BLOG: Smartphonen har stjålet nærværet
En smartphone er smart på mange måder, men den har også en meget mørk bagside.
For med sin dragende kraft fjerner den os fra dem omkring os og stjæler vores nærvær…
- Nu bliver du altså nødt til at lægge den telefon fra dig og følge reglerne, siger jeg irriteret til min 14-årige søn, der konstant sidder og svarer beskeder på sin telefon, selvom vi spiser.
Lige som alle andre herhjemme er han udmærket klar over, at vi har én fast regel: Der er ingen telefoner ved bordet, når vi spiser. Aftensmaden til daglig er snart det eneste tidspunkt, hvor vi kan samles som familie og tale sammen – alle sammen. For inden er der gerne klub, legeaftaler eller fritidsinteresser. Efter er der gerne klub, legeaftaler eller fritidsinteresser. Eller også er der lektier, der skal laves, og serier, der skal ses.
Mobilen bliver i lommen
Så det er kun her, vi har mulighed for at høre, hvordan hver enkelts dag er gået, og om der er noget, vi lige skal være opmærksomme på i morgen. Derfor er reglen, at mobilen bliver i lommen på lydløs, og man svarer ikke, uanset hvor meget den brummer. Til nød kan man lige tage et opkald med besked om, at man ringer tilbage efter maden.
Men den 14-årige har fået lidt længere snor på det seneste, selvom det nu er ved at tage overhånd, og det irriterer også hans 20-årige storesøster:
- Jeg forstår simpelthen ikke, at du ikke siger noget mere til ham, brokker hun.
Efter vi har spist, giver jeg hende en forklaring. Den 14-årige HAR fået længere snor, og det er jeg udmærket klar over. Men han har fået det, fordi han er forelsket og meget, meget glad for denne jævnaldrende pige. På trods af min egen fremskredne alder, der vist har overskredet ’bedst før’-datoen, kan jeg altså godt huske den første forelskelse, og hvor stort det var. Hvor meget det fyldte, og at man bare ville være sammen hele tiden, hvis det kunne lade sig gøre. Sådan er alle forelskelser vel, men den første er noget særligt. Og han er bare så vanvittig sød omkring det, så derfor har han fået lov.
Faste regler
Men nu må det også stoppe lidt, så han ikke konstant bryder de regler, alle andre herhjemme skal følge. Det ved han godt. Og derfor kan jeg godt sige til ham, at nu slutter det, mens vi spiser, og at både han og kæresten nok overlever uden at være i kontakt det næste kvarter. Han kvitterer med et stort smil.
Kæresten har dog haft en positiv indflydelse på andre af hans skærmvaner: Indtil for en måned siden sad han gerne time efter time foran sin bærbare, men siden denne søde, unge, smukke pige blev en del af hans liv, kan der pludselig gå fjorten dagen uden, at han spiller LOL (League of Legends) – noget han selv kom og fortalte mig ret undrende. Så kæresten har fået ham væk fra computeren og over på mobilen, fordi de der oplever et nærvær, som jo så bare bliver taget fra os som familie.
Derfor har vi faste regler for telefoner under aftensmaden. For havde vi det ikke, ville vi ellers meget hurtigt ikke længere tale sammen, og det ville jeg slet ikke kunne leve med.
Men jeg forstår dem godt. Det unge kærestepar og alle de andre herhjemme. Jeg bruger jo også min mobil og i perioder også alt for meget. Jeg snakker så nok lidt mere i den, end mine børn gør, men virkningen er den samme: Hvis jeg er på telefonen, er jeg ikke nærværende over for dem.
Skærmen lokker
Børn som voksne har vi af en eller anden årsag meget nemt ved at falde i skærmens tillokkende klør. Jeg aner ikke hvorfor, men sådan er det. Ikke ’Sådan er det bare…’, for vi kan gøre noget ved det.
Da jeg senest holdt børnefødselsdag for familie og venner, blev jeg ked af pludselig at opdage, at en stor del af selskabet, både børn og voksne, slet ikke talte sammen, fordi de alle kiggede i deres telefon. For vi voksne er ikke et hak bedre – noget vi bør huske på, når vi snakker om børn og ’skærme’.
Så derfor overvejer jeg at indføre mobilfri zone ved næste børnefødselsdag, præcis som ved vores aftensmad, selv om jeg er noget usikker på, hvordan især de voksne vil tage sådan en udmelding.