Født i forkert krop: Så langsom er processen for et kønsskifte

I Danmark er det en omstændig proces, hvis transkønnede ønsker at ændre deres oprindelige køn til det modsatte. 

Processen er alt for lang ifølge de medvirkende i TV 2-dokumentaren 'Født i forkert krop'.

- Selvfølgelig skal man være sikker på, at man ikke gør et eller andet dumt for personen, men jeg synes bare ikke, at det nødvendigvis behøver at tage flere år, men når man går ind til Sexologisk Klinik, er det jo ganske velovervejet - det er ikke en beslutning, der bliver taget fra den ene dag til den anden, fortæller 15-årige Michal Chlichting, der er transseksuel og med i dokumentaren.

Et kønsskifte består primært af tre dele. Der er det juridiske kønsskifte, hvor ansøgeren får ændret navn og CPR-nummer. For at ændre fysiske karakteristika begynder mange transseksuelle på hormonbehandlinger, som er betinget af en lægefaglig vurderinger. Endelig er der den sidste ændring, der gør kønsskiftet fuldbyrdigt - nemlig det fysiske, som er et operativt kønsskifte af kønsdelene.

Nedenfor kan du læse mere om, hvordan reglerne er for at få lov til et kønsskifte i Danmark.

Juridisk kønsskifte

Førhen var reglerne for at kunne skifte navn og CPR-nummer, at man skulle have fået foretaget et fysisk kønsskifte eller have fået diagnosen transkønnethed. Men fra juni 2014 er loven blevet således, at ansøgeren, der ønsker at skifte juridisk køn, blot laver en erklæring, hvor det fremgår, at vedkommende føler sig som det modsatte køn. Seks måneder efter skal ansøgeren bekræfte ansøgningen for, at et juridisk kønsskifte kan imødekommes. Ansøgeren skal være 18 år.

Fysisk kønsskifte

For at få er fysiologisk kønsskifte, skal man i Danmark igennem en længere udredning på Sexologisk Llinik på Rigshospitalet, hvor et stort hold eksperter skal vurdere, om man er sikker og ikke senere vil fortryde. Hvis man bliver indstillet til operativt kønsskifte, sendes indstillingen til Sundhedsstyrelsen, hvor patienten også selv skal søge. Til sidst skal kastration og kønsskifteoperation planlægges.

Hvert år bliver mellem fem og 15 personer godkendt. Processen i Danmark tager flere år, og derfor vælger mange, der vil skifte køn, at spare penge op og få operationen foretaget i udlandet i lande som Thailand, hvor der ikke er lovgivning på området.

Hormonbehandling

Mange transseksuelle har et ønske om at starte i hormonbehandling for at ændre sekundære kønskarakteristika som stemme, skægvækst og fedtfordeling. For at få hormonbehandling skal personen først udredes og observeres på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet af en speciellæge, og når behandlingen så går i gang er det Gynækologisk Klinik, der står for behandling og kontroller.

Hvis en person er mellem 12 og 17 år og ønsker hormonbehandling, er der er større team af blandt andet børnepsykologer, der skal lave udredningen. Behandlingen til unge består ofte af hormoner, der blokerer for udviklingen af deres oprindelige køn.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Rigshospitalet, transseksuel.dk, sexlinien.dk og LGBT