Sundhed

Strandklar med Nymann: De sunde opskrifter

Her får du nogle af de opskrifter, som Birgitte Nymann anbefaler dig at følge, hvis du vil være klar til stranden, inden sommeren begynder.

FØRSTEHJÆLP MOD SUKKERTRANG - uden sukker

OLIE-SHOT - blodsukkerstabilisator

  • 1 person
  • 2 gange dagligt
  • Tidsforbrug: 1 minut

Olie-shotten lyder måske umiddelbart ikke tiltalende, men når du først har prøvet det, vil du forhåbentlig have en helt anden oplevelse. Olien giver dig god energi og smuk, hud og når du drikker den sammen med juicen, så slipper du for den slimede eftersmag af olien i munden - og i løbet af 5 minutter forsvinder din trang til søde sager!!

INGREDIENSER

Hørfrøolie (Livets Olie eller Sunt Liv Olie) 1 spsk. Aroniajuice /anden juice 2-3 spsk.

SÅDAN GØR DU

Kom olien i et snapseglas og kom juicen oven på. Vær god at drik!

OPBEVARING

Lav kun shottet, når du vil drikke det med det samme. Olien bliver hurtig dårlig, når den er kommet ud af flasken.

TIPS OG VARIATION

Variér med alle typer af juice og find den kombination, der passer dig godt. Hvis du ikke har et snapsglas, så tag alligevel olien på en ske og skyl efter med nogle skefulde juice. Juicen renser munden for olie-fornemmelsen.

HVOR MEGET

Tag et olie-shot, når du har lyst og når du har stor sukkertrang.

GRØN SMOOTHIE MED ÆBLESAFT 1 personTID: 10 minutter

Trænger du til at få noget sødt og sundt eller til et energiboost lige efter træningen, så drik et glas af denne grønne, skønne smoothie.

INGREDIENSER

  • Ananas 3-4 ringe
  • Broccoli 1 håndfuld
  • Æblejuice/friskpresset (eller most) 2 dl.
  • Spinat 1 lille håndfuld
  • Honning 1 spsk

SÅDAN GØR DU

Blend alle ingredienser grundigt. Kom isterninger i, hvis du vil have den koldere.

TIPS OG VARIATION

Brug dadler til at søde med i stedet for honning. Tilsæt 2 dadler til portionen og blend godt.

OPBEVARING

Holder sig fint i køleskab til næste dag. Er dog bedst at drikke med det samme.

LAKRIDSKUGLER

10-15 kugler Tid: 10 minutter

Jeg elsker lakrids og jeg elsker alt det søde. Her er det kombineret. Umiddelbart lyder det måske ikke så velsmagende med dadler og lakrids. Men prøv det!!

  • INGREDIENSER
  • Mandler 125 gram
  • Dadler 75 gram
  • Kokosmel 25 gram
  • Kokosolie 1 spsk
  • Vaniljepulver 1 knivspids
  • Lakridspulver 1-2 spsk.

Kør alle ingredienser minus lakridspulver sammen i en foodprocessor. Rul massen til små kugler som du ruller i lakridspulver og stil dem på køl i min. 1 time.

OPBEVARING De holder sig længe i en lufttætboks i køleskabet

TIPS OG VARIATION Du kan tilsætte lakridspulver til den sammenrørte masse, inden du laver de små kugler. Og du kan forme massen som små stænger og pakke dem i madpapir. Så har du din egen hjemmelavede energibar til at lage.

HVOR MEGET Selvom kuglerne er super-sunde, så indeholder de masser af kalorier, som du jo skal have brændt af igen, så spis maksimalt af disse kugler et par gange om måneden.

CHOKOLADE-KUGLER

10-15 kugler Tid: 10 minutter til at lave kuglerne - og 60 min. i køleskabet.

Chokolade-mund!? Er det dig? Så prøv disse kugler og se om du kan få styret din kakaotrang. Og husk at kakaoen har en lang række sundhedsmæssige virkninger.

  • INGREDIENSER
  • Mandler 125 gram
  • Dadler 75 gram
  • Kokosolie 1 spsk
  • Vaniljepulver 1 knivspids
  • Kakao 1-2 spsk.
  • Kokosmel 25 gram

Kør alle ingredienser minus kakao og kokosmel sammen i en foodprocessor. Tilsæt så 1 spsk. kakao til massen og rør igen. Smag på dejen. Vil du have mere chokoladesmag så tilsæt mere kakao. Rul massen til små kugler som du ruller i kokosmel. Stil dem på køl i min. 1 time.

