Sundhed

10 fødevarer der holder influenzaen væk

Det er højsæson for influenza, og hvis du ikke allerede er blevet lagt ned med feber og ondt i kroppen, er det nu, du skal sætte ind for at holde virus fra døren.

Og hvordan gør du så det? Du kan starte med den mad, du spiser. Ved at bygge dit immunsystem op har du nemlig en god chance for at kunne skøjte udenom vinterens værste sygdomme.

Sundhedsekspert og forfatter til bogen "101 fødevarer der kan redde dit liv" har ifølge sundhedssitet mnn.com fundet frem til 10 fødevarer, der booster din krop med masser af sundhedsfremmende vitaminer.

Nr. 1: Svampe

Svampe er tit en overset fødevare, når vi snakker sundhed, men faktisk indeholder de små paddehatte to ting, som din krop har brug for under influenzasæsonen: Selen, som hjælper dine hvide blodlegemer med at producere cytokine, der bekæmper sygdom, og beta glucan, en slags fiber, der aktiverer de celler, der finder og destruerer infektioner. Brug derfor gerne de velsmagende svampe i din madlavning.

Nr. 2: Frisk hvidløg

Stærkt lugtende fødevarer som hvidløg kan skubbe sygdom væk takket være det stof, der hedder allicin. Et britisk studie slår fast, at folk der spiser allicin dagligt rager 46 procent færre forkølelser til sig, ligesom de samtidig kommer sig hurtigere, hvis de først er kommet ned at ligge. Så indfør hvidløg som et fast element i din mad - eksperterne anbefaler to fed om dagen.

Nr. 3: Laks

Et studie viser, at folk med et lavt indhold af D-vitamin i kroppen er 40 procent mere modtagelige for infektioner, end dem med et højere indhold. Så skru endelig op for dit indtag af laks, og gerne den der er vildtfanget, så er du sikker på at få fyldt din krop op med D-vitamin.

Nr. 4: Te

Fem kopper sort te om dagen styrker dit immunsystem efter blot to uger, formentlig på grund af teens indhold af theanin. Ifølge Dave Grotto bør du drikke mellem en og tre kopper sort, grøn eller hvid te om dagen - så gør du dit til at holde influenzaen fra døren.

Nr. 5: Yoghurt

Din fordøjelseskanal bliver udsat for mange bakterier i løbet af en dag. Ved at spise yoghurt, der indeholder pro- og præbiotiske kulturer, kan du sikre dig, at dit immunsystem får den bedste næring og kan beskytte dig mod de bakterier og virus, der gør dig syg.

Nr. 6: Mørk chokolade

Du ved sikkert, at den mørke chokolade er god for mange ting - det har vi hørt utallige gange. Nu viser det sig, at den mørke delikatesse med det høje indhold af cocoa også er fantastisk for dit immunsystem. Så nyd endelig et par stykker med god samvittighed.

Nr. 7: Østers

Zink gavner de hvide blodlegemer, der angriber de eventuelle bakterier og virus, der er i din krop. En mellemstor østers giver dig al den zink, som din krop har brug for, mens en portion med seks østers derimod giver dig fem gange mere zink end den anbefalede mængde. Vær derfor opmærksom på ikke at indtage alt for mange zinkholdige fødevarer på daglig basis.

Nr. 8: Mandler

Mandler er gode for dit hjerte, og de er gode for dit immunsystem, fordi de har et højt indhold af E-vitamin, som reducerer din risiko for at blive forkølet eller ramt af en virus. Der er ikke nok E-vitamin i mandler til, at du kan nøjes med dem som kilde til det immunboostende vitamin. Supplér eventuelt med vitamin- og mineralberigede morgenmadsprodukter, solsikkekerner, roer og hvedekerner, der alle er rige på E-vitamin.

Nr. 9: Jordbær

Appelsiner og jordbær er begge gode kilder til C-vitamin, og netop C-vitamin er formentlig noget af det første, du tænker på, når du ønsker at holde vinterens sygdomme fra døren. Imidlertid kan C-vitaminets fortræffeligheder ifølge Dave Grotto diskuteres - i hvert fald i forhold til dets forebyggende evne. Ikke desto mindre peger studier på, at C-vitamin kan nedsætte intensiteten og længden af din sygdom, hvis du er blevet ramt. Hvis du spiser en skål jordbær om dagen, får du dækket dit behov for C-vitamin med 160 procent.

Nr. 10: Søde kartofler

Søde kartofler indeholder beta-caroten, som styrker dit immunsystem. Få beta-caroten fra de søde kartofler og fra andre orange fødevarer som gulerødder, squash, græskar, æggeblommer og den melon, der hedder cantaloup.