Sundhedsekspert: Overvægt giver muligvis et længere liv - men er det et godt liv?
Selv om lettere overvægtige lever længere, så er der risiko for sygdomme, der er livskvalitetsforringende, påpeger ernæringskonsulent.
Personer, der betegnes som let overvægtige - med et BMI på 27 - lever i gennemsnit længere end andre. Det er de opsigtsvækkende resultater fra et stort dansk studie.
Men Martin Kreutzer, der er ernæringskonsulent og underviser hos vægtkonsulenterne, kalder undersøgelsen for "lidt ærgerlig".
- Den eneste årsag til, at resultaterne er, som de er, er fordi man er blevet bedre til at holde folk i live. Men overvægt er også i større grad forbundet med sygdomme, der er livskvalitetsforringende, siger han til TV 2.
- Det er derfor ærgerligt, at man fuldstændig ignorerer det faktum, at personer med højt BMI oftere rammes af medicinkrævende livsstilssygdomme, hvilket ikke kun er en samfundsøkonomisk belastning, men absolut også belaster de berørte personer.
Professor Børge Nordestgaard, der blandt andet står bag studiet, nævner selv i Politiken, at en langt bedre behandling af følgesygdomme på grund af fedme kan være svaret på, hvorfor BMI'et har flyttet sig.
Noget at stå imod med
Der er ikke noget nyt i betragtningen om, at ældre personer, der bliver ramt af sygdomme, hurtigere dør, hvis de ikke har noget at stå imod med - sammenlignet med dem, der er bedre polstret, fortæller ernæringskonsulenten.
Samtidig lyder hans teori, at fordi overvægtige oftere rammes af livstilssygdomme, bliver de hurtigere 'opdaget' at sundhedssystemet, hvorefter de medicineres til et langt liv i modsætning til de normalvægtige, der smutter udenom systemet.
Jeg har endnu til gode at møde klienter, hvis primære fokus er at leve længe.
Martin Kreutzer, ernæringskonsulent
- Det er jo ikke en fordel som 40- eller 55-årig at rende rundt og have et lorteliv, bare så vi bliver optaget som patienter i sundhedssystemet og har mere at stå imod med, når vi bliver gamle. I min optik handler et godt liv langt mere om livskvalitet, frem for hvor længe man lever og hvor gammel, man bliver, siger han og tilføjer:
- Jeg har endnu til gode at møde klienter, hvis primære fokus er at leve længe.
I stedet er der andre elementer, man bør undersøge i snakken om sundhed:
- Hvordan ser jeg ud? Hvordan kan jeg gebærde mig til hverdag? Har jeg overskud? Er jeg på medicin? Er jeg rask? Der er mange andre elementer, der spiller ind. Derfor er det meget forsimplende at kigge på, at hvis folk er lettere overvægtige, så har de mere at stå imod med, når de rammes af livstruende sygdomme.
Også søvnvaner, motionsvaner, stressniveau og madvaner er værd at tænke over, siger han.
BMI er ikke velegnet for den enkelte
Selv om BMI-målemetoden godt kan vise en generel fedmeproblematik, er den ikke særlig velegnet at bruge for enkeltpersoner ifølge Martin Kreutzer.
BMI er et udtryk for folks vægt i forhold til højde og inkluderer ikke knoglebygning eller muskelmasse.
- Har jeg en grov statur med brede skuldre, vil jeg være tungere og få et højere BMI uden på nogen måde at være federe end naboen - omvendt kan jeg være splejset, men have fedt i bugen, og det kan være faretruende.
Derfor er hans råd, at man i stedet tager et målebånd og måler sig selv om livet.
Her hedder de officielle retningslinjer, at kvinder bør være under 80 centimeter om livet og mænd under 94 centimeter.
Man bør måle sig selv om morgenen og gøre det et par dage i træk for at være sikker på, at det er det samme tal, man får.
- Udover det, kan man få målt sin fedtprocent. Det kan man få tilbudt i fitnesscentre, og det er ikke et endegyldigt facit, men et prej om, at man har en normal muskelmasse eller ej. Jo flere mål, man kan få på sig selv, jo bedre, siger han.