Guide: Bliv glad under graviditeten

Den søde ventetid er langt fra lige lykkelig for alle. I løbet af tre år er antallet af gravide, som får antidepressiv medicin, således steget med 40 procent. Det viser en opgørelse fra Lægemiddelstyrelsen. Men hvorfor rammer depression så mange i ellers lykkelige omstændigheder? Og hvordan kan det forhindres?

Forbruget af antidepressiv medicin er steget betydeligt de senere år - også blandt gravide. Medicinsk behandling af depression skal altid nøje overvejes og opvejes i fordele og ulemper, og det gør sig ikke mindst gældende for gravide, idet medicinen kan medføre alvorlige bivirkninger hos fostret og nyfødte.

Det grundlæggende budskab ved brugen af antidepressive præparater hos gravide er, at de kun bør anvendes, hvis fordelene for den gravide opvejer de potentielle bivirkninger. Sådan lyder det fra Sundhedsstyrelsen, der endvidere mener, at muligheden for psykoterapeutisk behandling altid bør overvejes ved behandling af depression hos gravide.

Mens psykoterapeutisk og/eller medicinsk behandling af gravide med fx en svær depression kan være nødvendigt - og skal ske i samråd med en speciallæge i psykiatri - anerkender familievejleder Lola Jensen, at mange gravide måske kan være på vej ind i en depression. Ifølge hende kan depressionen dog i mange tilfælde bremses i opløbet.

Hvorfor er der en stigning i antallet af kvinder, der udvikler en depression under graviditeten? Og hvordan kan udviklingen bremses i opløbet? Det giver Lola Jensen sine bud på nedenfor

For store forventninger

Ifølge Lola Jensen spiller primært tre faktorer ind i udviklingen af depression blandt gravide. For det første er mange kvinder lidt oppe i alderen, når de bliver gravide. For det andet lærer man i dag sit barn meget tidligt at kende via scanninger. Og for det tredje bliver man overrumplet af følelser om, hvorvidt man kan slå til.

"Det at man kommer op i en vis alder, før man får børn, betyder for mange, at de allerede har etableret sig et perfekt liv - og nu vil de så have et perfekt barn oveni. Forventningerne om det perfekte er netop det, der slår mange ud, inden barnet overhovedet er kommet", vurderer Lola og tilføjer, at den store viden, der tilbydes vordende mødre i dag også kan være med til at skabe stress og depression:

"Man bliver inspireret af nettet og alt muligt andet, så det næsten er for meget - en ventende mor kan de latinske ord på lige fod med jordemoderen. Da jeg var gravid, vidste jeg da ikke, at det hed ligamentsmerter. Det anede jeg ikke. Vi havde én bog at slå op i - det var, hvad der var" siger Lola og fortsætter:

"I dag lærer man også barnet ret tidligt at kende via scanninger, og man får den sidste scanning i 20. uge. Så først der ved man, at alt er i orden og kan læne dig tilbage og nyde det. Indtil da kan man tænke meget over, hvad der kunne være galt. Man ved, hvor meget undersøgelserne kan vise. Det tænkte man ikke over før i tiden, hvis der bare var ti fingre og ti tæer og ikke noget hareskår, så var man glad".

Flyt fokus fra hjernen til hjertet

Ved at flytte fokus og nedtone forventningerne kan det for nogle gravide lade sig gøre at tage de ubehagelige tanker og nedtryktheden i opløbet, inden man udvikler en depression. Det, mener i hvert fald Lola, er en mulig fremgangsmåde:

"Hvis man finder ud af det i begyndelsen, så skal man forsøge at flytte fokus fra hjernen til hjertet. Man skal bestemme, at 'selvfølgelig har jeg tillid til, at min krop kan præstere det her. Og hvis ikke, så giver livet mig andre muligheder - jeg skal i hvert fald nok finde ud af det'", lyder det fra Lola.

"Jeg plejer at sige, at man hellere skal være 70 procent okay som forældre, end hele tiden at stræbe efter de sidste 30 procent. For det er ikke realistisk at være 100 procent - så er der noget af det, der ikke bliver til noget. Eller det hele går galt. Man skal ikke være så hård ved sig selv, det går jo alligevel", påpeger Lola.

Inddrag din omverden

Hvis du føler dig nedtryk under graviditeten er det vigtigt at tale med nogen om det. Nogle kan nøjes med at tale med ligesindede, mens andre skal tale med en psykolog. Det vigtigste er dog, at man taler med nogen, fastslår Lola og understreger, at dem, der svarer skal give et brugbart svar og ikke bare slå det hen.

"Mange slår det hen og siger, at for 100 år siden fik man 18 børn uden at brokke sig, så det handler bare om at tage sig sammen og ikke opføre sig som om graviditet er en sygdom. Men sådan et svar hjælper ikke, det får en til at føle sig alene, og får en til at føle, at det er forbudt at føle, som man gør. Hvis man løber ind i dem, der siger, at de er bange, så lyt til dem. Spørg ind til, hvad det er, de frygter", råder Lola og slutter:

"Kan man finde denne hjælp og forståelse i nærmeste omgangskreds - veninder eller mor - er det rigtig godt. Ellers skal man søge hjælp hos en psykolog. Hvis man får hjælp, der kan forhindre, at man kommer så langt ud, at man tænker på piller, så vil det være en god idé".