Sundhed

Den her skal du træne, hvis du vil have flad mave

Hvis topmaven ikke forsvinder selvom du laver dine mavebøjninger, kan det være fordi, musklen ved din hofte er for kort.

En flad mave kræver, at du træner dine mavemuskler regelmæssigt. Det ved du. Men du ved sikkert også, at det ikke er altid, det virker.

Det kan skyldes, at din vej til en flot, flad mave kan sidde et helt andet sted, nemlig 12 cm syd for maven - ved din hofte.

Synderen: Den dybe hoftebøjer

Ved hoften gemmer der sig en for de fleste ganske ukendt muskel. På latin hedder den psoas major, men til hverdag kalder vi den bare den dybe hoftebøjer.

Musklen fungerer som et gummibånd, der forlænges og forkortes, i takt med at du går, så du frit kan bevæge dig fremad. Samtidig sørger den for at holde bækken, lænd og ryg på plads, når du går og står.

Ingen effekt af mavebøjninger

Men den har også en skjult funktion, som de færreste er klar over. Hvis psoas major-musklen bliver for stram, trækker den i bækkenet og vipper det fremad, så bugvæggen falder frem og bliver mere synlig.

Derfor kan selv hundredvis af mavebøjninger hver eneste dag intet stille op i kampen for at få en flad mave, hvis den dybe hoftebøjer er for kort.

Er min muskel for stram?

Det kan være svært selv at mærke, om din psoas major-muskel er strammere, end den bør være. Et hurtigt kig i spejlet kan dog give dig et hint. Svajer du meget i lænden, kan det være et tegn på en forkortet psoas major, fordi musklen trækker lænden bagud.

Hvis hoftebøjeren er for stram, kan den også påvirke din krop på andre måder end at modvirke den flade måde.

1. Den kan give dig smerter i lænd og ryg.

2. Du kan blive dig øm og immobil i hoften og har evt. en svag bækkenbund.

3. Du slider ekstra meget på diskene i lænden.

4. Dine balder er slappe, blandt andet fordi en stram hoftebøjer ikke tillader dem at blive trænet korrekt.

5. Du kan få kraftige smerter under menstration.

6. Du kan have problemer med organerne, som ikke fungerer optimalt.

7. Du har uforklarlige smerter i underlivet, som "bare er der".

8.Du kan have sværere ved at føde.

9. Du kan have smerter under samleje.

10. Tarmene arbejder ikke optimalt, så du får dårlig fordøjelse.

På I FORM's hjemmeside kan du teste dig selv og finde ud af, om din hoftebøjer er for kort. Her kan du også se fire øvelser, der hjælper mod en stram hoftebøjer.