Sundhed

10 tips til at undgå praleri mellem mødre

Mødre praler om deres børns bedrifter, viser en britisk undersøgelse. Men ofte dækker pralerierne over mødrenes usikkerhed. GO's faste familievejleder Lola Jensen giver i sin nye bog "Den store far, mor og børn - håndbog i godt familieliv" tips til, hvordan mødre undgår at lade rive sig med af og slipper for pralerierne.

Livet er ifølge familievejleder Lola Jensen blevet et projekt, hvor alt skal være perfekt lige fra barnsben. Designerbarnevogn, børneværelser indrettet med særlige temaer, kammerater højest i hierarkiet, gode karakterer, og presset fortsætter gennem ungdom og voksenliv.

Nu forventer man en flot krop, lækkert tøj, en god uddannelse og et godt job, en lækker kæreste, samtalekøkken, et aktivt fritidsliv og venindesammenkomster på cafeen. Når man så har alt det, mangler kun barnet til at fuldende "projektet".

Lola Jensen oplever, at flere mødre føler sig frustrerede og ikke tror på, at de er gode nok som forældre. En mødregruppe kan være stedet, hvor man får støtte fra andre mødre i alle de svære situationer man kan komme i som nybagt mor. Men det kan også være stedet, hvor følelsen af fiasko opstår.

- Lidt pral er helt i orden. Der skal være plads til, at man er stolt og glad for sit barn, uden at man bliver dunket i hovedet med janteloven ved den mindste glade kommentar.

Men faren for overdrivelse og pral af babyens og moderens egne bedrifter er til at få øje på for Lola Jensen.

- Der er forbløffende mange kvinder, der føler, at de ikke slår til. Og ofte er de største "pralere" også usikre på deres evner. Praleriet er kun en tom skal, som de holder op foran sig. De gør det for ikke at falde igennem i forhold til de andre som sidder i nøjagtig samme situation, men måske bare vælger at tie, fordi deres observationer af deres barn ikke egner sig til højtlæsning i mødregruppen. Det er sådan, der bliver skabt en flok frustrerede mødre, der ikke tror på deres egen forælderrolle, siger Lola Jensen.

Lola Jensens 10 gode råd mod praleriet i mødregruppen:

1. Glæd dig på "pralerens" vegne: "Hvor er det dejligt for dig/dit barn, det er flot, at ..."

2. Forsøg samtidig at undgå at lade dig rive med med en følelse af "øv, det kan mit barn ikke endnu".

3. Tænk i stedet på, hvad dit barn ellers kan og tænk på, at de andre ting kommer på et tidspunkt. Men hold det for dig selv. Du er så sikker på din egen og dit barns styrke, at du ikke behøver at sige det højt.

4. Hold dig fra læsestof a la "det bør dit barn kunne i hver alder".

5. Pral lidt for dig selv hver morgen foran spejlet: "Jeg er en super mor for mit barn, fordi jeg gør det bedste, jeg kan".

6. Tænk også "hvis jeg ikke gjorde det så godt i dag, så kan jeg prøve at gøre det bedre i morgen".

7. Tænk tanker som "mit barn på 13 måneder kan måske ikke gå endnu, men han kan så meget andet".

8. Omformuler i dit hoved "hvor er det godt, at min ikke kan gå endnu. Hvor er det godt, at han ikke får så mange blå mærker. Hvor er det godt, at han venter med at gå, til han har styrket sin faldteknik. Hvor er det godt for ham, at han får lov til at kravle lidt længere. Hvor er det godt, at jeg ikke selv behøver at hævde mig på den måde. Hvor er det godt, at jeg kan tillade mig lidt rod i huset - hellere lidt nullermænd i krogene sammen med nullerunger. Hvor er jeg stolt af, at man kan se på min krop, at den just har været igennem noget at det, der giver livet stor mening".

9. Ender børnehavens tøjdyr og medfølgende dagbog hjemme hos din familie i weekenden, så vedkend dig en begrænsning: "Teddy tog en fridag hos os og slappede helt af sammen med den øvrige familie", i stedet for at forsøge at nå at bage økologiske speltboller, gå i skoven og holde middagsselskab på en og samme dag.

10. Tænk, at dagen i morgen er mere interessant end dagen i går. Så lad ikke gårsdagens frustrationer lagre sig i kroppen.