Sundhed

Beskyt din hud mod kulde og blæst

Når du kombinerer kulde og vind på en løbetur, er det ekstra vigtigt med den rette beskyttelse, for blotlagt hud kan i værste fald risikere at få forfrysninger.

Når du løber, bevæger du dig med en hastighed af 3-4 meter i sekundet. Det skaber i sig selv en kraftigere afkøling, end temperaturen umiddelbart signalerer. Blæser der tilmed en let modvind, forstærkes kuldeoplevelsen yderligere.

Den såkaldte chill-faktor er derfor afgørende for, hvor koldt vejret rent faktisk føles mod din hud, og hvordan du skal klæde dig på til løbeturen.

Hvad kan jeg gøre?

1. Brug en godt fed og gerne uparfumeret creme. Det kan nedsætte fordampningen fra huden og hjælpe med at genoprette hudens optimale funktion.

2. Undgå også at bruge alt for meget sæbe, det er med til at tørre huden ud.

3. Husk vanter når du skal ud, så også dine hænder beskyttes mod kulde og blæst.

3. Luft ud! Tørt og dårligt indeklima giver yderligere udtørring af huden.