Sundhed

Børst din appelsinhud væk før bikinsæsonen

Sammen med to af deltagerne i 'Strandklar med Nymann' viste Birgitte Nymann i Go'morgen Danmark, hvordan du slipper af med appelsinhud.

Go' har sammen med Birgitte Nymann erklæret kamp mod appelsinhuden - og derfor kan du her på go.tv2dk finde masser af gode råd og tips til, hvordan du skal behandle din krop, hvis du vil af med de små buler, der typisk sætter sig på baglårene.

Et af Nymanns mange råd lyder på at børste appelsinhuden væk. Læs her hvordan du gør det og se mere i videoplayeren ovenfor:

Hvorfor børste?

Tørbørstning stimulerer dine hudcellerne til at forny sig. Du børster de gamle hudceller af. Derudover stimuleres blodtilstrømningen. Det er derfor, du bliver rød på huden.

Og så stimuleres lymfesystemet, så det bliver mere effektivt til at transporteres overskydende væske og affaldsstoffer væk.

Alt sammen bidrager til at vedligeholde huden og mindske din appelsinhud eller forebygge, at den kommer eller bliver værre.

Børst din hud dagligt. Brug en børste med naturhår og med et langt skaft, så du kan nå alle områder på kroppen. Børsten skal være tør, når du bruger den og bør aldrig gøres våd. Og del ikke din børste med nogen. Lige som en tandbørste er din egen personlige, så hav din egen personlige kropsbørste.

Sådan gør du:

- børst altid i retning mod hjertet.

- børst fra anklerne og op, fra hænderne og op.

- Børst kroppen ved at starte mellem højre hånds fingre og mod skulderen. Derefter højre fod og op til hoften. Herefter det samme tur på venstre arm og ben. Så på ryggen fra skuldrene til bagdelen. På maven skal du børste i tarmenes retning, dvs. du skal børste i urets retning, hvis uret sidder på maven af dig. Til sidst børster du siderne af kroppen. Husk også at børste under fødderne og inde i håndfladerne

- Børst med rolige strøg. Forsøg dig lidt frem de første gange. Vær skånsom på inderlår, mave og bryst. Børst ikke hals og ansigt.

- Børst dig lige inden du går i bad.

- Efter børstningen skal du smøre dig i en god olie fx den du også bruger invortes: Suntliv olie eller Livets olie.