Sundhed

Joan Ørting: Sådan giver du et godt blowjob

Ved du, hvordan du giver et godt blowjob? Sexolog Joan Ørting giver her sine bedste tips. Måske kan du blive endnu bedre.

Når vi snakker om 'blowjob' dækker det egentlig over alle former for oralsex. Men der er forskel på blowjob og oralsex, understreger sexolog Joan Ørting.

"Målet med et blowjob er, at han kommer. Du starter ved A og slutter ved B, når han kommer efter et stykke tid. Og når det er sket, er det slut. Så hvis kvinden giver manden et blowjob, skal hun ikke bagefter sidde og tænke "hvad så med mig?", for det er ikke målet med et blowjob," siger Joan Ørting.

Så skal hun i stedet give ham oralsex, hvor måletkan være, at han skal komme, men i lige så høj grad at det skal lægge op til et egentligt samleje.

Gør det ikke, hvis du ikke kan lide det

Det gode blowjob kan ifølge Joan Ørting være en gave, som kvinden giver manden. Men hvis du virkelig ikke bryder dig om det, skal du ikke gøre det, selvom han plager om det.

"Det skal være sjovt for dig, og ikke bare noget, der skal overstås hurtigt. Så hvis du virkelig ikke har lyst til det, skal du sige det til ham," siger Joan Ørting.

Men hvis du tænker, at "nå ja, der går da ikke noget af mig at give ham det blowjob eller klæde mig ud", så er der ikke noget i vejen for, at du giver ham den gave, mener Joan Ørting.

Slå til med oralsex

Joan Ørting oplever, at mange kvinder er bange for, at han ikke kommer, når de giver ham et blowjob. Derfor giver de i stedet kun oralsex, for så behøver de ikke være bange for, at de ikke er gode nok og ikke slår til som elsker.

"Hvis de unge piger kun lærer at give et blowjob, bliver de aldrig rigtig gode og have det sjovt med det. Så bliver det bare rutine. Eller det kan blive en ubehagelig oplevelse, fordi fyren holder pigens hoved fast ved håret som i en anden pornofilm. Prøv i stedet oralsex, for her kan du rigtig mærke, hvad der er godt for både fyren og dig selv."

Tips til det gode blowjob:

Reglerne er simple, når det kommer til et blowjob. Det vigtigste er, at holde rytmen.

  • Skift ikke tempo hele tiden. Det må gerne gå langsomt eller hurtigt.
  • Hold rytmen. Op og ned, op og ned, hele tiden. Det er ikke her, du pludselig skal holde pause, fordi du skal hvile kæberne.
  • Rør også ved hans testikler undervejs.
  • Det er dårlig stil fra mandens side, hvis han bare får udløsning i kvindens mund, for det er ikke alle, der bryder sig om det. Han skal være en gentleman og spørge, om han må eller sige til, inden det sker, så hun er forberedt.
  • Og så må han gerne sige til hende, hvis der er noget, han godt kunne tænke sig, at hun gør anderledes, i stedet for bare at være tavs, hvis det ikke er dejligt. Ofte siger han nemlig ikke noget af frygt for, at hun vil opfatte det som kritik og ikke have lyst til at gøre det igen. Men hvis han siger til hende, hvad han kan lide og hvad han ikke kan lide, har hun jo mulighed for at lære og blive endnu bedre til begges fornøjelse.
  • Kig hinanden i øjnene undervejs.

Tips til oralsex:

Her kan du være mere kreativ og improvisere undervejs.

  • Slik, pust, kys, blæs, klem om ham...
  • Gør det ved ham, som du gerne vil have, at han gør ved dig.
  • Kig ham dybt i øjnene. Send ham dit frækkeste blik eller mest uskyldige øjne. Det elsker mænd.

I videoklippet øverst kan du se, hvad Joan Ørting og hendes mand Carsten Islington mener, er et godt blowjob.