Sundhed

Ny forskning: Derfor vågner børn om natten

Lyden af barnegråd der skærer igennem nattens stilhed.

Forældre der endnu en gang famler sig igennem mørket med tunge lemmer og grus i øjnene, for at finde ud af, at den lille nye vil ammes.

Men hvorfor vågner lille Buller flere gange om natten helt grådkvalt og vil ammes? Det mener professor på institut for organisme- og evolutionsbiologi på Havard Universitet David Haig at have fundet svaret på.

I en videnskabelig artikel konkluderer professoren, at spædbørnenes opførsel skyldes, at de på den måde kan forhindre deres mor i at blive gravid igen, og dermed øge deres egen overlevelseschance.

Amning mindsker nemlig kvindens hormonudsving i kroppen og holder dermed ægløsningen tilbage, og dermed udsættes en ny graviditet.

Professor Haig sætter yderligere dette i sammenhæng med spædbørns nattemønster, der langsomt optrappes ved barnets første halve leveår, og sætter trumf på sin teori ved at lade arvelige genetiske fejl stå som yderligere bevis.

Spædbørn, der arver visse gener fra moren, har nemmere ved at sove, hvor visse gener fra faderen gør, at barnet vågner mere. Det giver evolutionært set god mening, da kvinder fra naturens side gerne vil have flere børn, og mænd ikke kan vide sig sikre på, at det næste barn bliver deres, og derfor ikke har det store behov.

Teorien holder ikke

Uden at have læst den specifikke, videnskabelige artikel, så mener den danske adfærdsforsker Jill Byrnit dog hurtigt at kunne udpege en vigtig mangel ved teorien om, at spædbørns natteopførsel skal forhindre søskende.

For hvis teorien om, at børn vil ammes om natten for at forhindre forældrene i at lave flere børn, så skal det samme gælde i et globalt tværkulturelt perspektiv, for at fastslå om der er tale om en evolutionær kæde, forklarer hun.

- I andre kulturer end de vestlige, der græder børn meget mindre, fordi de generelt er tættere på deres mødre, og der er ikke nogen grund til at græde, når mor er lige ved siden af.

- Tværkulturelt set er der en enorm variation af, hvor meget børn græder. Hvis det skulle passe, at grådens funktion for spædbørn er at forsinke, hvornår kvinden bliver gravid igen, burde man kunne se det samme mønster andre steder i verden, og det kan man ikke, siger hun.

Gråd er en kaldelyd

Så i de kulturer, hvor børn ikke bliver passet i daginstitution og går meget op og ned af deres mødre, der græder de altså også mindre, og det er der en naturlig forklaring på.

- Alle pattedyrsunger har forskellige kaldelyde, og de handler simpelthen om at sige: ”mor ikke skal gå for langt væk, så jeg bliver spist”.

- Kaldelydene tjener dermed det formål, at mor og far kommer løbende og samler ungerne op, når de giver kaldelyden fra sig.

Men der er noget om snakken…

Men problematikken med, at pattedyrsunger prøver at forhindre de voksne i at parre sig, kan Jill Byrnit godt genkende, fortæller hun.

- Hos chimpanserne forsøger unger at forhindre parring, og man ser det også hos bavianer. Man har observeret en aktivitet, hvor de blander sig og laver sådan nogle deciderede ”gå væk”-fagter.

- Den type adfærd som især gælder mennesker er, at pattedyrsunger strider imod, når de ikke skal drikke mælk af moren længere.

- Det kan dels skyldes, at det jo er fedt at få et gratis måltid, så man ikke selv skal søge føde. Men det kan også tjene det formål, at moderen ikke bliver gravid så længe hun ammer. Det er børnene selvfølgelig ikke klar over, men de handler instinktivt.

Professor Haig har altså ifølge den danske forsker alligevel fat i noget, der er et centralt emne indenfor abeforskning, der handler om konflikten mellem forældre og afkom.

- Det giver god evolutionær mening, at holde sin mor tæt til sig og forhindre hende i at investere i andre end dig. Hun vil have mange flere ressourcer kun til dig i stedet for til syv andre unger.

- Men der ligger konflikten også, da far og mor gerne vil have mange unger, og børnene gerne vil have far og mig for sig selv. Evolutionært er det også de unger, som voksne vil se som møgirriterende, da de græder og forstyrrer meget, også er dem der har været bedst i stand til at overleve.