Kendte danskere: Det lytter jeg til, når jeg løber

Musik er godt for motivationen, når løbeturen skal overståes, og den kan få dig til at løbe længere og bedre. Læs med her, hvor tre kendte danskere fortæller, hvad de lytter til.
Cecilie Beck: nyhedsvært på TV 2
Løber hver anden dag og mellem 5 og 12 km hver gang.
Når Cecilie Beck løber ude i naturen lytter hun til:
Master of Puppets med Metallica
Det går stærkt med MFS
Bøn fra helvete med Kaizers Orchestra
Hvis hun løber på løbebåndet ser hun derimod podcasts som for eksempel Presselogen fra TV 2 News, mad- og satireprogrammer eller Live fra Bremen.
"Det giver mig mere energi at høre musik, når jeg løber, og så er det også nemmere at holde tempo, hvis man tvinger sig selv til at følge beatet."
Henriette Zobel: designer
Henriette Zobel løber 3-4 gange om ugen og mellem tre og 12 kilometer. Hun løb Copenhagen Marathon i 2009, og vil gerne træne sig op til at løbe det igen i 2011.
Det lytter Henriette Zobel til, når hun løber:
Safri Duo
Kato
Alt med trommer og et godt beat
Løbemakkeren
"Der skal være en god rytme i musikken. Det holder mig i gang. Men jeg kan også lide at snakke med min løbemakker (Frisøren Dennis Knudsen, red.) undervejs, så løbeturen også har et socialt aspekt og vi hygger os."
Anne Vang: Børne- og Ungedomsborgmester i København
Anne Vang træner i øjeblikket til maraton i Barcelona til marts. Hun løber mellem 5 og 20 kilometer cirka hver anden dag.
Anne Vangs tre musikfavoritter på ipod'en:
Unless it's Kicks med Okkervil River
Starlight med Muse
Alt med Arcade Fire
"Jeg løber næsten altid om morgenen, og så er det rart at høre musik i øret til at vågne og holde et godt tempo. Musikken gør mig glad i låget, og jeg er sikker på, at det får mig til at løbe hurtigere, fordi jeg prøver at holde takten."
Kira Eggers: fotograp og chefredaktør på website om teknologi til kvinder
Kira Eggers løber tre til fem kilometer tre gange om ugen. Hun løber både udenfor og på løbebåndet i et træningscenter for også at ændre lidt på rutinerne. Om vinteren når vejret bliver dårligt foregår det mest indendørs.
Det lytter Kira Eggers til på løbeturen:
Alt med Rihanna
Alt med Kings of Leon
Alt med Lil Wayne
"Jeg synes det er sjovt at løbe, og de tre kunstnere bliver jeg aldrig træt af. Jeg koncentrerer mig bedre om at løbe, hvis jeg hører musik til fremfor stilhed. Det er distraherende for mig."
Jakob Axel Nielsen: folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti, tidligere sundhedsminister.
Jakob Axel Nielsen løber meget og gennemførte i år Copenhagen Marathon.
Det lytter Jakob Axel Nielsen til:
Naturens lyde.
"Jeg løber rigtig meget, men aldrig med musik. Det er naturen, jeg lytter til."