Løb gør dig lykkeligere i mørket

Gør det mørke efterårsvejr dig nedtrykt? Så løb en tur i stedet for at gå i fitnesscentret.

Der er både fysiske og mentale fordele ved at træne udendørs om efteråret og vinteren. Hvis du sørger for at være ude, når der stadig er en smule lys tilbage, holder du nemlig vinterdepressionen på afstand, samtidig med du får motion.

"Løb på alle tider af året stimulerer udskillelsen af endorfiner og i koldt vejr kan det have endnu flere fordele," siger Kevin Plancer, der er læge og leder af Plancher Orthopaedics and Sports Medicine i New York til Healthday.com.

Endorfinerne er kroppens eget lykke-hormon, og hjælper også mod lidelser som vinterdepression, en form for depression, der opstår, når dagslyset forsvinder i løbet af efteråret og er kendetegnet ved manglende energi og tristhed.

Ifølge netdoktor.dk lider omkring fem procent af danskerne af vinterdepression.

Selvom du ikke lider af en vinterdepression, kan du med fordel stadig løbe udendørs. For de endofiner, der bliver udløst i kroppen ved fysisk krævende motion, kan give dig en følelse af eufori eller 'runner's high'