere end okay. Det er livsbekræftende. Eller som min ven lidt storladent sagde: "Deri er livet jo…" Det, tror jeg, han har ret i. Når vi flirter, lever vi lidt mere. Vi får og giver lidt mere af os selv som mennesker. Vi er lidt mere.

Så lad os da endelig flirte lidt mere. Måske meget mere. Og lad os da for pokker udfordre samfundsordenen. Det har jeg i hvert fald tænkt mig at blive ved med.