Sundhed

Spastisk lammet og lænket til sin kørestol: Men så tog Ralf en beslutning

Der er dem, der køber et fitnessmedlemsskab og så glemmer alt om det. Og så er der sådan nogle som Ralf Werner Rasmussen.

33-årige Ralf Werner Rasmussen var blevet for tyk og havde problemer med at finde sig en kæreste. Derfor begyndte han ligesom så mange andre i samme situation at træne. 

Men modsat mange andre, der hurtigt mister gejsten igen, gav Ralf Werner Rasmussen ikke op. Og dét på trods af, at han har helt andre udfordringer med at komme i fitnesscentret end dovenskab.

Ralf Werner Rasmussen har cerebral parese, også kaldet spastisk lammelse. Selv kalder han sig "spasser". 

Klarer sig uden kørestol

Indtil for syv år siden sad den 33-årige nærmest konstant i sin kørestol. Men med træning og en ukuelig viljestyrke har han kæmpet sig til en fysisk form og et liv, som ingen troede, han nogensinde ville være i stand til at få. 

- Jeg skal kæmpe mindre med mit handicap nu, fortæller han til TV Øst. 

- På mange måder er det en frihed ikke at skulle have min kørestol med hele tiden, men også kunne klare mig selv uden den. 

I dag træner Ralf Werner Rasmussen fra Sorø seks gange om ugen. Han bruger nu kun sin kørestol, når han skal handle. Ellers klarer han sig uden.

Og i sommeren 2015 gennemførte han sit første løb ved hjælp af to gode kammerater. Sammen kalder de sig "team spasser in black". 

- Selvom man har ekstra udfordringer, så nytter det ikke noget at sætte sig ned og lade det hele gå hen. Man er nødt til selv at gøre en indsats, siger han. 

Motiverer andre til at hanke op i sig selv

Dén indstilling høster virtuelle skulderklap i hundredevis. TV 2s facebook-brugere hylder Ralf Werner Rasmussen for hans inspirerende jernvilje.

- Respekt mand! Det beviser bare min påstand mere og mere. Det hjælper ikke en skid at sidde hjemme og pive over tingene. Note to self: Fitness-medlemskab next stop, skriver for eksempel Dennis Kjær Frandsen.

- Hvor er du bare for sej. Er ret sikker på, at du når dit mål og er med til at motivere andre. Måske du kunne blive personlig træner for dem, foreslår Okan Ceki.