BLOG: Jeg tvivler sgu stadig…
Der er lige lanceret er storstilet kampagne for, at vi skal lade vores døtre vaccinere med den meget omtalte HPV-vaccine.
Jeg har læst og lyttet til fagpersonerne og uden at være konspirationsteoretiker, er jeg stadig i tvivl. Men hvem skal den tvivl komme til gode?
For nylig blev jeg kontaktet af en kommunikationsmedarbejder, der spurgte, om hun ikke måtte sende mig noget informationsmateriale om HPV-vaccinen? Det måtte hun godt. Jeg var ærlig og fortalte hende, at jeg stadig var i tvivl om mine yngste piger også skulle have vaccinen, da der har været så meget debat om den, siden de ældste fik den.
Ingen af mine store piger havde komplikationer udover lidt smerte efterfølgende og lidt rødmen og fortykkelse af huden ved stikket, der endnu ikke er gået helt væk. Men vi kan hurtigt blive enige om, at det er i den absolut lette ende og noget, man godt kan leve med.
En af mine veninders døtre blev vaccineret nogenlunde samtidig og havde nogle alvorligere problemer efterfølgende, som moren tilskrev vaccinen. Jeg er og var i tvivl, og da jeg ikke har hørt noget om det siden, går jeg ud fra, at det gik i sig selv. Venindens datter er i dag blevet mor og klarer tilsyneladende både det og livet til UG med kryds og slange.
Men hvorfor bliver en syvbarnsmor som jeg, der ellers følger vaccinationsprogrammet til punkt og prikke, så meget i tvivl om, hvorvidt jeg skal lade mine døtre vaccinere med HPV-vaccinen?
Det gør jeg, fordi der i årene efter, mine to ældste døtre blev vaccineret, opstod en voldsom debat om netop denne vaccine. Den ene unge pige efter den anden stod frem med voldsomme reaktioner, som de tilskrev vaccinen. Læger og sundhedsfaglige eksperter havde ikke nogle svar, men afviste pure, at pigernes lidelser kunne have noget med vaccinen at gøre.
De afviste at se på sammenhængen mellem lidelsernes opståen og tidspunktet for vaccinationen, som gjorde, at det var nærliggende at kæde de to ting sammen. Så var det ikke vaccinen, der decideret skabte lidelserne, var der måske noget i den, der triggede dem hos bestemte piger.
Den bekymring havde de slet ingen forståelse for. Ingen forståelse for, at vi som forældre blev meget skræmte over så voldsomme vaccinationsbivirkninger, hvis det var det. Og de forstod slet ikke vores bekymring og tvivl som forældre, fordi vi jo ikke havde en kinamands chance for at vide, om netop vores datter ville være en af dem, der ville reagere voldsomt eller få trigget noget i hende med disse tre stik i armen.
Derfor blev jeg i tvivl. Og derfor er jeg det stadig.
Da så en håndfuld danske læger også begyndte at stå offentligt frem med en tvivl og mulig årsagssammenhæng, blev jeg endnu mere i tvivl. Da der så også kom udenlandske eksperter frem i medierne, som endda havde arbejdet for firmaet, der lavede vaccinen, og talte om store pengestrømme og skjulte bivirkningsrapporter, blev jeg decideret bange. Og rigtig meget i tvivl.
Ville jeg spille hasard med mine yngste døtres liv på den måde uden at vide mere? Jeg anede det ikke, men satte min lid til, at tiden ville arbejde for mig. På det tidspunkt var den ældste af mine små piger syv-otte år, så jeg havde stadig lidt tid at løbe på. Nu bliver hun 11, så jeg har kun ét år tilbage til at tage beslutningen.
Og derfor læste og lyttede jeg med stor interesse til den nye informationskampagne. For måske kunne jeg her få de svar, jeg manglede?
Det gjorde jeg desværre ikke. Jeg fik det samme som sidst. Den ene dundertale efter den anden om, at det var vigtigt at vaccinere sine piger, og at Danmark sakker langt bagud i forhold til de andre skandinaviske lande. Jeg fik ingen oplysninger om formodede HPV-bivirkninger i Sverige og Norge, men i stedet casehistorier om unge piger, der har fået livmoderhalskræft eller forstadier til det.
Jeg har stadig ikke fået svar på, hvorfor disse mange piger fik alvorlige lidelser, der i nogle tilfælde var invaliderende, eller hvordan de har det nu? Det vil jeg gerne vide. De mange hundrede piger, der fik alvorlige lidelser, som de formodede var på grund af HPV-vaccinen, hvordan har de det? Er de blevet raske? Hvis man oplever de her alvorlige ting, er det så noget, man kan regne med at komme sig over?
Det er da vigtig information. I hvert fald for mig. For os forældre, der pludselig blev så meget i tvivl om det danske vaccinationsprogram, at vi ikke bare per automatik fik vores døtre vaccineret.
Jeg er stadig i tvivl. Jeg har ikke fået svar og føler mig stadig ikke taget alvorligt af læger og Sundhedsstyrelsen. Det er jo en masse ting, der bliver blandet sammen for mig og sikkert også andre. Min frygt for, at min datter får sit liv ødelagt på grund af, at jeg forsøger at beskytte hende. Og for mange skandaler om læger, der lader sig købe af en pengestærk medicinalindustri, grådighed, der har svækket min tillid og gjort mig i tvivl.
Spørgsmålet er så nu, hvem den tvivl skal komme til gode? Og da jeg ikke har fået klare svar, må jeg endnu en gang følge min mavefornemmelse og liste tingene op, som de giver mening for mig:
Ingen af mine store piger har fået alvorlige bivirkninger, som kunne tilskrives vaccinen.
Ingen af mine yngste døtre er ekstremt sportsudøvende (endnu), som der ellers har været formodninger ude om, at det tilsyneladende hovedsagelig ramte.
Og der har været rimelig ro på debatten de seneste år uden nye massive tilfælde af ’formodede’ HPV-piger.
Så medmindre der sker et eller andet helt vildt det næste år, tager jeg chancen og lader dem vaccinere mod HPV også. Men det er desværre sådan, jeg stadig har det – at jeg tager chancen. For lige så meget som jeg ville bebrejde mig selv, hvis de ikke havde fået den og så efterfølgende blev ramt af livmoderhalskræft eller forstadier til det, lige så meget ville jeg bebrejde mig selv, hvis de blev invalideret efter en vaccination.
DEN bekymring er både læger, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen nødt til at italesætte mere og vise forståelse for. Forstå, at det for mig som forælder, er et valg mellem pest eller kolera, som det ser ud lige nu…