OPBEVARING De holder sig længe i en lufttætboks i køleskabet

TIPS OG VARIATION Du kan røre kokosmel ind i massen før du laver den til kugler i stedet for at rulle kuglerne i melet. Og du kan også helt udelade kokosmelet. Vil du lave orange-kugler, så kom noget revet økologisk appelsinskal ned i massen - og tilsæt lidt friskpresset appelsinsaft. MUMS! Og du kan forme massen som små stænger og pakke dem i madpapir. Så har du din egen hjemmelavede energibar.

HVOR MEGET Selvom kuglerne er super-sunde, så indeholder de masser af kalorier, som du jo skal have brændt af igen, så spis maksimalt af disse kugler et par gange om måneden.

MARCIPANKUGLER

10-15 kugler Tid: 10 minutter til at lave kuglerne - og 60 min. i køleskabet.

Ja, jeg syntes disse kugler smager som en god marcipan. God som energisnack før eller efter træning eller når du har lyst til noget sødt.

  • INGREDIENSER
  • Mandler 125 gram
  • Dadler 75 gram
  • Kokosolie 1 spsk
  • Vaniljepulver 1 knivspids
  • Kokosmel 25 gram
  • Vaniljepulver 1 knivspids

Kør alle ingredienser i en foodprocessor. Rul massen til små kugler. Stil dem på køl i min. 1 time og så er de klar til servering.

OPBEVARING De holder sig længe i en lufttætboks i køleskabet.

TIPS OG VARIATION Tilsæt citronsaft af en citron og reven citronskal af 1 økologisk citron. Smager som citronmåner - og denne form er bare langt sundere. Du kan også tilsætte et brev grøn te pulver og få endnu flere antioxidanter. Mums. Og du kan forme massen som små stænger og pakke dem i madpapir. Så har du din egen hjemmelavede energibar.

HVOR MEGET Selvom kuglerne er super-sunde, så indeholder de masser af kalorier, som du jo skal have brændt af igen, så spis maksimalt af disse kugler et par gange om måneden.

CHOKOLADEKAGE uden dit og dat (uden sukker)

8-12 personer

Spis når der er lejlighed til det Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det.... Kagen er uden mælk, sukker og gluten. Og så smager den himmelsk og af ren sundhed. Opskriften er inspireret af chokoladekageopskrift i bogen Spis Dig Yngre af Thorbjörg Halfsteinsdottir.

Tid: 30 min til at røre kagen sammen og 45 minutter i ovnen

INGREDIENSER

  • Tørrede dadler uden sten 250 gram
  • Vand 2 deciliter
  • Vaniljepulver ½ tsk
  • Kokosolie 3 spsk
  • Hydrerede hasselnødder 150 gram
  • Fuldkornsrismel 150 gram
  • Kanel 2 tsk
  • Ren kakao 5 spsk (eller mindre hvis du vil have mindre kraftig chokoladesmag)
  • Rismælk 4 deciliter
  • Bagepulver 2 tsk
  • Æg 2 hele + 2 æggehvider

Sæt ovnen på 180 grader. Bring vandet i kog og tilsæt dadlerne og lad dem simre sammen med vaniljepulveret i 15 minutter.

Hak nødderne groft og kom dem i foodprocessoren sammen med dadlerne. Tilsæt kokosolie og rør grundigt. Så tilsættes æggene og der røres godt igen. Tilsæt så krydderier, bagpulver og mel - rør grundigt. Og til sidst tilsættes rismælken.

Pisk æggehviderne stive og vend resten af dejen i den. Smør en passende størrelse kageform og bag kagen i 45 minutter ved 180 grader.

OPBEVARING

Kagen holder sig frisk i op til 2 dage i køleskab. Pak kagen i en lufttæt boks eller en plasticpose.

TIPS OG VARIATIONER

Du kan bruge mandler eller cashewnødder i stedet for hasselnødder og du kan tilsætte mere eller mindre kakao. Servér med frisk frugt og flødeskum og du har en lækker sukkerfri dessert.

HVOR MEGET

Kagen er kalorieholdig, selvom den er super-sund, så hold dig til at bage den til festlige anledninger eller når trangen til kage har fået overtaget. Den er sund, trods den syndige smag.