Nogle måneder efter kameraerne slukkede, gik tv-deltager ned med et brag

Skyld og skam ramte Christel Berlin, da hun gik ned med stress, fordi hun ikke kunne være mor. Det er vigtigt at involvere børnene, mener ekspert.

Hun lå helt stille.

Alligevel kunne man tydeligt se, hvordan den store pulsåre på hendes hals hamrede afsted.

Tankerne knitrede ustyrligt og uroligt rundt i hovedet, som popcorn i en varm gryde.

Desværre havde det været sådan i alt for lang tid.

Sådan husker 38-årige Christel Berlin den svære tid, der fulgte i kølvandet på hendes sygemelding for lidt over 2,5 år siden.

- Det føltes som helvede på jord.

- Jeg var så syg, så syg og kunne ikke noget. Jeg lå bare og kiggede ud i luften og kunne ikke tænke nogle tanker færdigt. Jeg var så ked af det og vred samtidig. Jeg syntes, det var uretfærdigt, at jeg var havnet der, bare fordi jeg ville gøre en karriere, fortæller hun.

Med i tv-program

Året inden havde Christel Berlin og hendes mand, Johan, tonet frem på tv-skærme i hele Danmark.

De var parret, der kunne klare det hele, i tv-programmet ’Nybyggerne’.

Nu lå hun bare der. Kørt over af stress, udmattet, deprimeret og angst, mens skammen og den dårlige samvittighed over ikke at kunne være der for sine børn og sin mand åd hende op indefra, fortæller Christel Berlin i 'Go' morgen Danmark'.

Hendes gamle jeg var ved at smuldre væk, og hun kunne ikke gøre noget ved det. Når hun prøvede, fik hun det kun værre.

- Jeg kunne ikke være mor. Det var så forfærdeligt, lyder det fra Christel Berlin.

I dag har hun det bedre, men hendes historie er værd at fortælle, mener hun.

Den viser de konsekvenser, det kan få, når man har for travlt med at stile mod succes og præstere, lyder det.

Her ses Christel Berlin og familien ved en af de første optagedag med 'Nybyggerne'  i september 2015.
Her ses Christel Berlin og familien ved en af de første optagedag med 'Nybyggerne' i september 2015. Foto: Privatfoto

35.000 sygemeldte danskere

Christel Berlin er langtfra den eneste dansker, der har oplevet at blive ramt af stress.

Ifølge Stressforeningen er 35.000 danskere sygemeldt på grund af et psykisk dårligt arbejdsmiljø, som kan ende i eksempelvis stress. Og hvert år førtidspensioneres omkring 3000 danskere på grund af stress, oplyser foreningen.

For Christel Berlin var det tempoet i hendes egen butik, der fik snoren til at knække.

Jeg hulkede hele vejen til bilen og hele vejen hjem

Christel Berlin, ledig

I månederne efter hun og hendes mand deltog i 'Nybyggerne' på TV 2, satte hun alt ind på at starte sin egen forretning.

90 timer om ugen. Så meget arbejdede Christel Berlin i sin butik i Tivoli, da det gik galt 31. december 2016.

- Jeg havde det fint, da jeg arbejdede og tænkte, at det kun var for en periode, jeg skulle arbejde så meget. Efterfølgende ville jeg udvikle mit koncept, så andre skulle sælge mine tegninger for mig. Men nytårsaften, da jeg lukkede butikken i Tivoli, brød jeg sammen, fortæller Christel Berlin.

- Jeg hulkede hele vejen til bilen og hele vejen hjem.

Mor ligger på sofaen

I første omgang troede Christel Berlin, at hun bare havde brug for ferie, men hun opdagede hurtigt, at det var værre end det.

Efter en periode, hvor hun var deltidssygemeldt, måtte hun sætte forretningen på pause, og i april 2017 blev den dengang 36-årige mor til tre fuldtidssygemeldt.

Butikken blev solgt i maj 2017. Christel Berlins mand, Johan, holdt sammen på familien, mens hun var syg, fortæller hun.
Butikken blev solgt i maj 2017. Christel Berlins mand, Johan, holdt sammen på familien, mens hun var syg, fortæller hun. Foto: Christel Berlin / Privatfoto

- Til sidst boede jeg i soveværelset, og derefter lå jeg på sofaen, siger Christel Berlin.

