10 grunde: Derfor er dametoilettet klammest

Godt nok er køen er altid meget længere til dametoilettet end til herretoilettet, men til gengæld er der så også meget renere og pænere på pigernes toilet, når man endelig når frem.
Sådan ser det i hvert fald ofte ud ved første øjekast, men ifølge Samvirke.dk viser en amerikansk undersøgelse, at det faktisk slet ikke er tilfældet. I virkeligheden er der nemlig flest bakterier på dametoilettet.
Forskerne bag undersøgelsen mener, at de mange bakterier på dametoilettet skyldes, at kvinder sidder ned, både når de tisser og laver stort. Hertil supplerer Michael René, lektor og forfatter til rengørings- og hygiejnebogen 'Håndbog i praktisk hjælp', at det muligvis også kan skyldes kvinders relativt mange toiletbesøg.
- Det er umiddelbart en overraskende undersøgelse, der viser at der forekommer flere bakterier på det kvindelige toilet, siger Michael René indledningsvist til tv2.dk. Han har dog trods alt en mulig forklaring på toilethygiejnen - eller mangel på samme:
- Rent praktisk kan en af forklaringerne være at kvinder dels har en mindre blære og derfor foretager flere toiletbesøg. Dertil besøger kvinder også toilettet, når de har menstruation. Alt i alt giver det flere toiletbesøg for kvinder end mænd og dermed en større risiko for overførsel af fækale bakterier som E-coli o.a.
Mens forskerne bag undersøgelsen altså mener, at de mange bakterier på dametoilettet skyldes, at kvinder sidder ned, når de laver både nummer et og nummer 2, og Michael Renée mener årsagen kan findes i de mange toiletbesøg kvinder foretager, har hjemmesiden numbertwoguide.com hele 10 bud på, hvorfor det forholder sig sådan - læs dem nedenfor.
10 grunde til at kvindetoilettet er det ulækreste
1. Kvinder har mindre blærer, så de tisser oftere end mænd
2. Det er ofte kvinder, som tager de små poder med på toilettet, og børn er bare mere tilbøjelig til at svine
3. Kvinder laver oftere nummer to på offentlige toiletter end mænd, da de kan gøre det hurtigere og dermed undgå at blive opdaget og/eller forstyrret
4. Kvinder har mange flere produkter med toilettet end mænd, hvorfor de potentielt opholder sig der længere og samtidig hiver ting op fra tasken, som kunne indeholde bakterier så som tamponer, makeup, pincet, læbestift etc.
5. Kvinder har generelt længere hår end mænd, der som konsekvens er mere synligt når det falder af
6. Selvom mange kvinder er eksperter i at 'svæve' en anelse over toiletbrættet, kommer deres bare bagdel trods alt tættere på toilettet end de fleste mænds nogensinde gør
7. Kvinder er mindre tilbøjelige til at slippe en vind offentligt, de gemmer i stedet gassen til toilettet
8. Kvinder forsøger ofte at dække dunsten efter nummer to med et sprøjt parfume med det resultat, at lugten på toilettet bare bliver endnu værre
9. Kvinder bruger meget mere toiletpapir end mænd - til både nummer et og nummer to
10. Kvinder er mere bange for at røre ved håndtag og lignende på grund af bakterier, hvorfor de også er mere tilbøjelige til ikke at skylle ud