Sundhed

Ny forskning: Junkfood gør din hjerne sløv

I samarbejde med Fit Living

Du ved sandsynligvis, at pizza, burgere og pomfritter går lige i fedtdepoterne.

Men vidste du, at ny forskning viser, at der er en sammenhæng mellem junkfood og hukommelsesbesvær?

Det er en kendt sag, at junkfood gør os tykke, belaster vores led og hjerte-kar-system. Men ny forskning peger på, at junkfood også kan være med til at ændre i selve strukturen i vores hjerne, give hukommelsesbesvær og øget risiko for demens – og ja ligefrem Alzheimers.

Et studie publiceret i The Journal of Neuroscience viser, at fastfood kan påvirke og give for tidlig aldring af den såkaldte grå masse, som er de nerveceller i hjernen, der bearbejder information. Det vil sige der, hvor vi henter vores fornuft og dømmekraft. 

Et andet studie lavet på Kent State University peger desuden på, at højt blodsukker – sammen med for meget skadeligt kolesterol – er med til at gøre hjernens blodkar mindre elastiske og indsnævrede.

Det betyder, at blodgennemstrømningen til hjernen bliver dårligere, og dermed at hjernecellerne ikke får ilt nok og til sidst dør. Det samme, som er tilfældet i forbindelse med udviklingen af Alzheimers.

Spørgsmålet er, om alle er i lige stor risiko for at udvikle Alzheimers, hvis de spiser fastfood? Her er svaret nej.

Den gruppe, som har højest risiko for at udvikle sygdommen, er de 15-20 pct. af befolkningen, som bærer på en variant af det gen, der styrer produktionen af det protein, som blandt andet transporterer kolesterol. Det er kombinationen af denne genvariant og et højt indtag af fedt og kolesterol, der kan føre til, at flere steder i hjernen påvirkes negativt og medvirker til udviklingen af Alzheimers.

En anden meget udsat gruppe er diabetespatienter. Ifølge et japansk studie fordobles risikoen for demens i det øjeblik, man får diagnosen type 2-diabetes. Faktisk foreligger der mere end 14 studier i sammenhængen mellem diabetes og demens. Derfor anbefaler Diabetesforeningen jævnlige blodsukkertjek hos egen læge.

Fordoblet risiko for depression

Øget risiko for Alzheimers er ikke den eneste negative effekt ved junkfood.

Junkfood omtales jævnligt som „comfort food” altså „trøstemad”. Desværre virker det modsat. Det giver måske en hurtig tilfredsstillelse, mens du spiser det, men storforbrugere af usund fastfood har 51 % øget risiko for at udvikle depression, viser et studie fra Las Palmas Universitetet i Spanien, publiceret i tidsskriftet Public Health Nutrition.

Det spanske studie blev udført på 8,964 normalvægtige personer, som ikke i forvejen led af depression eller nogensinde havde taget antidepressiv medicin.

Forsøgspersonerne blev i gennemsnit fulgt i seks måneder, hvor de blev bedt om at spise rigelige mængder burgere, pizza, hotdogs og wienerbrød. Da det sluttede, havde 493 af forsøgspersonerne fået diagnosen depression. Og allerede efter en mindre øgning i indtaget af fastfood steg deres risiko for at udvikle depression med 42 %.

Det helt store problem i den forbindelse er, at når vi er ramt af depression eller på vej til at blive det, har vi meget lidt overskud – også til at lave mad – og derfor mere modtagelige for fristelsen til at købe den nemme og hurtige løsning. Det kan altså udvikle sig til en rigtig ond cirkel.

Sådan gør du din fastfood sund

Selv om det går hurtigt, behøver det ikke være usundt. Se her, hvordan du gør din fastfood lidt sundere: 

  • Pizza: Vælg fuldkornsbund, eller gå efter meatza eller blomkålsbund, hvis du ville være rigtig sund.
  • Burger: Er du på burgerbar? Vælg en wrap eller salat i stedet, og drik vand til.
  • Sandwich: Gå efter fuldkornsbrød.
  • Sushi: Spørg efter sorte ris, som er fuldkorn og risenes svar på rugbrød. De smager skønt.
  • Hotdogs: Brug fuldkornsbrød og kyllingepølser.
  • Pomfritter: Beklager, der er ikke noget godt at sige om pomfritter. Undgå dem, eller spis dem meget sjældent.
  • Drikkevarer: Vand, selvfølgelig.

10 TIPS: Mad der er godt for hjernen

  • Fede fisk og fiskeolie: 60 % af hjernen består at fedt, men kroppen kan ikke selv producere omega-3, som fås gennem fede fisk (laks, sild og makrel), koldpressede olier (f.eks. hørfrø) og i tilskud.
  • Blåbær: Ifølge amerikanske undersøgelser hjælper blåbær med at forbedre korttidshukommelsen.
  • Broccoli: En god kilde til K-vitamin, som er med til at holde hjernen skarp.
  • Nødder: Rige på E-vitamin, som holder hjernen ung. E-vitamin findes også i grønne grønsager, asparges, oliven, æg og brune ris.
  • Fuldkorn: Hjernen har brug for glukose for at fungere. Få den fra kilder med lavt glykæmisk index, som optages langsomt i blodet. Gå efter fuldkorn, brune ris, bulgur, spelt og quinoa.
  • Protein: Hjælper hjernecellerne med at sende og modtage signaler til hinanden.
  • Æg: Indeholder store mængder cholin, der får hjernecellerne til at samarbejde, øger din koncentration, forbedrer din reaktionstid og hæver stresstærsklen.
  • Grove og grønne grøntsager: Indeholder masser af antioxidanter, vitaminer og mineraler, som forebygger angreb fra frie radikaler og forbedrer hukommelsen.
  • Tomater: En god kilde til antioxidanten lycopen, som beskytter cellerne bl.a. i forbindelse med udviklingen af demens og Alzheimers.
  • B-vitamin: Især B6, B12 og folinsyre er med til at forebygge hjerte-kar-sygdomme, demens og Alzheimers.