Det du få svar på herunder i artiklen, hvor du nemt kan danne dig et overblik over de punkter, du bør gå igennem, hvis en person falder bevidstløs om i dit nærvær.
Ifølge førstehjælpsinstruktør Berthel Funch fra Førstehjælp.com, så er det vigtigt, at man griber ind og gør noget med det samme, i stedet for ikke at reagere.
- Hvis der hurtigt er foretaget god hjertemassage, har ambulancefolkene et godt legeme, de kan arbejde videre med. I modsat fald overleverer man et legeme til ambulancefolkene i væsentligt ringere stand, og med væsentligt mindre chance for genoplivning. Det er ingen tjent med, siger han til tv2.dk
Derfor bør man ikke bekymre sig, men skynde sig at komme i gang med at yde førstehjælpen, for som Bertel Funch udtrykker det:
- Den største skade ved hjertemassage, er ikke at give hjertemassage overhovedet.
Her kan du punkt for punkt se, hvad du skal gøre.
Tjek Bevidsthed:
- Tal til personen, og hvis det ikke hjælper, skal du ruske moderat i personen, imens du bliver ved med at tale.
Tjek Vejrtrækning:
- Tjek om der er frie luftveje, altså at der ikke er noget der blokerer i mund eller hals.
Er der noget der blokerer, skal du fjerne det og herefter skabe frie luftveje ved at bøje hovedet tilbage.
- Se – føl - lyt efter en normal vejtrækning.
Hvis normal vejrtrækning:
- Læg personen om på siden/stabilt sideleje.
- Ring 1-1-2
Hvis ingen vejrtrækning:
• Ring 1-1-2
• Giv Hjerte-Lunge Redning også kendt som hjertemassage
• 30 tryk og 2 pust
• Minimum 100 tryk pr. minut
• Trykdybde 5-6 centimeter
(OBS! Gælder kun hvis personen er over 8 år - se faktaboks for børn)
Førstehjælpens 4 hovedpunkter:
1. Sørg for i første omgang at ulykken ikke sker, ved at skabe sikkerhed
2. Livreddende førstehjælp/vurdere personens tilstand ved at sikre:
- A - Luftveje – Skab frie luftveje
- B – Vejrtrækning – er vejrtrækningen normal?
- C – Cirkulation – gennemgå personens tilstand
Er personen bleg/kold og klam skal personen ned at ligge
Evt. blødning skal standes.
Ved manglende vejrtrækning påbegynd hjertemassage og kunstigt åndedræt
3. Ring 1-1-2
4. Giv almindelig førstehjælp
- Ligger personen godt?
- Fryser denne eller sveder?
- Forsøg at berolige
- Forbind mindre sår
- Smertelindre
-
Voksne (over 8 år):
-
Tryk dybde minmun 5 centimeter
-
Tryk med 2 hænder (mellem brystvorterne)
-
Minimun 100 tryk pr. minut
-
30 tryk og 2 pust
-
Barn 1-8 år:
-
Tryk dybde 3-4 centimeter
-
Tryk med 1 hånd (mellem brystvorterne)
-
Minimum 100 tryk pr. minut
-
30 tryk og 2 pust (5 pust først)
-
Barn 0-1 år:
-
Tryk dybde 2-3 centimeter
-
Tryk med 2 fingre (mellem brystvorterne)
-
Minimum 100 tryk pr. minut
-
30 tryk og 2 pust (5 pust først)
Hjertestop
- Hjertestop uden for hospital er en meget alvorlig tilstand med høj dødelighed.
- Hjertestop kan skyldes ekstrem hurtig eller manglende hjerterytme. Ved et hjertestop pumper hjertet ikke længere blod rundt i kroppen. Det betyder, at kroppens organer ikke får ilt og derfor begynder at tage skade.
- De fleste vil få varige skader eller dø, hvis ikke de får hjælp inden for få minutter.
- Efter 4-6 minutter begynder hjernen at dø. For hvert minut der går uden livreddende førstehjælp, reduceres chancen for at overleve med ca. 10 procent.
- Går der 10 minutter, inden der gives livreddende førstehjælp, overlever kun ganske få.
- Heldigvis er det nemt og effektivt at give livreddende førstehjælp. Og patienten kan redde livet, hvis der så hurtigt som muligt gives basal genoplivning.
Hjertestop uden for hospital
- Hvert år rammes ca. 3.500 mennesker i Danmark af hjertestop uden for landets hospitaler.
- Kun 10 procent overlever.
- Det svarer til, at 10 mennesker om dagen rammes af hjertestop uden for hospital i Danmark.
- Kun 1 overlever.
- Flere mænd end kvinder rammes af hjertestop uden for hospital. Den seneste opgørelse viser, at mænd udgør 65 procent af alle hjertestop uden for hospital, og kvinder udgør 35 procent af alle hjertestop uden for hospital.
- Gennemsnitsalderen for personer, der rammes af hjertestop uden for hospital er 69 år for mænd og 74 år for kvinde.
- I Hjerteforeningens seneste befolkningsundersøgelse af viden om og kendskab til livreddende førstehjælp svarer mere end en ud af 10 (11 procent), at de har været vidne til, at en person faldt om med hjertestop.
- Syv procent svarer, at det var en person, de ikke kendte, og kun fire procent svarer, at personen, der faldt om med hjertestop, var en person, de kendte, fx et familiemedlem, en kollega eller en ven.
- Antallet af hjertestop varierer gennem året. Der ser ud til at være flere hjertestop i vintermånederne i december, januar og marts end i de andre måneder af året.
- Overlevelsen øges med 300 procent, hvis genoplivningen i forbindelse med hjertestop kommer i gang med det samme.
Kilde: Hjerteforeningen
Antal hjertekarpatienter
- Mere end 428.000 danskere lever med en hjertekarsygdom.
- I en kommune med 50.000 indbyggere er der ca. 3.800 borgere med hjertekarsygdom.
- Over 150.000 danskere har hjertesygdom på grund af åreforsnævring i hjertets kranspulsåre (iskæmisk hjertesygdom), der er den mest udbredte hjertesygdom. Knap 73.000 af dem har haft en akut blodprop i hjertet.
- Fra 2002 til 2011 er der sket en stigning på 20.000 i antallet af patienter, der lever med hjertekarsygdom.
- Hvis udviklingen fortsætter vil der være 480.500 patienter med hjertekarsygdom i 2020.
Antal dødsfald
- Mere end hver fjerde dansker dør af hjertekarsygdom.
- Hjertekarsygdom er efter kræft den næst hyppigste dødsårsag i Danmark.
- Antallet af dødsfald, som skylde hjertekarsygdom, er faldet med 46 procent fra 1995 til 2012.
Kilde: Hjerteforeningen
