Han brændte bøger, uddrev dæmoner og forbød onani i Guds navn: - Jeg var en dygtig manipulator
- Jeg tror, at uden jeg selv vidste det, så var jeg en dygtig manipulator, lyder det fra den nu tidligere ungdomsleder.
Med trækors i hånden og Gud i hjertet gik Roald Bergmann gennem Rønnes gader i starten af 00’erne og prædikede kristendom.
Som mange andre af de unge på Bornholm var han blevet en del af pinsekirken, men Roald Bergmann tog Gud mere seriøst end de fleste.
Og det blev set.
- Jeg kunne samle folk, og jeg kunne godt skabe noget energi og få gang i gaden, og det var der nogle, som spottede. Så jeg tror, at uden jeg selv vidste det, så var jeg lidt en dygtig manipulator, fortæller han i ‘Go’ morgen Danmark’.
I ti år dedikerede Roald Bergmann sit liv til Pinsekirken på Bornholm. Som karismatisk ungdomsleder tiltrak han hundredvis af unge, og han skabte mirakler og uddrev dæmoner i jagten på Gud, forklarer han.
Men en dag væltede korthuset. I dag ser Roald Bergmann anderledes på tiden i Pinsekirken, og han håber, at andre måske kan lære af hans fejl.
Det er nemlig gået op for ham, at det ikke var Gud, han manglede i sit liv.
Fandt tryghed i kirken
Det lå ikke i kortene, at Roald Bergmann endte som ungdomsleder i Pinsekirken.
Han er født uden for ægteskab af en enlig 15-årig mor, han er ikke døbt, og familien havde et anstrengt forhold til religion og især kristendommen, fortæller han.
I skolen blev han mobbet og følte sig ensom, så da han som 11-årig blev inviteret med en ven i frikirke, fandt han den tryghed, som han manglede både i skolen og i hjemmet.
- Jeg manglede på nogle måder lidt en familie, da jeg voksede op. Min mor var fantastisk, og hun gjorde alt, hvad hun kunne, og der var masser af kærlighed, men jeg voksede også op med skiftende stedfædre af meget varierende kvalitet, lyder det.
I dag kan han se, at det nok ikke var Gud, han søgte – men snarere en far og et fællesskab.
- Det at jagte en faderfigur kan godt få en til at fare lidt vild. Og det gjorde det med mig, siger Roald Bergmann.
Brændte bøger og forbød onani
Kirken blev hurtigt Roald Bergmanns anden familie.
Han blev leder for ungdomsgruppen i kirken i en tid, hvor Pinsekirken bevægede sig i en mere ekstrem retning, og hvor de unge blev opfordret til at følge strikse regler. Sammen med sine venner brændte han ukristne bøger og CD’er og lavede forskellige kristne kontrakter.
- Vi havde lavet sådan en klub, der hed ”Det allerværste er at have en kæreste-klubben”, hvor man ikke måtte holde i hånden og kissemisse og sådan noget, fortæller han.
Men Roald Bergmanns liv tog en drejning, da han pludselig blev forelsket i en pige fra kirken.
- Der begynder vi at flytte sammen og have sex, alt sammen før vi er blevet gift, og det var rimelig kontroversielt. Altså, jeg har prædiket for rigtig mange unge og sagt: ”Det er sådan her, I skal leve jeres liv, og det må I ikke”, lyder det.
Og kærligheden fik konsekvenser for Roald Bergmann, der fik at vide, at han ikke længere var velkommen i kirken.
Det er en boble, man lever i
Da Roald Bergmann blev smidt ud af kirken, var han sur, og han følte sig svigtet.
- Jeg har faktisk brugt enormt mange år på at være enormt vred og bitter på pinsekirken og generelt vred på kristendommen. Jeg har sagt sådan: ”Jeg vil hellere have, at mine børn bliver kriminelle end kristne”, forklarer han.
Pinsekirken på Bornholm skriver på deres hjemmeside, at “der udviklede sig en kultur blandt nogle af teenagerne og i dele af kirken, der gik for langt og udviklede sig på en uhensigtsmæssig måde”.
Kirken erkender ligeledes, at de skulle have grebet ind tidligere og tacklet situationen anderledes.
- At Roald oplevede dette som en voldsom og sårende udstødelse, viser med stor tydelighed, at samtalerne med og omsorgen for Roald i tiden efter, at han stoppede som leder, skulle have været af en helt anden og mere favnende karakter, står der.
I dag ser han dog mere nuanceret på sin tid i Pinsekirken, som han i dag ser tilbage på som en illusion eller en boble.
- Selvom der har været så mange vilde ting, som jeg efterfølgende har set som negativt, så var det også nogle af de bedste år af mit liv. Altså jeg var virkelig lykkelig i det. Jeg var virkelig tryg. Jeg troede fuldt og fast på det, lyder det.
Han er glad for at være ude af kirken, men særligt én ting, som Pinsekirken gav ham, er han taknemmelig for.
- Pinsekirken gav mig jo Miriam, som jeg blev forelsket i dengang, og som jeg stadig er sammen med efter 19 år. Så jeg vil altid være kirken og kristendommen taknemmelig for, at jeg fandt hende gennem det, fortæller han.
Se hele interviewet med Roald Bergmann i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY