Se, hvornår du skal blive gravid

Når du og kæresten planlægger at blive gravide, kan det være fornuftigt at skele til kalenderen, hvis jeres barn skal have de bedste muligheder for at klare sig godt i skolen.

En ny engelsk undersøgelse viser, at de yngste børn i en klasse har det sværere, end deres næsten et år ældre klassekammerater.

Ifølge undersøgelsen, der hedder 'Does when you are born matter?', scorer børn født i sommermånederne, hvor skillelinjen for optag er i England, generelt lavere i standardiserede test, mens de ældre børn, der er født i september og efterårsmånederne klarer sig bedre både socialt og fagligt.

Undervisningspligten i Danmark indtræder i august det kalenderår, hvor barnet fylder seks år, hvilket betyder, at danske børn født i januar, februar og marts vil være de ældste og dermed bedre rustet til skolelivet end børn født i november-december.

De yngste børn bliver mobbeofre

Undersøgelsen har flere opsigtvækkende resultater. De yngste børn har op til tre gange større risiko for at blive vurderet under gennemsnittet af deres lærere, når de er syv år gamle

Desuden er de mere end dobbelt så tilbøjelige til at være ulykkelige i løbet af deres skolegang, og de yngste klager oftere over mobning - formentlig på grund af deres ringere fysisk.

"Det står klart, at den måned du er født, har store konsekvenser for dine færdigheder i skolen. Politikerne bør være bekymrede over de uddannelsesmæssige erfaringer, vi har med sommerbørn. De synes at være sat tilbage i forhold til både trivsel og testresultater," siger Ellen Greaves, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

Danske lærere opmærksomme på de små

Den engelske undersøgelse vækker imidlertid ikke den store bekymring på dansk grund. Niels Egelund, der er uddannelsesforsker på Institut for Uddannelse og Pædagogik, erkender dog, at aldersforskelle ikke kan undgå at have betydning for barnets skolegang.

"Vi ved jo godt, at børn, der starter senere i skole alt andet lige er mere modne og vil have lettere ved at lære det, de nu skal. Så det kan ikke undgås at spille ind," siger han.

Alligevel mener han ikke, at aldersforskellene har ligeså store konsekvenser for danske børn, som det har for engelske.

"Det at tilpasse undervisningen til eleverne har været et centralt emne i dansk pædagogik siden 1975, og det blev skrevet ind i folkeskoleloven i 1993 - det anses altså for at være vigtigt. Det har ikke samme markante placering i den engelske skole," siger han.

Desuden har danske forældre større indflydelse på, hvornår deres børn starter i skolen.

"Hvis forældre vurderer, at deres barn vil have godt af at vente med at komme i skole, kan de bede om det."