Er verdens lykkeligste folk også klar til Thanksgiving?

16x9
Butikkerne skal begynde at reklamere for kalkun, hvis Thanksgiving skal slå igennem. Foto: Kim Haugaard / Scanpix Denmark

Når vi nu overtager så mange engelske og amerikanske traditioner som Halloween, hvordan kan vi så overse den allersmukkeste af dem?

"Hey mor, må jeg godt gå ud at rasle?" og "Mor, jeg skal altså have et nyt kostume i år." 

Det var nogle af de ting, jeg hørte meget fra ungerne for en måneds tid siden. Og så startede diskussionerne om, hvorfor det virkelig skulle være nødvendigt at købe endnu et dårligt kostume, når jeg har flere kister fyldt med udklædningstøj fra en større børneflok samt endnu flere, der er arvet fra andres børn. Især diskussionen om, hvorfor man i år, ikke måtte klæde sig ud som klovn fyldte en del.

Jeg er noget i tvivl om, hvorvidt vi faktisk er klar til det. Om verdens lykkeligste folk også er klar til taknemmelighed og villige til at lære vores børn at sige "tak!".

Charlotte Højlund

Mest af alt er det nok min irritation over endnu en udklædningsfest, der er kommet til udtryk de senere år på den her tid. For en der som jeg altid har hadet fastelavn, hilser jeg ikke endnu et udklædningshelvede velkommen. I min verden er det bare ikke sjovt at skulle iføre mig et fjollet kostume eller male mig som zombie i hovedet for derefter at følges med ungerne ud på deres tiggerfærd efter slik. Og så ligger både fastelavn og Halloween i de kolde årstider, så man også fryser en vis legemsdel i laser.

Jeg har lært at udstå Halloween

Men det har ændret sig. Efter jeg flyttede fra land til by, oplevede jeg nemlig en masse glade, dejlige, søde og ikke mindst fantasifuldt udklædte børn, der kimede på min dør en hel aften med sang og sjove kommentarer. Pludselig var det faktisk hyggeligt. Så nu køber jeg stort ind af slik til både fastelavn og Halloween - og deler rundhåndet ud. Men på et tidspunkt løber man jo tør, så i år måtte jeg også leve med lidt toiletpapir omkring vores cykler i indkørslen. Fair nok. For det er stadig hyggeligt og blevet endnu en tradition, som jeg efterhånden ikke bare udstår, men har det rigtig godt med.

Mange år tidligere har vi også taget Valentinsdag til os, hvor vi fejrer kærligheden til hinanden. Men det, der undrer mig, er, at når vi nu så nemt adopterer diverse engelske og amerikanske traditioner, hvorfor vi så har glemt den smukkeste af dem alle: Thanksgiving. Oprindeligt en gammel, kristen høstfest, hvor man siger tak for alt, man har og har fået i løbet af året.

Vi skal lære at sige tak

Det kristne islæt er ikke så dominerende mere, men det er heller ikke det vigtige for mig. Men hvor ville det være en smuk tradition både at tage op og lære sine børn - at sige tak. Tak for at vi er i live. Tak for vores familie og kærlige mennesker omkring os. I det hele taget bare at vise en smule taknemmelighed for alt, vi har.

Om vi så kun tog den til os som en årlig familiefest, hvor hele familien mødes - ikke kun dem vi bor sammen med - tror jeg, det ville give os en hel del. Familier er efterhånden så splittede. Vi bor langt fra hinanden, og mange synes, det er alt for uoverskueligt at skulle samle alle. Forældre, børn og børnebørn - måske også oldebørn.

Den tradition så jeg gerne adopteret herhjemme. Jeg kan selvfølgelig bare selv gøre det, men det bliver ikke et hit, før nogle forretningsdrivende også ser idéen og begynder at reklamere op til dagen med kalkuner, tranebær og opskrifter på græskartærte. Og jeg er noget i tvivl om, hvorvidt vi faktisk er klar til det. Om verdens lykkeligste folk også er klar til taknemmelighed og villige til at lære vores børn at sige "tak!".