Tip: Sådan får du tid til træning

Jeg har ikke tid! Sådan lyder det fra mange, når snakken falder på træning, selvom det i virkeligheden nok oftere er lysten end tiden, man mangler - for er motivationen til stede, så er der masser af tid. Her får du tips til, hvordan du finder den tid.

Det kan uden tvivl være svært at finde tid til at dyrke motion i en travl hverdag - ikke mindst hvis motivationen til at komme af sted samtidig ligger på et lille sted. Det betyder selvsagt ikke, at tiden ikke også kan føles knap, selvom lysten er der.

Her handler det så ikke mindst om at bruge lysten og motivation til at skabe tid til træning og få sat på dagsordenen i hverdagen. Og her er løb faktisk en oplagt motionsform, da man ikke nødvendigvis skal køre hen et sted og passe en tidsplan. Man kan løbe lige, når det passer i ens eget dagsprogram.

Med udgangspunkt i egne liv og rutiner de to rutinerede løbere Mia Sørensen og Kisser Rungholm dig nedenfor gode råd til, hvordan du får tid til - og giver dig selv plads til - at snøre løbeskoene og komme en tur ud i skoven - selvom både job, mand og børn hiver i dig:

Få tid til træning:-

Det handler om at planlægge og prioritere sin tid samtidig med at LYSTEN til at træne er vigtigst.

­-Gør dig helt klart, hvad det er, du vil skære ned på af andre gøremål, når du vil bruge tid på motion. For det er klart, at der må prioriteres.

- Kan det huslige arbejde fordeles anderledes i familien? Hvor vigtigt er det er få lagt tøj sammen? Se tv? Eller hvor skal tiden tages? Kan du lave mad til flere dage ad gangen?

- Snak om det i familien. Er der andre, som vil starte med motion? Sørg for at opbakningen fra din nære familie er helt i orden - inddrag dem og lav en familieudflugt ud af fx at tage til et motionsløb.

- Skriv løbeturen i din kalender på lige fod med andre opgaver.

- Løb på alle tider af døgnet - kl. 6 om morgenen, kl. 17 om eftermiddagen eller kl. 21 om aftenen.

- Hav løbeskoene med alle steder - du kan sagtens løbe hjem fra arbejde, familiearrangementer eller mens ungerne er til sport.

- Få eventuelt en personlig træner. Det er ikke kun for super løbere eller professionelle. Dyrt? Måske, men alle pengene værd.

.

Mia Sørensen

Mia er 42 år, er gift og har to drenge.

Hun arbejder som kvalitetskonsulent for McDonald´s. Desuden studerer hun ernæring å Kost Akadamiet.

Hun begyndte at løbe for seks år siden, og siden da er det blevet til ni maraton-løb. Hun løber nu 4-6 gange ugentligt - lige fra 7 km til 28 km.

Ud over at løbe bliver det for Mia også til sjipning og lidt mave/ryg- øvelser hjemme. Og om vinteren også lidt styrketræning

Kisser Rungholm

Kisser er 49 år og ejer Danish Air Transport med blandt andre sin mand, som hun har tre børn med.

Kisser begyndte at løbe i 2006, og løber nu 4-5 gange om ugen og deltager i løb af forskellige distancer - også maraton.

Ud over at løbe svømmer Kisser to gange om ugen, går til pilates eller anden styrketræning, og spinner om vinteren.

Hun har desuden cyklet to gange med Team Rynkeby til Paris - i 2010 og 2011.