Sundhed

Dans dig slank ligesom Vild med dans-deltagerne

Dans er god motion og får kiloene til at rasle af. Læs hvordan du gør danserne kunsten efter.

Bliver du også lidt misundelig, når du veltrænede og slanke dansere boltrer sig på dansegulvet i Vild med dans, så glæd dig over at det faktisk er muligt at gøre dem kunsten efter. Udover dansetræningen, der er virkelig godt, hvis du vil i form, er der også styrketræning med i billedet.

Styrke, balance og interval er vejen frem

Så udover at blive strammet op, bliver du også en bedre og mere habil danser, hvis du også dyrker træning med fokus på styrke, holdning, intervaltræning, smidighed samt balance.

Via et link i boksen til højre ses et eksempel på et træningsprogram, du med fordel kan træne 3 gange ugentligt. Det har en varighed af ca. 45-60 min.

Programmet er tilrettelagt af fysisk træner hos Fitness & Sports Akademiet Anne Sofie Østergaard.

Husk opvarmningen

Husk altid at starte din træning med en god opvarmning. Fx 10-12 min. let løb. Det er vigtig at du træner i intervaller, da dans ofte udføres skiftevis med høj og mellem-lav intensitet. Løb i let tempo i ca. 2 min., løb 1 min. i højt tempo og derefter 1 min. i let tempo gentag indtil du har løbet 10-12 min.

Lav så de 8 styrkeøvelser som vist i programmet af hver 3 x10 gentagelser. De statiske øvelser som planken laver du 3 x så længe du kan holde den.

Afslut evt. igen med intervaltræning i 5-8 min. hvor pulsen virkelig kommer i vejret. Du kan fx lave burbees eller intense sprællemandshop i 1 min. og holde 1 min. pause osv. Husk at slutte af med en god allround udstrækning.