Sundhed

Er du A- eller B-menneske? Tjek det her

Springer du frisk og veloplagt ud af sengen om morgenen, mens din bedre halvdel troligt snorker videre – og gerne gør det til langt ud på morgenen. Så er du muligvis et såkaldt A-menneske, der har fundet sammen med et B-menneske – og det er faktisk ikke det perfekte match.

Ifølge Jens Bonke, der er seniorforsker ved Rockwool Fonden og manden bag publikationen ”Søvn - ægteskab, indkomst og helbred”, har par med forskellige sovemønstre nemlig større sandsynlighed for at blive skilt, blandt andet fordi de tilbringer mere tid i hver deres sfære, vågen eller sovende, end eksempelvis par bestående af A+A og B+B.

Er du et A-menneske i forhold med et B-menneske, er der dog ikke så meget at gøre ved det, da hverken du eller din partner sådan lige med et snuptag kan ændre søvnmønster for at tilpasse sig den andens. Jeres måde at sove på ligger nemlig i generne.

- Man er født som enten A- eller B-menneske, da ens døgnrytme er genetisk bestemt. Den varierer dog en smule over tid, således at man som ung ofte vil være mere B og med alderen gå mere mod at være A, siger søvnekspert Mikael Rasmussen fra Center for Stress og Trivsel til tv2.dk.

Test dig selv: Er du A- eller B-menneske

Mens du således helt grundlæggende ikke kan gøre noget ved din partners sovemønster, kan du omvendt tage dine forholdsregler, når du vælger mage, ved først at finde ud om du selv er A eller B og dernæst lure, om din udkårne tilhører samme kategori.

Og til at hjælpe dig lidt på vej har vi fået søvnekspert Mikael Rasmussen til at liste en række karakteristika, der er kendetegnende for henholdsvis A’erne og B’erne. Gå listen igennem og find ud af, hvilken type, du er.

A-mennesker 1. Vågner før vækkeuret ringer 2. Bedste humør 09:00 til 16:00 Humøret aftager lidt over dagen 3. Kropstemperatur højest omkring 03:30  4. Går i seng 2 timer tidligere end B og falder i søvn hurtigere 5. Vågner op når de er på den ønskede tid. Behøver ikke alarmer 6. Tager sjældent en lur. Sov trygt om natten. Vågner op udhvilet 7. Foretrukne måltid er morgenmad. 8. Favorit træningstid er formiddag 9. Dybeste søvn omkring 03:30   10. Trives godt med dagsarbejde

B-mennesker

1. Bruger Snooze knappen indtil flere gange 2. Mest aktive omkring 17.30. Humøret stiger væsentligt i løbet af dagen, startende fra 08:00 til 22:00 3. Kropstemperatur højest omkring 20:00 4. Har flere variable sengetider, bliver senere op i weekender og på helligdage 5. Får mindre søvn. Vågner op og er søvnig 6. Tager flere og længere lure, falder i søvn lettere i dagtimerne. 7. Favorit måltid er aftensmad. 8. Favorit træningstid er aftener. 9. Dybeste søvn omkring 06:00 10. Trives godt i skifteholdsarbejde