Det stod på i to år.

I den tid kunne Christel Berlin næsten ikke overskue at gå på toilettet, så børnene og alt andet var hendes mand, Johan, nødt til at tage sig af.

Det, at hun ikke kunne være der for sine børn, gjorde kun ondt værre, husker hun.

Christel Berlin oplevede, at hende krop begyndte at sige fra. Hun fik så meget kløe, at hun fik blå mærker af at klø sig.
Christel Berlin oplevede, at hende krop begyndte at sige fra. Hun fik så meget kløe, at hun fik blå mærker af at klø sig. Foto: Christel Berlin / Privatfoto

- Johan tog sig af dem. Jeg kunne næsten ikke engang overskue at kigge på dem, fordi min dårlige samvittighed åd mig op. Jeg kunne ikke være den mor, de fortjente. Jeg lå bare der. Min lille pige Asta begyndte at omtale mig som “en mor, der bare lå på sofaen”.

- Det er ikke rart, at ens børn ser en som en, der ligger på sofaen, siger Christel Berlin.

Ekspert: Det rammer børnene

Ifølge Mette Rosenquist, der er psykolog med speciale i stress, er det helt almindeligt, at børnene også påvirkes, når de voksne går ned med stress.

- Det går udover hele familien, og det er rigtig sørgeligt, siger hun.

Børnene kan mærke det og tager det til sig, og derfor skal man tage snakken med sine børn, hvis man bliver syg.

Fem råd: Sådan taler du med dit barn om din stress

  1. Tal med dit barn, ikke til dit barn
  2. Tag højde for dit barns alder
  3. Undlad at fortælle unødvendige detaljer
  4. Fortæl, at en ekspert hjælper dig til at få det godt igen
  5. Konkretiser, hvad dine børn kan gøre for at hjælpe

Kilde: Mette Rosenquist, psykolog

- Hvis vi ikke fortæller dem, hvad der er på færde, så prøver de selv at danne deres egen mening. Det, der sker, er, at de vender det indad, siger Mette Rosenquist.

I værste fald vil børnene give sig selv skylden for, at deres mor eller far ikke har det godt, advarer psykologen.

Man skal ikke gå i deltaljer, men man skal forklare sine børn det, der sker, på en aldersvarende måde og forsikre dem om, at man nok skal blive god igen, anbefaler Mette Rosenquist.

- Det er en god idé at fortælle børnene, hvad de kan gøre for at skåne mor eller far. For hvis man ikke fortæller dem, hvorfor mor går ind ved siden af, så kan de begynde at tolke det selv og tro, at det er deres skyld, siger psykologen.

Christel Berlin: Sådan går det i dag

For Christel Berlins vedkommende har hun ikke nogle råd til, hvordan man undgår at havne, hvor hun gjorde.

Dog har hun flere råd til, hvordan man kommer igennem det.

Mine øjne begyndte at køre rundt i hovedet på mig, og jeg blev helt bleg

Christel Berlin, ledig

En af de ting, familien gjorde rigtigt, var at aftale, at soveværelset var et helle - et frirum, som Christel Berlin kunne trække sig tilbage til, lyder det.

- Som Johan sagde, så lignede jeg nogle gange jaget vildt, når jeg sad ved spisebordet, og der begyndte at være for meget larm. Mine øjne begyndte at køre rundt i hovedet på mig, og jeg blev helt bleg, fortæller hun.

Når det skete, var aftalen, at mor skulle hvile sig i sengen. Hun trak sig fra familien. Det var hårdt, og hun følte skyld over det, men det var nødvendigt.

- Derudover var det en kæmpe hjælp, da jeg lærte ikke at stille krav til mig selv længere. Jeg slettede “bør" og "burde” og accepterede, at jeg startede fra nul. Dette gav stille og roligt mere overskud, siger hun.

Når Christel Berlin blev bleg i hovedet, og øjnene kørte rundt i hovedet på hende, trak hun sig tilbage til soveværelset.
Når Christel Berlin blev bleg i hovedet, og øjnene kørte rundt i hovedet på hende, trak hun sig tilbage til soveværelset. Foto: Christel Berlin / Privatfoto

- Johan var sej nok til at tage sig af det hele derhjemme, og det var nok det, der gjorde, at jeg blev raskere, siger Christel Berlin.

