GO'

Halter nytårsforsættet allerede? Sådan kommer du videre

Når man skal ændre en vane, skal man ikke forsøge at stoppe den men derimod begynde på noget nyt, forklarer psykolog Thomas Markersen.

Glem alt om at kaste dig ud i de kæmpe store nytårsforsætter, det gælder om at tage små skridt.

Det forklarer psykolog Thomas Markersen, der er en af de fire eksperter fra Go’ morgen Danmark, der i løbet af januar giver gode råd til, hvordan man får en Go’ start 2016.

- For det første skal man være motiveret, man skal kunne sætte ord på, hvorfor man gerne vil ændre vaner, og så skal man også tage små skridt.

- Efter nytår plejer vi at lave store planer, men det er bedre at lave små planer og tage en lille forandring, måske få sig en skridttæller på telefonen, og gå fem kilometer om dagen, siger han.

Thomas Markersen uddyber videre, at for at motivere sig selv skal man i første omgang kunne forklare, hvorfor den nuværende vane er dårlig, hvorfor det er godt at ændre den, og hvorfor det ikke er godt at forsætte på den samme måde.

Hjernen er et vanedyr
Når man har motiveret sig selv godt og grundigt og er helt klar over, hvorfor man vil ændre sin dårlige vane, så er det de små skridt, der tæller, og det skyldes, at hjernen har svært ved at slippe kontrollen, fortæller Thomas Markersen.

- Alle nye vaner som eksempelvis at gå i fitnesscenteret eller at holde op med at ryge, det kræver noget nyt, og hjernen kan fantastisk godt lide at være i den samme situation.

- Hjernen investerer enormt meget energi i at få nogle systemer i gang, så det at lave et system om, det kræver enormt meget af hele hjernen både pandelapperne og de ældre centre, derfor er det meget svært at lave noget andet, end det man plejer, siger han.

Derfor skal man ikke stoppe med en vane
Man siger, at forandringen fryder, og det er faktisk netop genvejen til at ændre sine dårlige vaner, forklarer Thomass Markersen videre.

- Man kan ikke stoppe med noget gammelt, man skal begynde på noget nyt, det kan hjernen godt forstå. Men at begynde at lave om på det, man er vant til, siger hjernen, at det går ikke.

- Det der holder vanen i gang er langt hen ad vejen underbevidstheden, og underbevidstheden er meget større end bevidstheden, så man er oppe imod nogle store kræfter, siger han.

Lav en liste over lokketanker
Når nu hjernen kan siges at være et vanedyr, så kan man sige, at den vil gøre sit for at forpurre alle dine gode planer.

Du kender måske den der lille indre stemme, der skriger på kage eller en cigaret, der giver dig ret i, at du ikke skal løbetræne i dag, fordi det regner, og i det hele taget er rigtig god til at gøre dit nytårsforsæt svært.

Det kalder Thomas Markersen for ’lokketanker’, og dem er der en god måde at ignorere og holde nede.

- At holde op med noget er ikke nogen specielt god ide, det er en god ide at begynde på noget andet, men hvis man gør det for meget, så siger hjernen, jeg kan ikke, det er for meget, og det er for overvældende.

- Derfor små skridt, ikke overdrive det og så have en liste med alle de der lokketanker, alt det der kan holde en fra at holde forandringen, siger han.

Hver gang hjernen forsøger at lokke og forpurre alle de gode planer, så finder man listen frem og minder sig selv om, at lokketanken følger man ikke.