Sundhed

14 gode råd der får appelsinhuden væk

1:

Drik 1/3 af din kropsvægt i deciliter vand. Dvs. vejer du 60 kilo er det 20 dl. Dagligt = 2 liter. osv. + 2,5 dl. pr. 15. minutter du træner. Dvs. løber du i 30 min. skal du efterfølgende drikke ½ liter ekstra.

2: Skab god fordøjelse. Undgå at drikke store mængder vand sammen med din mad. Drik helst vandet ½ time inden du spiser. Det fremmer fordøjelsen. Fordøjelsen skal fungere optimalt for at du optager din næring optimalt, men også for at maven ikke er oppustet.

3: Tyg din mad så den er flydende i munden, inden du synker den. Det fremmer fordøjelsen.

4: Læg kniv og gaffel fra dig mellem bidderne. På den måde giver du dig selv tid til at tygge maden ordentligt og du undgår at sluge maden, hvilket både giver en dårligere fordøjelse af maden, men også gør, at du skal spise mere for at føle dig mæt.

5: Spis så rå mad som muligt først i måltidet (for eksempel rå grøntsager, frugt, osv.). Det fremmer fordøjelsen idet jo mere rå maden er, jo mere intakte er enzymerne, vitaminer og mineraler.

6: Undgå alt brød med hvedemel. Hvedemel er en kendt ballademager, når det kommer til fordøjelsen. Mange mennesker har fordøjelsesproblemer, væskeophobninger, ledsmerter og stor træthed i hele kroppen pga. intolerance overfor gluten. Det er min erfaring at stort set alle, der udelader hvedemel i kosten opnår forbedret energi og en bedre fordøjelse. Den gængse kost i dag er spækket med hvedemel. Du behøver ikke at undgå ALT hvedemel, men der hvor der indgår mel i større mængder, dvs. brød, pizza, færdigretter, vingummi, lakrids etc.

7: Undgå sukker i "ren form" - det vil sige som slik, sodavand, saftevand, juice (den billige juice er dårlig, friskpresset er fint) og frugt på dåse.

8: Spis ris og kartofler i små mængder - de er meget kalorieholdige og når man ikke træner meget, kan man spare en masse kalorier ved at fravælge ris og kartofler i større mængder. Man har ikke brug for de mange kulhydrater, hvis man ikke bevæger sig voldsomt meget. Spis kun grove ris eller naturris.

9: Spis så mange af grøntsagerne, så rå som muligt. Jo mindre forarbejdet fødevarerne er, jo mere intakte er alle næringsstoffer i maden. Jo bedre næringsstoffer, jo større mæthed giver de.

10: Økologiske fødevarer er at foretrække. Det er kun tilladt at bruge omkring 40 forskellige tilsætningsstoffer i økologisk mad i forhold til konventionelle fødevarer, hvor det er tilladt at bruge op til 400 forskellige slags. Disse aflejres i høj grad i fedtvævet og giver appelsinhud.

11: Drik to kopper grøn te dagligt. Grøn te giver gode antioxidanter som blandt andre huden er vild med.

12: Undgå kunstige sødemidler. Det vil sige undgå sodavand og saftevend. der hedder 'light'. MEGET VIGTIGT!

13: VIGTIGT! Indtag et tilskud af Omega 3- fedtsyrer - gerne i form af en blandingsolie, for eksempel Suntliv olie eller Livets Olie som fås i helsekostforretningen. Det skal helst være flydende, men hvis du ikke kan lide det, så er det ok i kapsler. Mange mennesker er i underskud af omega 3 fedtsyrer i forhold til hvad der er optimalt for at opnå stor sundhed.

14: Sov nok - og godt nok. Søvnen restituerer hele kroppen og dit sind. At du får nok søvn er alfa omega for at få god fordøjelse, slippe sukkertrangen, komme i god form og af med appelsinhuden. Lig i din seng i min. 8 timer dagligt - og gerne mellem kl. 22-06.