Sådan holder du dit vægttab

Januar er højsæson for slankekurer. ALLE skal tabe sig efter julens udskejelser og helst så hurtigt som muligt. Men hvad skal man vælge og hvordan sørger man for at slankekuren ikke ender som 95 % af slankekurer: nemlig at man tager det hele på igen.
"Det er ingen kunst at få folk til at tabe sig! Det vanskelige er at holde vægttabet og DERFOR gælder det om at lave nogle sunde ændringer der holder længere end de uger en kur typisk varer. Så i stedet for diverse "slank-i-en-fart" løsninger, så anbefaler jeg at man tænker mere langsigtet og får indført holdbare sunde vaner, som passer til dit liv", fortæller Go'morgen Danmarks ernærings-ekspert Christian Bitz og fortsætter:
"Tålmodighed belønner sig. Og i stedet for at fokusere på alt det du ikke må, så glæd dig over alt det du gerne må. Broccoli kan f.eks. smage fantastisk hvis man lærer at tilberede det korrekt - brug din energi på at (lære at) lave sund mad der smager fantastisk".
Christian Bitz giver her sine tre bedste råd, til hvordan du kan holde dit vægttab.
1) Vær tålmodig og indfør langsigtet vaner du kan og VIL holde.
2) Fuldkorn, Frugt/grøntsager og fisk smager fantastisk hvis det tilberedes korrekt.
3) Bevæg dig - fordi det giver overskud og livsglæde
(... OG hold igen med oplagte kaloriebomber som slik, kager og sodavand).