Hun siger bevidst "raskere", for hun er stadig ikke rask.

Stress i Danmark

En fjerdedel af danskerne føler sig stressede, viser den seneste måling fra den Nationale Sundhedsprofil. Det er en stigning på 21 procent på bare syv år. Stigningen kan især ses blandt de unge. Hele 41 procent af unge kvinder mellem 16- 24 år føler sig stressede. 

Sandsynligvis bliver hun nok aldrig bliver den samme person igen, har hun selv erkendt.

Der er mange ting, hun ikke kan længere, og kreativiteten er så godt som væk sammenlignet med før.

Når Christel Berlin havde overskud til at komme ud af soveværelset, så lagde hun sig på sofaen. Det var der, hun var sammen med mine børn.
Når Christel Berlin havde overskud til at komme ud af soveværelset, så lagde hun sig på sofaen. Det var der, hun var sammen med mine børn. Foto: Christel Berlin / Privatfoto

- Det er frustrerende, at det stadig er her 2,5 år senere. Tanken om, at jeg ikke bliver mig selv, er angstprovokerende i sig selv. Hukommelsen er svækket, jeg oplever social angst, og jeg har tit brug for at trække mig og lade op, siger Christel Berlin.

Det positive er dog, at hun også har lært noget af sin stresssygdom.

Jeg er faktisk blevet til den person, som jeg har misundt andre for at være

Christel Berlin, ledig

Christel Berlin kender sig selv bedre og hviler mere i sig selv, end hun gjorde, inden hun blev syg, lyder det.

- Jeg er blevet meget mere grounded, og jeg er faktisk blevet til den person, som jeg har misundt andre for at være, når de har turdet sige fra med det samme og bare har hvilet i sig selv, siger hun.

Hun kan igen være der for sine børn, og hun har lært, at det er vigtigere at være tilstede end at være på.

- Så intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, slutter Christel Berlin.

Se hele interviewet med Christel Berlin i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Tag højde for dit barns alder, når I taler om stress

Helt små børn

Tag altid højde for dit barns alder, når I taler om stress derhjemme, lyder rådet fra Mette Rosenquist, der er psykolog med speciale i stress.
Børn i to- og treårsalderen forstår ikke teoretiske forklaringer eller fremmedord som stress. Så hold det helt enkelt og kort, når I taler om stress.
"Mor græder mere i øjeblikket. Det er ok. Det hjælper mig til at få det godt igen" eller "Far er rigtig træt og har brug for at sove og hvile meget en periode. Det hjælper mig nemlig til at blive frisk og så god som ny" er gode forklaringer til børn i den alder, anbefaler Mette Rosenquist.

Små og mellemstore skolebørn

Stress er stadig svært at forstå, selvom man er ti år gammel. Så til de lidt større børn er det en god idé at bruge genkendelige billeder og eksempler, lyder det fra psykolog Mette Rosenquist.
"Stress er som Albertes brækkede arm. Den havde brug for hvile og ro, og så blev den så god som ny. Tilsvarende har min hjerne brug for ro, og så skal den nok blive god igen", kan være en måde at forklare en tiårig om stress.
Man kan også sige: "Jeg har været rigtig god til at jonglere med mange bolde på arbejde og herhjemme. Det kan min hjerne ikke lige nu. Så i øjeblikket bliver jeg nød til at tage en bold af gangen".
Eller: "Lige nu føler jeg mig ret flad og uden kræfter. Det er ligesom vores badedyr på ferien. Det punkterede, og luften gik ud af den, men da det fik en lap på og blev pustet op igen, så var det så godt som nyt".

Store skolebørn

Stress er desværre meget udbredt blandt større børn, så en 15-årig vil ifølge psykolog Mette Rosenquist typisk kende til stress allerede.
De har ofte oplevet nogen, de eller familien kender, har haft stress og har måske allerede talt om stress i skolen eller derhjemme. Her kan man således godt bruge ordet stress og tale symptomer med dem. Hvis der er noget, de ikke ved, så googler de det.
Man skal dog passe på med at bruge de unge som sparringspartner omkring alle sine problemer og årsagen til den stress, man oplever, lyder det fra Mette Rosenquist.