Sundhed

Kend din flirtetype og scor bedre

En legende eller mere fysisk form for flirteri indbyder til kortere og mindre seriøse forhold, mens høflig og oprigtige følelser giver et længerevarende forhold. Måde du flirter på bestemmer, hvilken type forhold du er på vej ind i, viser ny forskning.

Er du den fysiske flirter, der ikke lægger skjul på, hvis du er seksuelt tiltrukket af et andet menneske? Eller er du den høflige flirter, der lægger vægt på gode manerer og traditionelle 'regler' for kurmageri, hvor manden tager det første skridt?

Kommunikationsforskere ved Kansas University i USA har identificeret fem forskellige flirtetyper, og vi har alle til en vis grad alle typer i os. Men en af typerne dominerer mere end de andre. Mere end 5.000 personer blev interviewet om deres flirtemetoder og måden de kommunikerer deres romantiske interesse på.

Fysisk flirt handler om at udtrykke seksuel interesse i en potentiel partner. Personer, der scorer højt ved denne form for flirt, udvikler ofte sine forhold hurtigt, har meget seksuel kemi og en større emotionel forbindelse med partnere.

Traditionelle flirtere har den opfattelse, at skal tage det første skridt og at kvinder ikke skal jagte mænd. Kvinder, der har den traditionelle tilgang, er ofte mere passive, når de flirter og de kvinder i undersøgelsen, der var den traditionelle type, fortalte om, at de havde svært ved at fange mænds interesse. Kvinderne blev heller ikke så let smigret, når mænd forsøgte at flirte med dem. Traditionelle mænd er langsommere ude af starthullerne, og kender gerne den potentielle partner i lang tid før, han gør sine tilnærmelser. Både traditionelle mænd og kvinder er ofte mere indadvendte og foretrækker et mindre og mere intimt datingsted.

De gode manerer og ikke-seksuel kommunikation er i fokus i denhøflige form for flirting. Høflige flirtere er mindre tilbøjelige til ikke at gøre tilnærmelser og falder heller ikke for flirt og smiger, men alligevel har de meningsfulde forhold.

Oprigtig flirteri er baseret på følelsesmæssige forbindelser og ægte interesse. Forhold med oprigtige flirtere har stærke følelser og seksuel kemi og er ofte meningsfulde.

Personer, der har enlegende form for flirter tit kun interesseret i kortere forhold. For dem er flirten en sjov leg, der giver et boost til selvværdet.

Find din stil og få mere succes

Jeffrey Hall, der er adjunkt i kommunikation ved Kansas-universitetet mener, at hvis man ikke er glad for den type personer, man tiltrækker, kan man se på, hvordan man egentlig selv flirter og så ændre på sine teknikker.

"Flirting afspejler personlighed, så du skal ikke ændre din stil fuldstændig. Men lidt modifikationer kan hjælpe dig til at finde den rigtige partner til et forhold," siger Jeffrey Hall, adjunkt i kommunikationsstudier ved Kansas University.

"Forhåbentlig kan bevidstheden om flirteteknik hjælpe til at du undgår fejltagelser og får success med kurmageriet."

Undersøgelsen er netop offentliggjort i tidsskriftet Communication Quarterly.

Ved at følge linket i boksen til højre kan du selv svare på de spørgsmål, som forskerne brugte, og se, hvilken flirtetype du er.