'Årgang 0'-pigerne er ikke alene: Mange teenagere kæmper med dette hver dag
I den nye sæson af 'Årgang 0' føler både Rachel og Stephanie sig uden for fællesskabet i deres klasser. Men den oplevelse er de ikke ene om at have.
I årets to første afsnit af dokumentarserien 'Årgang 0', som nu på 17. sæson følger en række familier med børn, født ved årtusindskiftet, har seerne været vidner til, hvordan både Rachel i Aabenraa og Stephanie i Slagelse har haft problemer med det sociale liv i deres respektive skoleklasser.
Fælles for de to 16-årige pigers situation er, at de sidste år begyndte i en ny klasse, Rachel på det internationale gymnasium i Sønderborg og Stephanie i en niendeklasse med nye kammerater, da hendes gamle klassekammerater skulle videre på efterskole.
Men selv om de begge to har prøvet at blive en del af fællesskabet i deres klasser, er det ikke rigtig lykkedes, og de har tværtimod følt sig ignoreret og holdt udenfor.
Typisk mønster hos pigegrupper i teenage-alderen
Og det er da heller ikke for ingenting, at 'Årgang 0' kaldes for en moderne Danmarkshistorie, som gennem familierne afspejler samfundet og det tidsbillede, som vi alle er en del af.
For ifølge ungdoms- og skoleforsker Helle Rabøl Hansen er følelsen af at blive holdt uden for kammeratskabet ikke bare noget, som 'Årgang 0'-pigerne, der er "kendte fra tv", må slås med, men derimod et problem, som rigtig mange teenagere, især piger, oplever hver dag.
- Det er et alment kendt fænomen i pigegrupper, der har svært ved at brede deres venindeskaber ud, at der opstår såkaldte dronning-hof-cirkler eller veninde-venude-mønstre, hvor man enten er inde eller ude, og at nogen helt udelukkes fra gruppen. Og det er ikke ualmindeligt, at det går ud over ”den nye pige” i klassen. Men i sådan et utrygt miljø kan alt bruges imod én, siger Helle Rabøl Hansen til TV 2.
Det er ikke bare "pigefnidder"
Selv om det, set udefra, bare er et klassisk spil i teenage-pigegrupper, er det ikke altid så uskyldigt, som det umiddelbart virker til.
- Ofte kommer de voksne til at bagatellisere den slags udelukkelse som "pigefnidder", men det er et problem, der bestemt ikke må undervurderes, advarer Helle Rabøl Hansen, og hun bakkes op af seniorkonsulent Bente Boserup fra Børns Vilkår, der gennem sine 15 år som chef for Børnetelefonen ofte er blevet konfronteret med problemet.
- Forældre bør tage det alvorligt, for det kan være rigtigt slemt og benhårdt for de børn eller unge, der udsættes for det. Udelukkelse er også mobning, og det ses for eksempel på de sociale medier, hvor nogen holdes ude ved ikke at få "likes" af de andre. Vi oplever, at rigtig mange ringer ind om det, og nogle overvejer endda at tage deres eget liv på grund af det, siger hun.
Svært for læreren at få øje på
Hvor mobning tidligere antog en mere fysisk karakter ved, at mobberen for eksempel hældte vand i offerets skoletaske, er den moderne form for mobning mere subtil og usynlig for udenforstående.
- De hårdere mobbeformer er heldigvis ved at forsvinde. Men til gengæld er udelukkelsen mere usynlig og kan være svær for lærerne at få øje på, siger Bente Boserup fra Børns Vilkår og fortsætter.
- Men det ER lærerens ansvar at gøre noget ved den slags problemer. Ikke mindst fordi det jo også kommer til at gå hårdt ud over skolearbejdet hos den pågældende elev. For det er klart, at hvis man hele tiden sidder og er bekymret for, hvad der sker, når det bliver frikvarter, og man skal konfronteres med de andre, så kan man ikke koncentrere sig om undervisningen, konkluderer Bente Boserup.
Fælles opgave for lærere, elever og forældre
Ifølge både Helle Rabøl Hansen og Bente Boserup er udelukkelse af enkeltindivider fra fællesskabet noget, man oftest ser i ikke-velfungerende klassemiljøer. Og dermed handler det om at gøre en indsats for at forbedre miljøet blandt de unge.
- Hvis der eksempelvis kommer en ny elev ind i klassen, er det lærerens opgave at forberede de andre elever på det ved at opfordre dem til at tage godt imod deres nye kammerat, siger Bente Boserup og fortsætter.
- På samme måde har forældre til et barn, der mobber andre, pligt til at tale med barnet eller den unge om det. Uden at skælde ud, men ved at spørge ind til, hvordan han eller hun selv ville have det med at blive behandlet på den måde, understreger hun.
Se næste afsnit af 'Årgang 0: År 17' tirsdag d. 17. januar kl. 20.00 på TV 2 - eller lige nu på TV 2 Play