57-årig mødte Jesus på en bænk i Spanien: - Folk må gerne grine af mig
Charlotte Rørth får mange beskeder fra folk, der bliver nedgjort, når de fortæller om deres åndelige oplevelse. Selv mødte hun Jesus på en bænk.
- Det lyder jo absurd. Det kan jeg jo godt selv høre.
Selvom Charlotte Rørth efterhånden har fortalt historien mange gange, kan hun godt forstå, hvis folk blinker en ekstra gang, når hun gengiver den.
- Jeg sidder på en bænk i Spanien, og jeg gør ingenting. Jeg sidder med lukkede øjne, og så er det, som om et hologram kommer frem i det sakristi, hvor jeg sidder. Jeg kigger ned i et landskab, som jeg af en eller anden grund ved er Israel, og jeg ved, at manden, der står dernede midt på vejen, er Jesus.
Hun kan ikke forklare, hvordan hun vidste, at det var ham.
Charlotte Rørth husker bare, at det ikke var noget, hun kunne stille spørgsmål ved, og i dag ved hun, at hun ikke er den eneste, der har prøvet noget lignende.
De færreste tør dog stå frem og fortælle om de ting, de har set og oplevet. For tro er et tabu i Danmark, lyder det fra Charlotte Rørth i 'Go' morgen Danmark'.
- De fleste mennesker tier af forskellige grunde. De er bange for at blive gjort til grin. Den frygt har mange og med god grund, for man kan blive talt grimt til og sågar af sin egen familie. Det har jeg fået mange beskeder om, og det er frygteligt at læse, at nogens mor, far, kone og mand har gjort nar af dem, siger hun.
Det er derfor, Charlotte Rørth har valgt at dele sin historie, og hun er ligeglad med, om folk griner af hende.
Næsten fire år efter hendes møde på bænken i Spanien ramlede hendes verden sammen, og her spillede hendes tro en stor rolle, fortæller hun i en ny bog, der har fået titlen 'Gud, du er jo lige her'.
Professor: Tro er et tabu i Danmark
Der er ikke nogen tvivl om, at tro er et af de største tabuer i Danmark.
Sådan lyder det fra Niels Christian Hvidt, der er professor i eksistentiel og åndelig omsorg ved Syddansk Universitet.
Tabuiseringen har eksisteret i udbredt grad siden 1968-opgøret, hvor det at være troende nærmest kunne sammenlignes med at have en kønssygdom, lyder det fra professoren.
- Det er måske ved at vende, men jeg er helt enig med Charlotte Rørth på det her område. Det at være religiøs eller troende er et tabu. Det ser vi også i vores forskning, siger Niels Christian Hvidt.
Det kan virke paradoksalt, for undersøgelser såsom Den Europæiske Værdiundersøgelse peger ifølge professoren på, at størstedelen af danskerne faktisk betegner sig selv som troende i en eller anden forstand, men vi praktiserer det typisk ikke, og vi har tendens til at afvise det religiøse, lyder det.
Faktisk viser den seneste måling på området foretaget af Gallup for Berlingske, at hver fjerde peger på religion og tro som vor tids største tabu.
- Muligvis har det meget at gøre med, at vi danskere føler, at vi skal være i kontrol. Vi lever jo i et velfærdssamfund, og oplevelser som Charlotte Rørths fortæller, at vi ikke er i kontrol, så derfor afviser vi dem, siger Niels Christian Hvidt.
Og det er et problem, mener han.
- Det er et problem, hvis man ikke kan tale frit om sin tro, for vi ved, at mennesker kan opleve social isolation, hvis de har nogle personlige oplevelser eller værdier, som de ikke kan dele. Det er ikke det samme som ensomhed, men det er en eksistentiel ensomhed, der kan være svær at håndtere, siger professoren.
- Især hvis man får en livskrise eller sygdom, kan det ramme hårdt, at man ikke kan tale frit om sit trosliv, fordi man føler, at man bliver til grin, tilføjer han.
Fik tusindvis af breve og beskeder
Charlotte Rørth har aldrig selv prøvet at blive afvist af sine nærmeste, men hun kan genkende det billede, som Niels Christian Hvidt tegner.
Hun har skrevet tre bøger om sin og andres trosoplevelse og har oplevet, hvordan flere tusinde har skrevet til hende.
Og mange fortæller, at de netop har svært ved at dele deres historier med andre, lyder det.
- Jeg får mange breve og beskeder, mellem to og ti hver dag, fra mennesker, der har oplevet noget lignende, fortæller Charlotte Rørth i 'Go' morgen Danmark'.
Og selv kan hun genkende den rolle, som tro kan spille i menneskers liv.
Charlotte Rørths møde med Jesus i Spanien i 2009 ændrede hendes syn på tilværelsen, og det fik en betydning, da hun mistede sin søn i december 2014, fortæller hun.
- Jeg har den samme mand og det samme job, som jeg havde før min oplevelse, men min måde at se og møde mennesker og opleve livet har forandret sig, siger hun.
Hun klandrer ikke Gud
I dag ser Charlotte Rørth sorgen og smerten som en naturlig del af livet, og hun ser livet som en gave, man ikke kan gøre sig fortjent til, lyder det.
- Tro for mig er, at Gud elsker mig. Det er det, jeg mener, og folk må gerne grine af mig for at tro det, siger Charlotte Rørth.
Derfor mener hun heller ikke, at det var Gud, der tog hendes søn fra hende, forklarer hun.
- Jeg har ikke prøvet at miste et barn før, men jeg ved, at Gud elsker os alle, så da Frederik dør, har jeg ikke et regnskab, der skal gøres op med Gud, siger Charlotte Rørth.
Hun er sikker på, at hendes søn var og stadig er elsket og i trygge hænder. For hun har en forvisning om, at der er et liv efter døden - ligesom mange andre har.
Det skal der være plads til at tale åbent om, mener hun.
- Uanset om folk tror på mig eller ej, skal man tale ordentligt om det, for det betyder noget for os og kan give en samtale om at være menneske, slutter Charlotte Rørth.
Se hele indslaget med Charlotte Rørth, hvor hun fortæller om sit 20 minutter lange møde med Jesus, på TV 2 PLAY.