En måned uden alkohol: Hvor svært kan det være?

En alkoholfri måned - også kaldet "en hvid måned" er en god start på det nye år, ifølge Morten Grønbæk, alkoholforsker og professor ved Statens Institut for Folkesundhed.

Og en sådan "hvid måned" har Louise gade Sig forsøg sig med - læs her, hvordan det gik:

Alkoholisk detox, sæt i gang!

Mit forbrug ligger cirka på Sundhedsstyrelsens anbefalede syv genstande om ugen - måske lidt under faktisk, og da jeg hører om fænomenet "Hvid måned," beslutter jeg mig for at afprøve det.

Dagen før min afsprittende rehab begynder, drikker min veninde og jeg rødvin og øl på en Frederiksberg-bodega, og jeg vågner næste morgen med ondt i håret. Topmotiveret for en måned uden alkohol og tømmermænd: Alkoholisk detox, sæt i gang!

Uge 1: Kød uden vino

Så bliver det fredag, og min kæreste og jeg skal prøve en ny restaurant nær Kongens Nytorv. Hele dagen har jeg glædet mig til den lækre 3-retters menu - med det lille aber dabei, at vin er bandlyst. Det ved tjeneren selvfølgelig ikke, så han smækker straks tre bud på vinmenuer ned foran os.

"Må jeg bede om en cola light, jeg drikker ikke alkohol" øffer jeg tilbage. Min kæreste vil ikke drikke vin alene. "Det kan man da ikke," konstaterer han, og jeg kan egentlig godt forstå ham, men for første gang undrer jeg mig over, hvorfor det egentlig virker forkert at sidde i tosomhed og drikke vin som den eneste. Skal man "synde" sammen? Eller er det frygten for at ligne en statist i en Per Fly-film med værge?

Forretten, crostini med bagt hvidløg, harmonerer nogenlunde med vand og cola, men mit hjerte sukker, da tjeneren smider hovedretten ned foran mig: En ribeye-steak. Så du det? Rib.Eye.Steak! Med Cola light! Det er nærmest blasfemi, men jeg sender koen en kærlig tanke, skruer op for sanseapparatet og nyder kødet og restaurantens atmosfære endnu mere.

Uge 2: En vandet cocktailbar

Efter min tur på restaurant har jeg spekuleret over, hvornår jeg egentlig plejer at drikke alkohol, og tre situationer går igen: Når noget skal være sjovt, romantisk eller hyggeligt.

Denne lørdag skal det være sjovt, for sammen med to veninder stempler jeg ind på en cocktailbar på Vesterbro, der altid trækker med store drinks til små priser. Happy hour - any hour, nærmest. Her er ikke færre end otte fadølshaner og en bred vifte af drinks. Mens de to frøkener over for mig sidder med hver sin mojito, har jeg kastet min kærlighed over en alkoholfri cocktail.

"En vand, tak" brøler jeg senere, og sammen med en Kildevæld sender bartenderen et målende blik over disken. De fleste, som bestiller flaskevand på denne tid af natten, er formentlig på ecstasy, tænker jeg, men jeg er ædru og clean som en tibetansk munk. Til gengæld er mine veninder begyndt at stå lidt skævt i stiletterne og er mere end normalt fjantede. Jeg ærgrer mig lidt over ikke også at være i det humør, hvor jeg kan se det utroligt morsomme i at klappe-kage til "Livin' La Vida Loca," men til gengæld glæder jeg mig til at levere min sobre vidneberetning til dem i morgen over telefonen.

Uge 3: Er du gravid?

Denne uges største alko-udfordring er middag med svigerfamilien lørdag aften. Vi har booket bord i Tivoli, og da jeg beder om vand til middagen, gør min svigerfar et par indforståede blink med øjet mod min kæreste, og så forstår jeg: babyalarm! Det kræver flotte overtalelsesevner at overbevise forsamlingen om, at jeg ikke er med rogn, og mens de alle skåler i lækker rødvin, pimper jeg perlende danskvand.

Det er lige nøjagtig i en hyggelig stund som denne, at jeg savner et glas rødvin. Til gengæld høster jeg hver søndag denne måned frugten af min afholdenhed og vågner op med et klart hoved og masser af energi. Aldrig har jeg løbet så mange ture i week-enden som i denne alkoholfri måned. Føler mig faktisk ret sund!

Uge 4: Jeg kører hjem!

Fredag aften skal jeg hygge med en veninde i Århus. "Jeg køber lidt lækkert at drikke," skriver hun, før jeg ankommer. Jeg forklarer hende om min alkoholfri måned og bliver i stedet mødt af te, sodavand og zenstemning et par timer senere. Det er sgu hyggeligt.

Dagen efter kører jeg dybere ind i Jylland for at deltage i en familiefest - her er allerede ved indtjekning klokken 14 linet øl og vin op i alle afskygninger, og jeg ser kun børn bælle sodavand. Børn og så mig. Folk klukgriner og skåler på tværs af bordene. "Skål skat, du kører vel hjem?", griner min kæreste, mens han klinker sit dugvåde ølglas mod min dåsecola, og jeg er et splitsekund fra at kyle en vandkaraffel i nakken på ham.

Uge 5: At springe af en vandvogn

Der er gået en måned, og jeg må drikke alkohol igen! Den første tår hælder jeg i mig til min venindes 30-års-fødselsdag, og dagen efter bliver jeg mindet om det fæle faktum, at min krop kræver omtrent 15 timers søvn retur for syv-otte genstande.

Jeg vegeterer langsomt i sengen, spiser panodiler som var de smarties og må droppe alle planer om løbetur og tøjvask. Midt på ugen er jeg på restaurant med kollegerne og får både rød-, hvid- og dessertvin, og vi runder aftenen af på cocktailbar med en syrlig drink. Glædelig onsdag!

Konklusion: Hvordan var det så?

Min alkoholiske detox har været lidt af en øjenåbner. Til tider har jeg følt mig som en kedelig partyspoiler, men på pluskontoen har jeg følt mig enormt sund og overskudsagtig. Mit energiniveau er steget, og vægten afslører, at jeg har smidt to et halvt kilo.

Det er gået op for mig, at jeg ofte drikker alkohol af ren og skær vane - "Det hører sig jo til," kan jeg høre mig selv messe. Men hvorfor skal en venindeaften partout fortyndes med cocktails? Og hvorfor skal romantikken pinedød bades i rødvin, når min kæreste og jeg er på restaurant? Jeg ved det godt: Fordi alkohol, selv i små doser, giver en dejlig let følelse af eufori, en gnist i hverdagen og en mulighed for bare at slippe kontrollen og smide skoene for en aften.

Og det er også helt legalt, så længe jeg ikke går i ekstremer hver eneste weekend og kun bruger udvalgte søndage på at ligge i fosterstilling og sige som en vingeskudt skovdue. Det er nok ikke sidste gang, jeg har holdt "hvid måned," men lækker rødvin og cocktails står mit hjerte for nært til en kronisk skilsmisse.