Seks gode råd før du køber sexlegetøj

Går du som katten om den varme grød - uden at være helt sikker på, om du tør købe dit første styk sexlegetøj og hvilken model, du skal vælge?
Mere end halvdelen af alle danskere mellem 20 og 45 år har mindst ét sexlegetøj derhjemme - men hvis du er én af dem, der stadig mangler, så læs med her, hvor sexolog Rikke Thuesen giver dig seks gode råd, som er værd at kende, før du køber sexlegetøj.
. Massagestav eller vibrator?
1Det er jo altid sjovt at have en blandet legetøjskasse, så der er til forskellige lejligheder. Faktisk er den traditionelle dildo egentligt mest lavet for mænd til at bruge på kvinder, for selve ind-ud-bevægelsen er der ikke mange kvinder, der får orgasme af. Kvinder er mest følsomme i skedeåbningen, hvor der sidder mange tusinde nerveender, og så på klitoris, og en vibrator, der stimulerer de områder, giver hende ofte størst nydelse.
2.Køb hellere for småt end for stort - det kan virke skræmmende for din partner, hvis du kommer hjem med en vibrerende kæmpe og - det er heller ikke sjovt for dig.
3. Hold dig til det enkle
Undgå alt for meget blink og snurren rundt i første omgang. Start med noget der er lækkert og let anvendeligt og ikke larmer for meget, så du undgår at bruge energi på støj og teknik. Prøv lidt forskelligt og find ud af hvad der virker for dig.
Dyrt eller billigt?
4. Du skal ikke købe for billigt - for så kan det være lavet af det dårlige gummi, som lufter og ikke er sundt for huden. Det er værd at investere lidt i legetøjet, men du behøver ikke at bruge en månedsløn for at få noget godt.
5. Undgå gummilugten
Det er vigtigt, at du går uden om de produkter, der indeholder meget gummi og som lugter stærkt af gummi - de er ikke gode. Du kan altid bede ekspedienten om at åbne en pakke og så ganske enkelt lugte til den.
6. Shop sammen med din partner - gerne på nettet, hvis I ikke har lyst til at gå i en butik. Brug det som en lejlighed til at finde ud af, hvad I drømmer om og tænder på - og glæd jer til I skal tage det i brug.
Når sexlegetøjet er i hus, er der et enkelt råd mere, I skal huske:
7.Lad een nyde af gangen - det kan være ret svært at koncentrere sig om at give og modtage på samme tid.