Sådan undgår du Danmarks mest udbredte bakterie

En 18-årig pige fra Norge blev for nyligt indlagt i isolation med bakterien campylobacter. Det er stadig uvist, hvad der var smittekilden til, at pigen havde fået fødevarebakterien. Den norske pige blev behandlet med antibiotika og efter halvanden uge med hyppige toiletbesøg kunne pigen igen holde mad i sig, skriver nrk.no.

Herhjemme rammes op mod 4000 danskere om året af campylobacter, men man regner med, at tallet er 10-20 gange højere, fordi folk ikke går til lægen, når de rammes af fødevarebakterien. Campylobacter er den fødevarebakterie, der gør flest danskere syge

Rammes du af bakterien, er det som oftest fra fjerkræ, der er hovedsmittekilden til bakterien. Derfor lancererede daværende fødevareminister (S) Mette Gjerskov tidligere på året en handlingsplan, der særligt er rettet mod netop campylobacter-bakterien. Målet med handlingsplanen er at halvere risikoen for at blive syg af dansk fjerkræ.

- Campylobacter er den bakterie, der lægger flest danskere i sygesengen hvert år, så derfor skal vi have slået bakteriens fremdrift tilbage, sagde Mette Gjerskov tilbage i maj-måned.

Rammer flere dage efter

Rammes man af en campylobacter-infektion, vil man oftest lide af diaré, mavekramper, feber og generelt føle sig utilpas.

- En campylobacter-infektion vil oftest gå over af sig selv, selvom det er meget ubehageligt, når man er ramt af bakterien. Men den kan dog godt kræve yderligere behandling i sjældne tilfælde, eller hvis man er særligt udsat, som for eksempel ældre, eller personer der i forvejen lider af en alvorlig sygdom, siger Steen Ethelberg fra Statens Serum Institut til tv2.dk.

- Vi råder til, hvis man har haft feber eller diaré i mere end tre dage, eller man føler sig meget skidt tilpas, at man så går til læge. Så kan lægen vurdere, hvorvidt det kræver behandling, eller om det går over af sig selv, siger han.

Selvom sygdommen går over af sig selv, kan man godt have ustabil mave lang tid efter. Man kan også være uheldig at få en følgesygdom på grund af bakterien. Blandt andet kan man få en slags forbigående lede-gigt. I endnu færre tilfælde er der nogle, der rammes af Guillain-Barré syndrom, der er en sjælden, men alvorlig nervesygdom. Guillain-Barré tager typisk en længere indlæggelse og et genoptræningsforløb bagefter, fortæller Steen Ethelberg.

Pas på saften

Mange tror, at bakterien kun kommer fra kylling, der ikke er stegt nok, men ofte er det også, fordi man ikke har været forsigtig nok, da man tilberedte den rå kylling, fortæller Steen Ethelberg.

- For at undgå campylobacter skal man selvfølgelig gennemstege sin kylling, men man skal også passe på, når man rører ved den rå kylling. Hvis kyllingen er campylobacter-positiv, så kan nogle få dråber af kødsaften indeholde bakterier nok til at smitte hele familien, siger han.

Derfor anbefaler han, at man er omhyggelig, når det gælder køkkenhygiejne, så man sørger for at få rengjort godt og grundigt der, hvor man har haft kyllingen.

Sætter sig i tarmen

I forhold til madforgiftninger, så tager det længere tid, før man bliver syg af bakterien, hvis man har fået en campylobacter-infektion.

- Bakterien sidder nede i tarmen, så der kommer uorden i systemet dernede, og så får man diaré. Den proces kræver, at bakterien først kommer ned igennem maven, igennem tarmen og finder det rigtige sted hen, og bakterien herefter bliver til mange flere. Og så går processen igang, og det tager typisk tre dage, før man bliver syg af det, siger Steen Ethelberg.