GO'

Lola Jensen: Forældre overreagerer - og det går ud over børnene

Vi kan ikke tillade os at slynge diagnoser efter børn. De har lov til at være triste og bange en gang i mellem, siger familievejleder.

- Vi tænker, han muligvis har lidt autisme. Eller måske en snert af OCD, angst eller depression?

Det er ifølge familievejleder Lola Jensen nogle af de diagnoser, som forældre og personale i daginstitutioner er lidt for hurtige til at give børn, der har det svært eller er triste i perioder.

For i størstedelen af tilfældene er barnet bare ramt af en helt normal hverdagskrise.

- Børn tåler godt det almindelige lag af bøvl, som vi altid har oplevet. Man udvikler sig faktisk gennem de små kriser i livet, siger hun til Go’morgen Danmark.

Normalbegrebet har rykket sig

Hvis et barn hænger lidt med mulen efter skoledagen eller har lidt ondt i maven, fordi de er urolige over noget, så er der ingen grund til at fare op.

- Når forældre hører, at barnets venner ikke vil have det med i legen, så tænker de straks: 'Ingen kan lide mit barn, er hun ensom, er hun deprimeret. Nu må vi have fat i skolen, der er tale om mobning', og pludselig er der skrevet 1,5 side med rød skrift på skoleintra, siger Lola Jensen.

Hun mener, at forældrene overreagerer, og at det i sidste ende går ud over børnene.

- Vi kan ikke tillade os over for børnene at slynge de her diagnoser rundt i rummet. Børn har masser at se til. Jeg vil meget hellere have, at vi ser på det her symptom, barnet viser, og se om vi kan afhjælpe det med ganske enkle midler. Og så lad dem, der virkelig har brug for det, komme til udredning, siger Lola Jensen.

Generelt er hendes råd at spørge ind til årsagen bag barnets tristhed, men uden at male fanden på væggen med det samme.

- Hvis barnet bliver ved med at have en tristhed, det er måske et barn, der skifter mellem to bopæle, fordi mor og far er skilt, så skal der virkelig tages hånd om det. Men de små ting gør vi større i dag, siger familievejlederen.

Triste børn skal naturligvis ikke ignoreres

Men hvordan spotter man så forskellen mellem hverdagstristhed og en langt alvorligere tristhed, der kan udvikle sig?

- Hvis du mærker, at du ikke kan snakke den ondt i maven væk ved almindelig samtale, så skal du måske forbi lægen. Men tal om det som en helt normalt helbredsundersøgelse over for barnet, så man ikke taler barnets problemer op.