Derfor er kvinder så vilde med gaver

16x9

De fleste kvinder elsker at få gaver, og derfor kan det være svært ikke at blive skuffet, hvis gaven ikke var, hvad vi forventede Pakkekalender, ad

De fleste kvinder elsker at få gaver, og derfor kan det være svært ikke at blive skuffet, hvis gaven ikke var, hvad vi forventede

Pakkekalender, adventsgaver, mandelgaver og julegaver. Vi har taget hul på december, gavemåneden over alle gavemåneder. Er du, som kvinder er flest, er du rigtig i dit es. Og det er der en grund til, siger kultursociolog Emilia van Hauen til FEMINA i denne uge.

- Kvinden defineres ofte som det sociale køn, og der er en historisk og kulturel forventning om, at vi tager os af andre. Vi er familiens omsorgsbærer, der sørger for, at de personer, vi er i relation med, føler sig elskede og værdsatte. Gavekøb er et symbol på den kærlighed og omsorg, vi kvinder viser vores relationer.

Derfor betyder gaver, både dem, vi giver, og dem, vi modtager, mange gange mere for kvinder end for mænd, forklarer Emilia van Hauen.

Læs også: Se, hvordan du redder julemaden, hvis det ER gået galt, på femina.dk

Hun peger også på et andet historisk og kulturelt forhold, der spiller ind, når det handler om kvinders forhold til gaver.

- I gamle dage var kvinden afhængig af mandens penge og den sociale status, hans position og pengene kunne give. Gaver var en social forsikring for hende og et signal til omverdenen: ”Se, hvor vigtig jeg er.” Gaver var også en økonomisk forsikring for kvinden i tilfælde af skilsmisse eller mandens død, siger hun.

Læs også: Sangerinden Saseline holder ikke traditionel dansk jul. Læs, hvordan hun holder jul, på femina.dk

Kvinders stærke gaveengagement betyder også, at vi let kan blive skuffede, hvis ikke gaven fra vores partner er den helt rigtige. Det handler ikke om, at vi er nogle utaknemmelige skarn, men om, at vi ubevidst sætter lighedstegn mellem gaven og giverens følelser for os.

Derfor skuffer en ”forkert” gave fra vores partner, nære familie eller bedste veninde mere end gaver fra bekendte. Og derfor trodser vi gerne selv snedriver og lange kassekøer for at finde den helt rigtige julegave til manden i vores liv – og derfor leder vi gerne efter et unika til vores veninde, selvom vi er ved at dø af julestress.

- Kvinder bruger ofte gaver som målestok for, hvor elskede vi er. Det er selvfølgeligt lige så vigtigt for mænd at føle sig elsket, men firkantet sagt vil mænd hellere have sex. Forstået på den måde, at de også gerne vil føle sig elskede og begærede, og det gør de, når vi vil have sex med dem. Det er vigtigere end at få en gave, vi har købt som bevis for vores kærlighed. For sådan ser mænd det sjældent, siger Emilia van Hauen til FEMINA.

Læs også: Lav dine egne kreative til- og fra-kort. Følg guiden på femina.dk

Sådan undgår du at blive skuffet

  • Sæt ikke lighedstegn mellem gaven fra din mand og hans følelser for dig
  • Sæt ikke lighedstegn mellem din mands indsats for at købe gaven og hans følelser for dig
  • Vil du vide, hvor højt din mand elsker dig, så spørg ham
  • Vil du have din mands kærlighed til dig bevist gennem en gave, så giv ham anvisninger på, hvordan den skal se ud, og hvor han kan købe den

Artiklen blev oprindeligt publiceret på Femina.dk