Forskning: Derfor skal kvinder sove mere end mænd

Kvinder bruger deres hjerne mere i løbet af dagen end mænd. Derfor har de brug for mere søvn.
Ny forskning fra Duke University i USA beviser, at kvinder har godt af mere søvn end mænd, idet kvinder får flere psykiske stimuli end mænd, skriver Science World Report.
- I løbet af søvnen vil cortex - den del af hjernen, der er ansvarlig for hjerneaktivitet inden for tanker, hukommelse, sprog og så videre - frakoble sig fra sanserne og begynde at genopbygge. Jo mere, du bruger din hjerne i løbet af dagen, jo mere har du brug for restituering og søvn, siger professor Jim Horne, leder af Sleep Research Centre på Loughborough University i England.
For lidt søvn har negative konsekvenser
Men det er ikke den eneste grund til, at kvinder har brug for mere søvn. Hvis de ikke sover nok, vil de nemlig - i højere grad end mænd - føle sig deprimerede, stressede og aggressive. De er også i større risiko for at udvikle sygdomme Derfor kan det for kvinder være en god idé at tage en lur i løbet af dagen, hvis de ikke har mulighed for at blive liggende i sengen.
Mændende skal dog ikke føle sig helt forbigået, for der er faktisk nogle af dem, der også godt kan snuppe nogle ekstra minutter med god samvittighed.
- En mand med et komplekst job, der involverer mange beslutningsprocesser og tænkning, har også brug for mere søvn end den gennemsnitlige mand, men stadig ikke ligeså meget som en kvinde, siger professor Jim Horne.