Hver tredje drømmer om en anden jul
Traditionel julemad, juletræ og hjemlig julehygge er ikke nødvendigvis opskriften på dansk jul i dag, viser en ny Megafon-undersøgelse.
”Rør blot ikke ved min gamle jul”, synger vi i julesangen ’Sikken voldsom trængsel og alarm’. Men det udsagn ser ikke ud til at holde længere hos alle danskere.
For selvom størstedelen stadig vægter den traditionelle juleaften med den nærmeste familie, dans om juletræet og julemad højt, så drømmer en del om noget andet.
Det viser en ny undersøgelse, som Megafon har foretaget for TV 2.
Her svarer knap hver tredje af de adspurgte, at de ikke holder den juleaften, som de personligt har allermest lyst til. Og spørger man ind til julens traditioner, så kan en del af svaret på det udsagn måske findes her.
Danser om juletræet for andres skyld
23 procent svarer nemlig, at de enten prøver at undgå dansen om juletræet, eller at de gør det for andres skyld - og flere drømmer om jul i udlandet.
- Der er en voksende refleksion over, hvad julen egentlig handler om. Hvad er der bag gløgg og gaveræs, og hvilken jul vil vi selv gerne holde, forklarer sociolog og fremtidsforsker Eva Steensig.
Hun ser derfor, at danskerne i stigende grad tilpasser julen til egne behov år for år. Både fordi familiestrukturerne er i forandring, men også fordi julen er blevet en mere frisat tradition.
Vi bør og skal holde rigtig jul
Det kommer også til udtryk i Megafons undersøgelse, hvor danskerne er blevet spurgt, om de ville overveje at holde jul i udlandet. Det svarer knap halvdelen ja til, mens kun 12 procent rent faktisk holder jul i udlandet nogle år.
- Der er stadig en masse bør, skal og "det plejer vi at gøre" i julen. Og selvfølgelig ligger vi under for det. Men julen er blevet en mere løsrevet tradition, forklarer Eva Steensig.
Det samme oplever Caroline Nyvang, der forsker i traditioner ved Det Kongelige Bibliotek. Hun hæfter sig ved, at danskerne stadig følger flere traditioner, selvom de måske ikke rigtig gider.
- Der er opstillet nogle rammer for, hvordan vi er sammen i julen. Vi synger kristne sange, selvom vi måske ikke opfatter os selv som kristne. Men for mange er det stadig en meningsfuld ramme for et fællesskab, som vi gerne vil dyrke, siger Caroline Nyvang.
En hård højtid for flere
Derfor holder de fleste også stadig fast i flere juletraditioner, mener hun. I dag handler det bare om noget helt andet end det lille Jesusbarn og turen i kirken.
Det handler om at hygge sig med familien på en måde, så det giver mening i netop den konstellation, man er i den 24. december. Og kan man ikke finde meningen - eksempelvis, hvis man er skilsmissefamilie - så kan drømmen være jul i udlandet.
- Tit tager folk helt væk, for så er det mere legitimt at vælge julen helt fra. Vi kan se, det er blevet forstærket, at mange opfatter julen som en ekstrem stressende periode, siger Caroline Nyvang.
Er julen på vej ud?
Men betyder det så, at julen, som vi kender den, er på vej ud?
Nej, lyder svaret fra både fremtidsforsker og historiker.
- Jeg tror ikke på den store revolution af julen, men noget nyt kommer til, og noget andet forsvinder. Vi er en befolkning, der har brug for at værne om traditioner. I dag skal du hele tiden selv designe dit liv og din identitet, men her kender vi rammerne, siger Eva Steensig, der bliver bakket op af Caroline Nyvang.
- Vi ser forandringer med alle traditioner, fordi de skal give mening i vores hverdag. Traditioner kan kun være relevante, hvis de kan tilpasses det moderne menneske, siger Caroline Nyvang.
Hun kan dog berolige juleglade danskere med, at den traditionelle julemad med kød, kartofler og sovs, der går helt tilbage til midten af1800-tallet, nok vil forblive en tradition mange år ud i fremtiden.
Og kigger man på Megafons undersøgelse, så svarer hele 80 procent da også, at de foretrækker helt traditionel julemad 24. december. Kun 15 procent ønsker en mere moderne og sund form for julemad.
- Julemåltidet er det særlige hyggemoment, som danskerne samles om. Så kan det godt være, at den traditionelle rødkål bliver til rå rødkålssalat. Men julen er også maverne fest - og der skal rammerne være, som det plejer, siger Caroline Nyvang.