Så let knækker du sliksulten

Har du også svært ved at holde fingrene fra de søde sager, så få en række gode og virkningsfulde råd her.
Efter en december måned fyldt med søde og fede sager, har mange svært ved at trappe ned og holde sig fra slikket. Er du ovenikøbet en af de 135.000, der er på GO'kur 2013, kan udfordringen være ekstra stor fordi du spiser mindre, måske er mere sulten og derfor måske også er mindre sliksyg.
Men hæng i, der er råd til at knække sliksulten og samtidig holde den slanke linje.
Varm kakao tager sliktrangen
Ernæringsekspert Christian Bitz foreslår en nem genvej, når sukkertanden værker, nemlig varm kakao:
- - 2 tsk ren kakao (Det man også bruger til kager osv.)
- - 2 dl kogende vand
- - Evt. 1/2 tsk sukker eller sødemiddel
Bland det hele og du har en eksplosion af sundhed og smag - for relativ få kalorier, siger Christian Bitx til tv2.dk.
Har du brug for 'rigtigt' slik er der håb indenfor de sukkerfrie varianter som fx. Nellie Dellies og lakrids sødet med stevia. Men bare fordi de er sukkerfri er det ikke et carte blanche til at go amok og tømme poserne. Du må maks spise 5 stykker på en dag og maks to gange om ugen.