Sundhed

Sådan får du fastere bryster

Få tips til, hvad du kan gøre, hvis du gerne vil have større og fyldigere bryster - uden kirurgi.

Fra flad som et strygebræt til fyldige former. Du kan godt få større bryster, også selvom skønhedsoperationer eller mirakelcremer ikke er noget for dig.

Ifølge I FORM's træningsekspert Michelle Kristensen, der har en bachelor i idræt fra Aarhus Universitet, kan man godt forme sine bryster lidt ved hjælp af træning. For brystet består hovedsageligt af fedtvæv og muskler, så derfor kan man godt træne sig til flere former.

"Tung styrketræning stimulerer brystmusklerne til at voksne. For eksempel er bænkpres og armstrækninger effektive øvelser," siger Michelle Kristensen.

Hun anbefaler, at du laver 3 x 10-12 gentagelser af hver øvelse. Husk også at styrke rygmusklerne, så du holder din holdning rank og flot.

Fedttab gør brysterne mindre

Hvis du skruer op for konditionstræningen og ned for dit kalorieindtag på samme tid, taber du fedt på kroppe, og det formindsker brysterne, fordi du også mister fedt på brystet. Det er også derfor, at kvindelige bodybuildere på en streng kost- og træningsdiæt ofte får mindsket deres bh-størrelse med to til tre størrelser, fordi deres muskler er store og fedtprocenten lav.

For stadig at bevare fedt i brysterne kan du ifølge træningsekspert Michelle Kristensen spise flere sunde fedtstoffer, der giver dig den ønskede effekt uden at skade din krop.

Husk også, at din alder, gener, hormonbalance samt kost- og træningsvaner afgør udseendet af dine bryster.