Sociolog: Sådan påvirker sociale medier din hjerne

Notifikationer fra Facebook, Instagram eller Snapchat giver et pift af lykke, når de dukker op, men de forstyrrer vores nærvær med andre mennesker.

Sociale medier fylder mere og mere i hverdagen, men de er også med til at forandre hjernen.

Sådan lyder det fra Anette Prehn, der er sociolog og forfatter. Nye studier viser, at den blotte tilstedeværelse af en mobiltelefon på bordet får de tilstedeværende til at undgå dybe emner i en samtale.

Årsagen til det er, at hjernen er plastisk. Den skifter tilstand i takt med, at man ændrer adfærd.

- Hjernen forandrer sig gennem hele livet, alt efter hvordan vi bruger den. Det vil sige, hvad vi gør, og hvad vi tænker. Når vi styrker nogle forbindelser i hjernen, så sker det på bekostning af andre, som svækkes, siger Anette Prehn i Go' morgen Danmark.

I følge hende er sociale medier designet til, at vi hele tiden skal blive fristet af noget nyt. Det er medvirkende til at påvirke den såkaldte impulskontrol i hjernen, som gør, at man kan udsætte et behov, man tror, man har.

- Forskere ved, at de mennesker, som bruger mest tid på sociale medier, bliver stærkt svækket i deres impulskontrol, og de har svært ved at træffe valg, som på lang sigt er gode for dem selv, siger Anette Prehn.

Sociolog Anette Prehn besøger Go' morgen Danmark.

Kan ikke aflæse følelser

Udover at påvirke fristelserne så har sociale medier også en effekt på vores empatiske evner. Empati handler om evnen til at sætte sig i et andet menneskets sted. Det næres først og fremmest ved kommunikation ansigt til ansigt. 

- Der ligger nogle meget sociale færdigheder, som man får opbygget gennem kontakt ansigt til ansigt. For en række mennesker kommer sociale medier til at erstatte noget af den kontakt, man tidligere havde ansigt til ansigt. De, der bruger meget tid på sociale medier, har faktisk sværere ved at aflæse andres følelser og tilstand, siger Anette Prehn.

Forskning fra USA viser, at i en periode over 20 år har man registreret, at unges evne til at sætte sig i andres sted er styrtdykket med 40 procent.

Ifølge Anette Prehn er det og muligt, at bibehole f.eks. sociale færdigheder, selvom man har et stort forbrug af sociale medier Det er bare en ændret situation.

- En del unge mennesker har fået det som deres måde at være sammen på, at de skal have en telefon i hånden i stedet for at have øjenkontakt. Men man skal huske at styrkelsen af nogle forbindelser i hjernen sker på bekostning af andre, siger hun til TV 2. 

Anette Prehn har opstillet tre zoner i vores hverdag, hvor hun foreslår, at man helt slukker for mobiltelefonen og sociale medier.

Tre tidspunkter i hverdagen, hvor man bør slukke mobiltelefonen og sociale medier

  1. På arbejdspladsen

    At have mobiltelefonen slukket til et møde på arbejdspladsen præger kvaliteten af vores samtaler. Hvis mobiltelefonen ligger foran på bordet, bliver man mere på overfladen. 

  2. I skolen

    På uddannelsessteder kan eleverne indlevere mobiltelefonen om morgenen, så den er væk i hele undervisningstiden. Her er det læreren, der afgør, om den skal frem, hvis det er nødvendigt.  

  3. Ved måltider

    Her har har man ofte lagt en investering i at være et bestemt sted. Forskning viser, at børn må tigge og bede om at forældrene lægger mobilen væk, når de spiser.

Kilde: Anette Prehn, sociolog og forfatter.