Sundhed

Liste: Her er de funktionelle lidelser

Op mod 300.000 danskere lider af en såkaldt funktionel lidelse, mange i så høj grad, at de ikke kan arbejde.

Mange af patienterne føler sig overset i systemet og derfor blev der onsdag afholdt høring på Christiansborg i håb om at øge forståelsen for patienter med funktionelle lidelser, som du kan læse om her.

Listen over funktionelle lidelser er lang, og lidelserne findes inden for mange forskellige medicinske specialer. Fælles for dem er, at man ikke med lægevidenskaben kan påvise, at folk fejler noget, forklarer overlæge med speciale i psykiatri Nils Balle Christensen fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser ved Aarhus universitet.

- Vi har ikke så fine scanningsmuligheder endnu at det kan påvises. Men det gælder for alle de her lidelser, mener vi, at der er tale om en funktionel en forstyrrelse i hjernen, hvor et ”filter” er gået i stykker, så man ikke kan undertrykke signaler fra hjernen.

- Vi har lavet scanninger der viser en ændret smertetærskel på patienterne. Mange gange har de faktisk en højere smertetærskel end os andre, men når de til gengæld mærker smerten, så er den meget kraftig, for de får først signalet lige før, at det bliver for meget.

Herunder kan du se listen over de mest almindelige funktionelle lidelser

Mavetarm sygdomme:

  • Irriteret tyktarm, hvor man kan påvise, at der er en rød slimhinde, men ikke nogen forklaring på hvorfor den er irriteret.
  • Dyspepsi hvor man bliver plaget af for meget sure opstød.

Gynækologi:

  • Præmenstruelt Syndrom der er fysiske eller psykiske ændringer op til kvindens menstruation.
  • Vulvodyni der er en smertefuld tilstand i kvindens skede, klitoris, de små og store kønslæber samt mellemkødet smerter i skeden og skamlæber.
  • Dyspareuni er kraftige smerter indvendigt i kvindens underliv, der især viser sig ved sex.

Reumatologi (gigtlidelser):  

  • Fibromyalgi troede man var en bindevævsgigtlidelse, men man kan ikke påvise, at der er tal om gigt. Måden man påviser det er ved at trykke på de såkaldte ”tender points”, der er de 19 ømme punkter man har når man har gigt. Har man 11 ømme punkter, så har man fibromyalgi, da man ikke kan bevise det ved blodprøver eller andet.

Kardiologi (hjertesygdomme):

  • Hjertesmerter som ved blodpropper, men der er ikke nogen blodpropper. Man kalder lidelsen ”syndrom x”, og det er ifølge Nils Balle Christensen noget man hyppigt møder på de hjertemedicinske afdelinger.

Lungemedicin:

  • Hyperventilationssyndrom hvor man får åndenød, snurren i fingrene og svimmelhed. Det ser man af og til på lungemedicinske afdelinger og det hænger ofte sammen med angstlignende reaktioner.

Infektions sygdomme:

  • Kronisk træthed, hvor man som titlen beskriver, oplever at være konstant træt og slap, men som ikke kan påvises ved infektioner.

Neurologien:

  • Spændingshovedpine der stammer fra nakkespændinger.
  • Funktionelle anfald hvor man får krampeanfald ligesom epilepsi, uden at man har den lidelse.

Tandlægevidenskaben:

  • Temporomandibulær gigt hvor man har smerter i kæbeleddet, eller atypiske ansigtssmerter.

Øre-næse-hals medicin:

  • En følelse af en såkaldt klump i halsen, hvor man altså har synkeforstyrrelser uden nogen medicinsk årsag.

Ortopædi:

  • Kronisk piskesmæld hvor patienterne får det værre med tiden, modsat almindelig piskesmæld der som regel aftager efter et års tid.

Kroniske smertetilstande:

  • Her er det ofte specifikt i lænden eller visse muskler, man har ondt i, men det kan skifte sted på kroppen.