Sundhed

Tre eksperter – tre råd til at slippe af med din sukkertrang

Kan alene tanken om kager, is og slik sende dig i den syvende himmel? Få tre perspektiver fra eksperterne på at slippe dit indre sukkermonster

Sukker vil os sjældent det bedste, og for nogle er sukkertrangen drevet så vidt, at der er tale om en decideret afhængighed, der synes næsten umulig at slippe.

Når dine tanker stort set kun drejer omkring, hvornår du kan få dit næste sukkerfix, så ved du, at det er på tide at tage tyrene ved hornene og gøre noget ved din afhængighed. Det er dog lettere sagt end gjort, og der findes utallige metoder og gode råd til at nå derhen, hvor du ikke længere er styret af sukker.

Her får du tre fagfolks perspektiver på sagen og deres bedste rådgivning til at komme ud af din sukkerafhængighed.

Karen Norberg, Cand.scient i Folkesundhedsvidenskab og coach ved karennordberg.dk: Stabilt blodsukker og ingen tvang ud af din sukkerafhængighed

- Vi har en naturlig og sund trang til sødt, men da samfundet giver os alt for let adgang til det, bliver det et problem for mange. Når først blodsukkeret er ustabilt, er det nærmest umuligt at sige nej tak. Og mange lærer fra barnsben at fremme og hæmme følelser med sukker. Når vi er kede af det, får vi slik, og når noget skal fejres, får vi endnu mere. Vores sukkerafhængighed sidder altså både i psyken og kroppen. Det er i virkeligheden simpelt at bekæmpe sin sukkertrang, men for mange kræver rejsen støtte fra f.eks. en coach.

Julie Berthelsen: Selv da jeg var toptunet fokuserede jeg kun på den ene delle, jeg havde

Stabilisér blodsukkeret med hyppige måltider med protein, grøntsager og sunde fedtstoffer. Fokuser på at få masser af sund mad - så bliver sukkeret helt automatisk udkonkurreret. Og find ud af, hvilke følelser der aktiverer din sukkertrang - spiser du, når du er stresset, ked af det, eller når du skal hygge?

Og spørg så dig selv: Hvis det ikke er skumbananer, jeg har brug for, hvad er det så? Svaret kan være en pause, søvn, omsorg, latter, kærlighed osv.

Begynd at opfylde dine egentlige behov i stedet for at bedøve dig selv med sukker. Det kan godt lykkes at få et afslappet forhold til sukker, men det kræver lysten til at se på sig selv og sine mønstre. At ændre det grundlæggende i vores vaner gør, at de nye vaner bliver holdbare, forklarer hun.

Malte Lange, Coach og NLP træner ved mind-set.dk: Hypnose og visualisering virker mod din sukkerafhængighed

- Første trin i afvænningen er at finde ud af, hvorfor du overhovedet spiser så meget sukker. Find så mange grunde, du kan, skriv dem ned, og hæng dem op der, hvor du plejer at spise sukker (køleskabet, bilen, stuen mv.). Dette vil hjælpe med at holde din motivation.

Her er øvelsen, der kan give dig den numse, du altid har drømt om

Trin to er at finde ud af, hvad i dit daglige madindtag der indeholder sukker og vælge det fra. Smid det ud, du har derhjemme, og lad det være med at købe det, næste gang du handler. Køb i stedet masser af sunde madvarer, du kan lide, og fyld kroppen med dem. Trin tre er at begynde hver dag med sund og proteinholdig mad, så du er mæt og ikke så nemt får lyst til snacks, siger coachen.

Jeanette Kyster, Klinisk diætist ved kostklinikken Immanuel.dk: Hold dig til langsomme kulhydrater, fedt og protein

Sukkerafhængighed kan sidestilles med afhængighed af alkohol, cigaretter og hårdere stoffer, da hjernen, også her, udskiller det afhængighedsskabende stof Dopamin, ligesom det udløser Serotonin, der giver en følelse af velvære. Ved et sukkerstop skal du igennem to trin. Når blodsukkeret er ustabilt, vil kroppen have sukker, og får man det, bliver det endnu mere ustabilt.

Stabilisér ved at spise masser af protein (magert kød, ost, æg, fjerkræ og skyr) og fedtstoffer (nødder, avokado, pesto og olie) til de tre hovedmåltider. Hold dig fra hurtige kulhydrater som mel, ris, pasta og juice, som bliver omdannet til sukker i blodet. Netop den proces gør, at mange sukkerafhængige finder trøst i brød og pasta. Så er du ægte sukkernarkoman: Hold dig til langsomme kulhydrater som brune ris, grøntsager og rugbrød - sammen med protein og fedt. Trin to er at kvitte sukkeret.

Få smukkere hud, og kom i bedre humør: Sådan skal du spise

En blid nedtrapning fastholder dig i afhængigheden. Sukker er tit forbundet med vaner, og derfor kan en vej ud være såkaldt "metadon-slik", som kan være sukkerfrit slik eller sukkerfri nutella på en klidkiks. De laver ikke ballede i blodsukkeret, og tricker ikke noget i hjernen.

Alvorligt afhængige kan ikke nøjes med selv små mængder sukker, ligesom en eksnarkoman heller ikke blot kan tage et fix en gang i mellem. Der er store følelsesmæssige udfordringer forbundet med at være sukkerafhængig - især fordi omgivelserne kan have svært ved at acceptere det reelle i din afhængighed, fortæller diætisten.